Albatros Travel

Guatemala 

guatemala
I den tætte regnskov bryder papegøjernes skrig af og til den grønne stilhed. Ærefrygtindgydende vulkaner imponerer både med deres skønhed og truende røgskyer. Guatemala er billedskøn natur og mayakultur af både den nulevende og den fortidige slags. Ruinerne fra store indianerkulturer lokker overalt, og designet på maya-kvindernes traditionelle, farverige klædedragt sladrer om bærerens hjemsted.

Aktuelle rejser

Drømmekrydstogt gennem Panamakanalen
19 dage - Afrejse: 06-10-12
Kr. 21.990,-
Et eventyr i mayaernes verden
23 dage - Afrejse: 22-10-12
Kr. 23.990,-
Albatros' Centralamerika
18 dage - Afrejse: 26-10-12
Kr. 27.990,-
Det Vilde Vesten
15 dage - Afrejse: 03-07-12
Kr. 19.990,-


Guatemalas natur

Det mellemamerikanske land Guatemala grænser til Mexico, Belize, Honduras og El Salvador og har kyst mod Stillehavet og en lille strækning mod Det Caribiske Hav. Over halvdelen af landet består af bjerge i mellem 2000 og 3500 meters højde. Enkelte når dog endnu højere op. Guatemalas og hele Mellemamerikas højeste bjerg er vulkanen Tajumulco på 4220 m. Mod nord ligger lavlandsområdet El Petén, der består dels af karstlandskab, dels af regnskov. Karstlandskab opstår i skovløse områder, når kalk i undergrunden opløses af nedsivende vand og derved skaber meterdybe furer og store underjordiske drypstenshuler.

Guatemalas historie
guatemalaAf Guatemalas 13 millioner indbyggere er omkring halvdelen mestizer, der lever i kystområderne. Den anden halvdel er efterkommere af maya-indianere og lever i bjergområderne mod vest. Det officielle sprog er spansk, men mange af indianerne taler de gamle indianske sprog, som også mayaerne talte i deres storhedstid. Guatemala har været beboet siden 2000 f.Kr., hvor en række fisker- og landbrugslandsbyer opstod ved Stillehavskysten som forløber for Mayariget. I mayakulturens storhedstid var dens centrum rykket til Petén-regionen i nordøst, hvor de fleste levn også findes i dag. Guatemala var under spansk styre fra 1523 til 1821 og herefter kortvarigt medlem af den Mellemamerikanske Forbundsrepublik, indtil det rev sig løs i 1839. Både før og efter den spanske kolonisering blev de tilbageværende indianere udnyttet groft og deres land omdannet til store tobaks- og sukkerrørsplantager. I tiden efter at Guatemala havde opnået selvstændighed, vekslede styret mellem tyrannisk militærstyre og perioder med mere liberale og demokratiske vilkår. I sidste halvdel af 1900-tallet var landet plaget af guerillabander og terrorister fra både højre og venstre ende af den politiske skala. Der kan stadig ikke siges at være fuldstændig politisk ro eller økonomisk lighed i Guatemala, ligesom forholdet til nabolandet Belize mildest talt er anspændt.

At rejse i Guatemala
Rejser i Guatemala er ensbetydende med indianerkultur, charmerende kolonibygninger og smuk, smuk natur. Landets mest kendte attraktion er den fantastiske maya-ruinby Tikal, der ligger midt i El Peténs ufremkommelige jungle. Tikal blev opdaget ved et tilfælde i 1848, men stedet er først åbnet for besøgende inden for de sidste årtier. I Tikal findes rester af templer bygget ca. 700 f.Kr., men de fleste er fra den klassiske maya-periode i 300-900 e.Kr. Endnu mere indianerkultur, denne gang i en fascinerende blanding med spansk kolonihistorie, kan opleves i Antigua. Antigua har været den tredjestørste by i hele Latinamerika, og for 200 år siden var den landets hovedstad og havde over 60.000 indbyggere. I dag er den en fredelig by, som er en fornøjelse at udforske. Vest for Antigua ligger den smukke sø Lago Atitlan omkranset af vulkaner og skovklædte klipper. Vandet i søen skifter konstant nuance fra den mørkeste grønne til den klareste turkis alt efter solens vinkel og himlens skyer. Rundt om søen ligger flere små, isolerede indianer-landsbyer, og stedet er en fantastisk blanding af usædvanlig naturskønhed og traditionel indiansk kultur. Endnu flere smukke naturoplevelser venter i den lille by Rio Dulce ved Izabal-søen ikke langt fra den caribiske kyst. Den store sø er kendt for sin tropiske naturskønhed, og en sejltur på søen gennem mangrovesumpe og tropisk jungle er en fantastisk oplevelse.

Guatemalas maya-ruiner
En ferie i Guatemala kræver næsten, at der levnes en del opmærksomhed til de gamle mayaindianere. Ud over must-attraktionerne Tikal og Antigua kan spændende ruiner fra den legendariske civilisation blandt andet beses i Quiriguá, der ligger i en tropisk park og indeholder en del steler. En stele er en stor opretstående sten med sirligt udskårne relieffer, og stelerne i Quiriguá er blandt de størst kendte i hele Mayariget - en af dem rækker 8 meter over jorden og 3 meter under. Nogle af Guatemalas mest sjældent besøgte mayaruiner er Yaxchilán, der ligger dybt inde i regnskoven, hvor Usumacinta-floden krummer. Det er en usædvanlig oplevelse at gå på opdagelse blandt Yaxchiláns store statuer af krokodiller og jaguarer på byens centrale plads og mellem de mange mosbegroede bygninger og pyramider med imponerende udskæringer.

Få mere information om Guatemala her:

Vaccinationer Guatemala - Klima og Vejr Guatemala - Kort Guatemala

Se et af vores flotte billeder af Guatemala.


Rejser Guatemala: Gå til en oversigt over vores rejser til Guatemala her.

Se også vores rundrejser med stop i følgende udvalgte destinationer:

Rejser Costa Rica - Rejser Belize - Rejser El Salvador - Rejser Nicaragua



Har du været i Guatemala og har du nogle gode rejsetips derfra? Del dem gerne herunder:


fakta om guatemala

Hovedstad: Guatemala
Indbyggere: 13,8 mio.
Sprog: spansk, indianske sprog
Religion: katolicisme, protestantisme, oprindelige maya-religioner
Valuta: quetzal
Klima: tropisk, varmt ved kysten og køligere inde i landet

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00