Albatros Travel

Nordeuropa 

Oplev enorme havfugleflokke og spis grindehval på Færøerne. Tag på hundeslædekørsel eller moskusoksesafari på Grønland. Oplev idyllen i broderlandet på den anden side af sundet i Skåne, Halland og Blekinge. Se det magiske lys på Gotland. Føl den kosmopolitiske nerve i Stockholm eller multietniske Malmö med den nye grænsesøgende arkitektur. Kom tæt på gejserne i Island, rid over de vidtstrakte sletter og se Reykjaviks kreative masse udfoldet gennem en levende musikscene. Tag på vandring gennem Norges smukke landskaber og gå på opdagelse i Edvard Munchs Oslo. Der er mange oplevelser at samle op undervejs på en rejse i Nordeuropa.

Aktuelle rejser

Verdens bedste Nordkapkrydstogt
9 dage - Afrejse: 20-05-12
Kr. 20.990,-
Drømmekrydstogt til Nordkap og Svalbard
15 dage - Afrejse: 02-06-12
Kr. 20.980,-
Krydstogt fra Danmark til Grønland
15 dage - Afrejse: 11-06-12
Kr. 29.990,-
Albatros' store sommerkrydstogt i Grønland
8 dage - Afrejse: 02-07-12
Kr. 23.990,-


Sverige
Astrid Lindgrens Småland med de dybe, uforstyrrede skove er sommeridyl og Emil fra Lønneberg-land. Fans af skarnsungen vil vide, at han tog til markedet i Hultsfred, som hvert år lægger græsarealer til den ambitiøst anlagte Hultsfred-festival med plads til 25.000 mennesker – en fin mulighed for at kombinere en rejse tilbage til barndommens verden med noget af tidens mest progressive musik. Der er også mange fine oplevelser at hente i Smålands skærgård – i Västervik skærgård alene er der mere end 5000 små øer, og vil man følge sporene af den spændende fællesnordiske historie, kan man lægge vejen forbi det storslåede Kalmar Slot i Öland, hvor strategien for Kalmarunionen blev udtænkt. Eller rejse til Karlskrona i Blekinge, som var den østligste del af Christian IV’s rige. I Halland er der rig lejlighed til at være god ved sig selv på et af områdets wellness-steder, og i Skåne venter den idylliske universitetsby Lund med den flotte domkirke og den multietniske smeltedigel. Også Malmö, der delvist er sammensmeltet med København i Øresundsregionen, er blomstret op og blevet beriget med ny spændende arkitektur som Turning Torso – Nordens højeste bygning. Oplev også ”Nordens Venedig”, den smukt beliggende hovedstad Stockholm med de monumentale bygningsværker eller den særegne kultur i Lappland længst mod nord.

Norge
Nabolandet Norge kender mange fra de mange gode skisportssteder, men også om sommeren er der fine muligheder for udfoldelse i naturen. Tag på opdagelse langs Sørlandets skærgårdskyst eller omkring vikingelandet mellem Stavanger og Bergen på østkysten, hvor man også bør unde sig selv en opstigning til de fantastiske udsigtsposter på Prekestolen og Kjeragbolten i Lysefjorden. Snør vandrestøvlerne og fortsæt rejsen ind i hjertet af Norge til Guldbrandsdalen med de gamle tømmerbyggede gårde dybt inde i fjeldet eller til Fjordlandet med de øredøvende fosser og de svimlende nedblik til de dybe fjorde. Glem heller ikke Trondheim med Nidarasdomen, et imponerende kirkebyggeri der blev påbegyndt helt tilbage i 1070. Fortsæt rejsen højt mod nord, kryds Polarcirklen og tag på øhop langs nordkysten, se kaskelothvaler ud for Andenes eller oplev det magnetiserende nordlys i Tromsø. Ved Nordkapp kan man indlogere sig på noget så eksotisk som et Igloo hotel, hvor alt er lavet af is og sne, og temperaturen konstant ligger på minus fem grader.

Island
Island ligger de storslåede naturoplevelser på den lille, kulturelt fremstormende hovedstad Reykjaviks dørtrin. På den store Tingvellir-slette kan man på kanten af lavaskrænten tage Islands største sø Tingvallavatn i øjesyn. Ved gejseren Strokkur eller Geysir kan man opleve dampende springkilder som med mellemrum skyder vand og damp op mod himlen. Og ved Gullfoss kan man se et imponerende vandfald med mudret gletsjervand falde 32 meter ned i en 70 meter dyb kløft.  Prøv også river rafting på elven Hvita eller kom helt tæt på keglevulkanen Hekla, der sidst var i udbrud i år 2000.

Grønland
Danmarks to andre tidligere besiddelser i Nordatlanten er rig på spændende naturoplevelser – spektakulære ture rundt om på Grønland indlandsis, slædeture rundt om Diskobugtens imponerende isbjerge, udflugter med helikopter over gletsjere, storslået kajaksejlads, hvalsafari, moskusoksesafari eller oplevelsen af, hvordan livet udspiller sig i en af verdens mindste hovedstæder, Nuuk. 

Færøerne
Færøerne trækker de frodige, grønne bakker, som inviterer til lange vandreture, og de store flokke af havfugle, der slår sig i larmende kolonier på bjergene. Det er også interessant at komme indenfor og opleve det traditionsrige liv i de små bygder og gå rundt mellem de fine, kulørte huse i Thorshavn. Der er mange uforglemmelige rejseminder at samle på under rejsen i Nordeuropa – den nordlige del af det europæiske kontinent.

Find flere oplysninger om Nordeuropa i denne artikel (engelsksproget).

Se et af vores flotte billeder af Nordeuropa.

Rejser Nordeuropa: Se oversigt med rejser til lande i Nordeuropa.

Se også vores rundrejser til andre destinationer i Nordeuropa:

Rejser Estland - Rejser Færøerne - Rejser Grønland - Rejser Sverige - Rejser Nordeuropa

Gå til oversigter over vores rejser til byer i Nordeuropa:

Rejser Stockholm - Rejser København

fakta om nordeuropa

Areal: 1,4 mio. km2
Antal lande: 9
Indbyggere: 32 mio.
Største by: Stockholm, Sverige, 1,2 mio.
Højeste punkt: Galdhøpiggen, Norge, 2469 meter
Laveste punkt: Lammefjorden, Danmark, 7 meter under havet
Største sø: Vänern, Sverige, 5585 km2

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00