|
|
Luksus Wellness-Weekend i Tallinn
Brug for en pause fra hverdagens stress og jag? Nyd et forlænget weekendophold i dejlige Tallinn med velvære og ypperlig service. Rammen om forkælelserne er det 5-stjernede Swissotel – et helt nyt hotel i absolut topklasse. Hotellet ligger i hjertet af Estlands smukke hovedstad – tæt på shopping, oplevelser og den fine gamle bydel. I Tallinn kan man som dansker kun føle sig hjemme, byens navn betyder nemlig ”danskernes by”.
Swissotel Tallinn er en del af en schweizisk hotelkæde, der driver luksushoteller i ypperste klasse over hele verden. Et af hotellets mange fristelser er det eksklusive Pürovel Spa & Sport. For deltagere på denne rejse er der fri adgang til Pürovel Spa & Sport under hele opholdet, så der skulle være rig mulighed for at vende hjem fuldt opladet med ny energi. Derudover er der en times helkropsmassage pr. person inkluderet i rejsens pris. Læs mere om Pürovel Spa & Sport på http://www.purovel.com/en/tallinn.asp
Denne individuelle rejse har afrejse hver fredag. Ring til os, hvis du er interesseret i afrejse andre fredage end de nedenfor nævnte. Tlf. 36 98 98 98.
| Kr. 3.990,- | 4 dage | | |
|
| Kr. 3.990,- | 4 dage | | |
|
Dagsprogram Dag 1. København – Tallinn
Afrejse om formiddagen fra København til Tallinn direkte med Estonian Air. Ved ankomst venter en chauffør fra Swissotel i ankomstområdet klar til at køre jer til hotellet. Efter indtjekning på hotellet bydes der på en velkomstdrink i lobbybaren, og så er starten gået for en romantisk og afslappende weekend.
Dag 2-3. Ophold i Tallinn Morgenbuffet i Cafe Swiss er inkluderet hver morgen under opholdet. Dagene er til egen disposition, og mulighederne er mange. Du kan shoppe, slappe af i Pürovel Spa & Sport, kigge lidt nærmere på smukke Tallinn, eller hvad du ellers kunne have lyst til. Om temaet skal være romantik, afslapning eller aktiv sightseeing – eller noget helt fjerde – bestemmer du helt selv.
Dag 4. Tallinn – København Morgenbuffet i Cafe Swiss. Normalt skal man tjekke ud fra hotellet inden kl. 12.00, men der kan evt. være mulighed for gratis udtjekning senere (spørg i hotellets reception). Midt på eftermiddagen er der transport fra hotellet til lufthavnen og ombordstigning på Estonian Airs aftenfly direkte tilbage til København.
|
|
fakta om estland

Hovedstad: Tallinn Indbyggere: 1,3 mio. Sprog: estisk Religion: kristendom Valuta: estisk kroon Klima: tempereret og fugtigt
|
|
|
|