VM er ikke den eneste store sportsbegivenhed i Sydafrika i disse tider. Albatros Travels Big Five Marathon i Entabeni Nationalpark nordøst for Johannesburg lokkede en del danskere til, da løbet den 5. juni blev afholdt for 6. gang.
I år var der rekorddeltagelse med 170 løbere fra 14 lande – heraf 30 løbere fra Danmark – hvilket er tæt på udsolgt, da loftet af sikkerhedsgrunde ligger på 200 deltagere.
I Entabeni findes alle savannens vilde dyr inklusive de fem store, ”the Big Five”: elefant, næsehorn, bøffel, leopard og løve. Det giver nogle helt særlige udfordringer til arrangementet, som for eksempel da elefanter og drillesyge aber natten før løbet havde smidt rundt med skilte og trampet på ruteafmærkningerne.
Da starten gik, var skiltene dog på plads igen, og Entabenis rangere passede på, at elefanter, løver og andre store dyr holdt sig væk fra ruten. Det hindrede dog ikke en flok gnuer og impalaer i at krydse stierne i dagens løb, men løberne var jo også kun gæster på vildtets enemærker.
Der var – ud over et rekordstort felt – også nye rekorder for både mænd og kvinder. Johan Ossthuizen fra Sydafrika satte hos mændene ny rekord i tiden 3.16.01, mens Melanie Jennett, ligeledes fra Sydafrika, satte rekord hos kvinderne i tiden 04.06.14.
Bedste danske resultat var på maratondistancen for kvinder, hvor Helene Kristine Andersen kom ind på en flot 2. plads.
Interessen for næstes år løb er allerede kæmpestor fra hele verden, så glæd dig til den 25. juni 2011, hvor Albatros igen afholder The Big Five Marathon.
Se mere om Big Five Marathon og Albatros’ andre maratonrejser her.