Albatros Travel

Praktiske oplysninger 

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som alle deltagere forudsættes at være bekendt med.

Pas/visum
Pas skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejse dato. Det er praktisk at medbringe en fotokopi af passets informationsside, således at man ikke behøver at tage selve passet frem, hver gang man skal bruge sit pasnummer, f.eks. ved registrering på hoteller.
Til Brasilien er der ikke visumpligt for danske statsborgere som skal på turistrejse i landet. Man kan opholde sig i Brasilien i op til 3 måneder uden visum.

Vaccinationer og sundhed
Såfremt der skal vises særlige helbredsmæssige hensyn på rejsen, skal rejsebureauet underrettes allerede ved rejsens bestilling.

Inden turen bør man sikre sig, at man har evt. vaccinationer mod difteritis, smitsom leverbetændelse og stivkrampe i orden. En god start vil altid være et kig på Seruminstituttets hjemmeside www.vaccination.dk.

Herudover anbefaler vi, at du kontakter egen læge eller Albatros Vaccinationsklinik, Tøndergade 16, 1752 København V, tlf. 36 98 98 98. Vaccinationsklinikken drives af læge Mogens Rishøj og sygeplejerske Karin Rishøj, som tilbyder rejsevaccinationer, rådgivning om alt fra malaria til jetlag samt recepter på relevant malariamedicin m.m. For priser, åbningstider og yderligere informationer læs mere her:Albatros VaccinationsklinikFor alle rejser til USA gælder, ligesom herhjemme, at man som minimum skal være vaccineret mod stivkrampe og difteri.

Følgende medikamenter dækker de flestes behov: smertestillende piller, stoppiller mod diarré (Imodium), afføringsmiddel (Magnesia), myggebalsam, elastikbind, plaster, solcreme (høj faktor), læbepomade (høj faktor), slumrepiller, Strepsil/Hexokain, søsygetabletter.

Forsikring
Selvom Brasilien ikke er et farligt land at rejse i,  kan der opstå sygdom eller andre situationer hvor man får brug for hjælp. Det er derfor obligatorisk at været sikret gennem en rejseforsikring, idet det gule sygesikringsbevis ikke dækker rejser til Brasilien. Det tilrådes at tegne en rejseforsikring, der dækker såvel tyveri og beskadigelse af bagage, som udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport.
Albatros Travel er gerne behjælpelig med tegning af en Gouda rejseforsikring. Er man 70 år eller derover, skal dette oplyses til Albatros Travel, da der, inden forsikringen kan tegnes, skal indhentes en forhåndsgodkendelse fra Gouda.

Lider man af kroniske sygdomme, bør man kontakte forsikringsselskabet for at afklare dækningsgraden ved eventuel sygdom. Husk det er Deres ansvar, at forsikringen har den fornødne dækning.

Gouda rejseforsikring
For personer som er fyldt 70 år, og som rejser uden for Europa, er det en forudætning, at man har søgt og fået forhåndstilsagn. Man skal derfor udfylde en helbredserklæring, som Gouda Rejseforsikring anbefaler, at man udfylder sammen med sin egen læge. Helbredserklæringen fås ved henvendelse til Albatros Travel, og skal indsendes til Gouda. Først når man har modtaget forhåndstilsagn fra Gouda gælder forsikringen.

Tidsforskel
Gældende for Rio de Janeiro, São Paulo og Foz de Iguazu:
Sommer -5
Vinter -4    

Valuta
Brasiliens møntfod hedder Real – i flertal Reais (BRL) (1Real = 100Centavos). Den omtrentlige omvekslingskurs i forhold til danske kan man finde på www.valutakurser.dk
Man kan medbringe BRL (brasilianske Reais) med fra FOREX hvis lager haves. Det er en god idé at bestille realer en uge i forvejen.
De mest udbredte kreditkort som Mastercard, Visa, Diners, American Express er anvendelige som betalingsmiddel mange steder i de større byer.

Elektricitet
Brasilien har flere forskellige elektricitetssystemer såsom Bahia (Salvador) og Manaus med 127 volt AC, 60Hz, Brasília og Recife 220 volt AC, 60Hz, Rio de Janeiro og São Paulo 110 eller 220 volt AC, 60Hz. Stikdåserne er to-bens med flade stik. De fleste hoteller tilbyder udlån af transformere og adapter.

Telefon, fax, e-mail og post
Telefon- og kommunikationsnettet udbygges med stor hast i Brasilien. Generelt betyder det, at det bliver nemmere og billigere at ringe ud af landet, ligesom adgangen til internettet bliver mere og mere udbredt.
Internet caféer er generelt  udbredt, men det er vores erfaring, at der ikke er megen tid til at besøge sådanne steder, undtagen på fridage eller efter endt program. På nogle hoteller er det muligt at få adgang til computer med internet-forbindelse.
Breve og postkort kan med få undtagelser sendes fra hotellerne vi benytter. Frimærker kan dog være et problem, da de som regel kun sælges på posthuse. Postgangen er meget variabel. Det kan tage fra 4 dage til 4 uger for et postkort at nå Danmark.

Drikkepenge
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at man hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør følge og respektere. Albatros Travel giver løn til lokalguider og chauffører, men i mange kulturer er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige. 

 

Brasilien

Hovedstad: Brasilia
Indbyggere: 190 mio.
Sprog: portugisisk
Religion: katolicisme, protestantisme
Valuta: real
Klima: tempereret-tropisk

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00