Togrejsen ender i Lhasa, Tibets og Dalai Lama’ernes spirituelle hovedstad. I Lhasa skal vi følge i pilgrimmenes fodspor på deres rituelle cirklen rundt om Jokhang-templet – Tibets helligste af sin slags. Vi skal besøge Dalai Lama’ernes UNESCO-beskyttede og helt utrolige Potala-palads, og så skal vi naturligvis slentre rundt og indsnuse den smittende hellighed og duften af flimrende smørlamper, der indhyller hele byen.
Men vores færd hen over Verdens Tag ender ikke her. Vi fortsætter i komfortable Landcruisere gennem bjergpas og øde sletter til nogle af Tibets øvrige vigtige og interessante byer. Her står den blandt andet på udforskning af de små kapeller i Gyantses enorme Kumbum-chörten og besøg hos buddhistiske munke i afsidesliggende klostre.
Efter en blændende køretur gennem Himalaya-bjergene krydser vi grænsen til Nepal og indlogerer os i den eksotiske hovedstad, Katmandu. Hovedstaden er den funklende perle i Katmandudalen – Nepals historiske hjerte. Den naturskønne og righoldige dal kan prale af hele syv bidrag til UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Og vi ser næsten dem alle sammen: hinduernes helligste tempelkompleks Pashupatinath, den tindrende hvide Swayambhunath-stupa, der både æres af buddhister og hinduister (og af flabede rhesusaber), samt hver af dalens tre byers strålende centrale pladser, der alle hedder Durbar Square.
Vi sætter punktum for vores odyssé gennem Asiens måske mest fascinerende natur, historie og religioner i Indien. Vi går på opdagelse i den på én gang elegante og kringlede hovedstad, Delhi, og giver måben og gåsehud frit løb ansigt til ansigt med Taj Mahal – stormogulen Shah Jahans umisforståelige kærlighedserklæring til sin afdøde hustru.
dagsprogram
Dag 1. Afrejse fra København
Med Finnair flyver vi midt på dagen fra København, via Helsinki, til Kinas hovedstad, Beijing.
Inklusive forplejning om bord.
Dag 2. Beijing. Ankomst til Beijing, Himlens Tempel og afslapning
Beijing betyder »den nordlige hovedstad«, og i mere end 500 år har byen været det politiske magtcentrum i det enorme kinesiske rige. Med 24 kilometer bymure og voldgrave havde den kvadratisk anlagte by allerede i 1400-tallet enorme dimensioner. Inden for bymurene lå Den Kejserlige By, og inde i den lå kernen, magtcentret Den Forbudte By. Med undtagelse af bymuren er det der alt sammen endnu.
Vi lander i Beijing lige efter frokost og tager straks hul på vores spændende udflugtsprogram, som begynder i Himlens Tempel. I fuldendt harmoni står det cirkelrunde tempel med sit skinnende blå tag. Højt hævet på en terrasse af marmor var det uden tvivl de helt rette omgivelser, når en kejser skulle ofre til himlens guder. Vi nyder de sandwich, som vores lokale guide har medbragt, inden turen går til vores centralt beliggende hotel. Resten af eftermiddagen er afsat til afslapning, inden vi om aftenen går ud og spiser middag på en lokal restaurant.
Dag 3. Beijing - Lanzhou. Udflugt til Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By og Den Kinesiske Mur og fly til Lanzhou
I dag skal vi på udflugt til Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By og ikke mindst Den Kinesiske Mur nord for hovedstaden.
Vi begynder dagen på Den Himmelske Freds Plads, hvor vi oplever, hvordan kejsermagtens gamle symboler genbruges af den moderne kommunisme. De mange bygninger på og omkring pladsen, gamle såvel som nye, udstråler deres eget utvetydige budskab om uindskrænket magt.
Vi skal også ind og hilse på Kinas legendariske landsfader, Mao Zedong, der ligger balsameret og til skue i sin glaskiste i et stort mausoleum midt på pladsen. Vi er ikke de eneste besøgende; fra hele Kina strømmer folk stadig til for at få et glimt af den store befrier. Manden, der smed det sidste kejserdynasti på porten og grundlagde Den Kinesiske Folkerepublik.
Fra Den Himmelske Freds Plads fortsætter vi mod nord til det enorme kejserpalads, Den Forbudte By. Hvor paladsets dybrøde mure en gang var byens højeste, ligger de nu nærmest i skyggen af det voksende antal af hoteller og finanscentre, der skyder op overalt. Inde bag de tykke mure omgav Kinas skiftende kejsere sig med hele deres hof af eunukker, konkubiner og tjenestepiger og beskyttet af kejserens livgarde, havde det store palads nærmest karakter af en lille by. Selvom Den Forbudte By i dag kun overvåges af billetkontrollører, er det stadig ikke helt let at komme indenfor. Der er mange besøgende fra hele Kina, og trængslen er stor.
Efter nogle spændende oplevelser i Beijing centrum fortsætter vi nordpå mod Den Kinesiske Mur. Undervejs gør vi holdt ved en fabrik, hvor vi ser, hvordan man laver cloisonné, en kompliceret form for emaljearbejde. Det er et tidkrævende stykke arbejde at belægge de mange vaser og fade med kobbertråd i fantastiske mønstre. Ikke mindst fordi de komplicerede mønstre senere skal dekoreres med overdådige farver, og det hele til sidst brændes og poleres.
Det er uden tvivl enhver Kinarejsendes drøm at bestige Den Kinesiske Mur – en drøm, der virkeliggøres på den sidste del af denne dags udflugt. I bjergene nord for Beijing ligger Muren, der med rette er et af verdens mest berømte bygningsværker. Det ubegribelige ved dette fantastiske byggeri er ikke blot, at Muren strækker sig over 6.300 kilometer – men at opførelsen af den samtidig er påbegyndt for mere end 2.000 år siden.
Muren har naturligvis ændret udseende gennem århundrederne. Fra oprindeligt at have været en interimistisk jordvold er den i dag en rigtig befæstet mur med skydeskår og vagttårne. Men selv om den skulle tjene som værn mod de vilde nomadestammer, der huserede nord for Kina, kom Muren dog aldrig til at spille nogen større militær rolle. På andre områder var den imidlertid ganske brugbar. Man havde nemlig et system af røgsignaler, så man hurtigt kunne sende beskeder og advarsler fra vagttårn til vagttårn. Hvor de vigtige karavaneveje krydsede Muren, fungerede den endvidere som kontrolpost.
Vel tilbage i hovedstaden kører vi til lufthavnen I Beijing og flyver mod sydvest til Lanzhou, hovedstaden i Gansu-provinsen i det centrale Nordkina. Byen ligger placeret for enden af Hexi-korridoren, hvor Silkevejen i årtusinder har forbundet Kina med resten af verden. Forsvaret af korridoren mod Centralasiens vilde horder var ustandseligt en kilde til bekymring for skiftende kejsere i Kina.
I dag ligger det engang så udsatte område naturligvis i sikkerhed midt i Kina også selvom dagens kulturelle forhold stadig bærer præg af Silkevejens turbulente historie. Byen er tillige den første store by langs Den Gule Flod, der har sit udspring i den vestlige Qinghai-provins. Herfra drejer floden mod nord mod Mongoliet, gennem Centralkinas løssplateau, hvor floden får sin karakteristiske gule farve på grund af plateauets gule jord. Floden udmunder i Det Østkinesiske Hav.
Dag 4. Lanzhou 1600 m.o.h. Sightseeing og ombordstigning på toget til Lhasa
Vi starter dagen med en kort byrundtur i Lanzhou inden vi begiver os til banegården og stiger om bord på Shangri La-ekspressen, der skal fragte os 2.199 kilometer igennem Qinghai-provinsen og over det tibetanske højland til Tibets hovedstad, Lhasa. Snart begynder en blændende togtur hen over Det Tibetanske Plateau gennem Kinas mest storslåede og dramatiske landskaber, som vi kan nyde fra første parket.
Den første strækning fra Lanzhou går via byen Xining til Golmud i den mennesketomme provins Qinghai på det tibetanske plateau. Provinsen er en af Kinas største, men desværre også en af de mest fattige. I Vesten er provinsen ikke specielt kendt og har i mange år også fremstået som en slags Kinas Sibirien. Uden at man dog helt kan sammenligne de to landområder naturmæssigt, har både Qinghai-provinsen og Sibirien været uden den helt store opmærksomhed fra de respektive hovedstæder, hvilket ofte har ført til forhøjet korruption og kriminalitet i det hele taget. Provinsen fortjener dog bedre; i Qinghai-provinsen udspringer blandt andet tre af Asiens mægtige floder - Den Gule Flod (Huang He), Yangtze (Chang Jiang) og Mekong-floden. Den er samtidig også fødested for nogle af Tibets største åndelige ledere med Dalai Lama som den mest kendte. Vi spiser aftensmad i togets restaurantvogn, inden vi lægger os til køjs.
Dag 5. Shangri La-ekspressen. Golmud 2.802 m.o.h., naturreservatet Kekexili og verdens højeste togstation, Tanggula-passet 5.072 m.o.h.
Ved morgengry ankommer toget til Golmud, og i horisonten skimtes allerede de høje bjerge, der skal forceres med ikke mindre end tre lokomotiver. Der bliver tid til at strække benene, inden etapen mod Tanggula-passet påbegyndes. Byen Golmud er fortrinsvis en by, der lever af minedrift og olieudvinding. Landskabet omkring byen minder mest af alt om et månelandskab, men på vores vej videre ændrer landskabet sig dramatisk.
Vi kører igennem naturreservatet Kekexili. Reservatet blev etableret i 1995, og de 230 dyrearter har 45.000 kvadratkilometer at boltre sig på. Der er god chance for her at se flokke af yakokser og ikke mindst den tibetanske antilope, der også bliver kaldt »Chiru«. Desværre er antilopens pels årsag til omfattende krybskytteri. Ulden, man udvinder fra dyrets inderste pels, bliver kaldt »Shahoosh« og anses som den fineste af slagsen. Da det er forbudt at jage antilopen, bliver ulden smuglet over Himalaya-bjergene til Kashmir i Indien, hvor ulden bliver bearbejdet og vævet til sjal, der så senere bliver smuglet videre ud af Indien til Vesten. Undervejs gennem Kekexili stopper toget ved stationer, hvor der er mulighed for at komme ud af toget og strække benene. Varigheden af de enkelte stop vil variere efter de forskellige køreplaner.
Omkring frokosttid når vi omsider Tanggula-passet, som med 5.072 meter over havet er turens højeste punkt. Her har man bygget verdens højest beliggende jernbanestation. Vi får ikke lov at komme ud af toget, men kan nyde udsigten fra vores kupeer, mens vi undrer os lidt over, at man har valgt at bygge en station netop her, midt i et så mennesketomt område.
Vi er nu nået over passet, og efterhånden som vi nærmer os Lhasa, kommer vi atter tættere på civilisationen. Plateauet er i dette område fladere og mere frodigt end hidtil på turen. Vi begynder også at kunne se tibetanske bedeflag vaje i vinden, og nomader driver deres flokke af yakokser og får rundt i landskabet.
Ved ankomsten til Lhasas nye banegård er en flot og oplevelsesrig togrejse til Verdens Tag afsluttet. Vi befinder os nu 3.600 meter over havet. På banegården bliver vi hentet og kørt til vores hotel i den centrale del af Lhasa by.
Dag 6. Lhasa. Jokhang-templet, Norbulinka-paladset og Barkhor-pilgrimsruten
Vi tager det roligt denne første dag for at sikre, at alle får tilpasset sig den tynde luft her i Lhasa. Op ad formiddagen går vi til Jokhang-templet midt i det gamle Lhasa. Her står pilgrimmene hver dag året rundt i lang kø for at møde deres guder. Templet er grundlagt af Kong Songtsen Gambo i år 650, og det er derfor Tibets ældste tempel. Det er bygget til at huse statuen af Jowo Rinpoche (Shakyamuni), den historiske buddha der grundlagde buddhismen. De kinesiske kommunister har aldrig været vilde med religion, men i de senere år er der heldigvis igen blevet plads til det religiøse liv – især på det formelle plan. Men selv da den kinesiske undertrykkelse af tibetanerne stadigvæk var slem i 1990, strømmede pilgrimmene stædigt til dette gamle tempel.
Denne morgen vil vi koncentrere os om at følge med de fromme og hengivne folk ind i templet og dets mange små kapeller. Vi vil møde folk fra alle egne af landet. Vi vil møde dem med bedemøllen i den ene hånd og olielampe i den anden. Ydmyge og fulde af forventning vil de møde deres guder og gudinder, og mantraet »om mani padme hum«, som er en hyldest til buddha og betyder »hild dig juvel i lotusblomsten«, strømmer uafladeligt over deres læber. I det gamle tempel træder man ind i en skjult og mytisk verden, der kun er oplyst af store smørlamper. Forgyldte buddhaer, opretstående kæmpe-statuer i silkeklæder, mystiske væsner med tyrehoveder, guden med de elleve hoveder og tusinde arme blander sig pludseligt med tibetanske pilgrimme. Lugten af ælde, smør og røgelse understreger atmosfæren af en fjern og mystisk middelalder. Men trods den alvorsfulde stemning er det ikke svært at komme i kontakt med de andre besøgende – tibetanerne er stolte af deres kultur og viser den frem med glæde.
Om eftermiddagen skal vi besøge Norbulinka (Juvelparken). Det er bygget i det 18. århundrede og tjente som sommerpalads for forskellige Dalai Lamaer. Bag høje mure er anlagt en smuk have med fontæner, og paladset er især berømt for sine smukke freskoer, der beretter om buddha Shakyamunis liv, samt de vigtigste buddhistiske begivenheder i Tibet. Den 14. Dalai Lamas arbejdsværelse ligger tilsyneladende hen, som det blev forladt da han måtte flygte i eksil i 1959.
Vi slutter dagen af med at køre tilbage til Jokhang-templet. Her er der vældig gang i markedet, som strækker sig rundt om templets traditionelle »meditationsgade«. Denne vigtige pilgrimsrute, der cirkler rundt om templet, kaldes Barkhor, og den er noget af det bedst bevarede af det gamle Lhasa. Her vandrer pilgrimme og andre fromme folk rundt om templet i timevis. Som solens gang om jorden kredser de omkring det gamle tempel. Med det ordnede rum (templet) til højre og det uordnede rum (hverdagslivet) til venstre. De hengiver sig til bønner, mumler mantraet »om mani padme hum« og snurrer bedemøllen. Enkelte kaster sig dramatisk ned i glidefald for hvert tredje skridt. Kvinderne er klædt i spraglet bondetøj og tunge smykker af turkis, koral og rav eller elegante kjoler med skarpe læg. Mændene bærer ofte en tung kofte med ærmer ned til knæene, et rødt bånd om det flettede og oprullede hår og en sølvbeslået daggert ved siden. På Barkhor lever Tibet på fornemmeste vis, og pilgrimme flokkes her for at bekræfte de stærke traditioner for buddha dharmaen. Inklusive morgenmad, frokost og middag.
Dag 7. Lhasa. Potala-paladset og Sera-klosteret
I dag skal vi ud at besøge Lhasas største seværdighed og et af verdens absolutte underværker – Potala-paladset, beliggende på toppen af Marpo Ri (Det Røde Bjerg). Dette kolossale palads er grundlagt i 1690 som regeringssæde for Dalai Lama. Med sine 13 etager tager det pusten fra de fleste. Det siges, at her er 1000 rum, 10.000 altre og 20.000 statuer og figurer i ædle metaller. Men bare rolig, vi skal ikke se det hele.
Vi skal besøge den femte Dalai Lamas gravmæle, som er en 14 meter høj chörten (klokkeformet buddhistisk helligdom, kaldes også en stupa) dækket med 3700 kilo guld, perler og alskens ædelstene. Vi skal også besøge den nuværende 14. Dalai Lamas residens. Vi ser både hans pragtfuldt udsmykkede audiensgemak og de mere private værelser. Fra taget under de gyldne pagoder kan vi skue ud over Lhasa, dalen og de endeløse bjerge. Potala er en helt unik kulturperle, som mirakuløst undgik kulturrevolutionens katastrofale ødelæggelser via den daværende kinesiske udenrigsminister, Zhou Enlais, personlige indgriben – siges det. I 1980 blev paladset genåbnet for offentligheden, og i 1995 blev det renoveret for fire millioner amerikanske dollars, hvilket den kinesiske regering ikke er sene til at understrege.
Denne eftermiddag kører vi lidt uden for byen til Sera-klosteret. Sera ligger ved foden af bjergene, og det store kompleks er bygget som en mindre by, der på sit højeste i 1400-tallet kunne rumme 5500 munke. I dag lever her cirka 400, og de har ry for at være temmelig politisk militante. I slutningen af 1950’erne var munkene her aktive i opstanden mod kineserne. En opstand der drev den nuværende 14. Dalai Lama på flugt til Indien. En af Sera-klosteret vigtigste skatte finder man i Sera Ji-kollegiet. Det er en frygtindgydende beskytter, kaldet Tamdrin (Hayagriva i sanskrit), og kan oversættes til »den hestehovedede«. Tamdrin er en skræmmende manifestation af Chenrezig (Avalokiteshvara), bodhisattva for uendelig medfølelse og Tibets skytsgud. Ja, den tibetanske buddhisme er en ordentlig mundfuld at administrere, men den er også meget omfattende og kompleks. Helt forenklet er Tamdrin den utrættelige bekæmper af det onde og beskytter af det gode, og pilgrimmene står ofte i lange rækker for at tilbede denne gud. Vi skal selvfølgelig også besøge »debathaven«, hvor munkene træner i retorik og logik. Debatterne har karakter af kampe, således at hvert nyt argument understreges af kraftige håndklap.
Dag 8. Lhasa. Tid på egen hånd eller udflugt til Ganden-klosteret
Vi har hele dagen til egne aktiviteter, til gå rundt i Lhasas gamle bydel, der nok skulle byde på oplevelser for selv den mest berejste. Ønsker du derimod at se endnu et spændende kloster, kan det varmt anbefales at tage på turen til Ganden-klosteret små 60 kilometer udenfor Lhasa.
Ganden blev opført i 1409 på toppen af et lille bjerg med en fantastisk udsigt over dale, landsbyer og bjerge. Det tilhører Gelugpa-ordenen, også kaldet gulhattene eller de reformerte. Sammen med Sera og Drepung var disse tre kæmpeinstitutioner garanter for regeringen. Det var alle klosteruniversiteter, som i høj grad beskæftigede sig med politik. Det er en almindelig antagelse, at omkring 6000 klostre og helligdomme blev plyndret og jævnet med jorden under den kinesiske kulturrevolution. Ganden var et af dem. Fra midten af 80’erne har man arbejdet på at genopbygge det store kompleks, mest baseret på frivillig, lokal arbejdskraft. I dag lever her cirka 300 munke.
Resten af dagen er fri til egne dispositioner. Vi kan foreslå en tur til Chagpo Ri (Medicinbjerget), hvorfra der er en pragtfuld udsigt til Potala, eller blot en tur rundt i det gamle Lhasa, hvor man for eksempel kan se på smør- og kødmarkedet bag Barkhor.
Dag 9. Lhasa – Gyantse. Yamdrok-søen og fantastisk natur
Vi forlader Lhasa og kører mod byen Gyantse sydvest for Lhasa. I behagelige Toyota Landcruisere snegler vi os op over de mange serpentinsving til Gamta-passet, hvorfra vi har en fabelagtig udsigt over søen Yamdrok Tso – “den turkisfarvede skorpion” – en af Tibets mange hellige søer. Bag det blinkende vand kan vi se kæmpe snedækkede bjergtinder på over 7.000 meter.
Vi kører nu en god times tid langs denne skønne sø, og indimellem stopper vi op og kigger lidt på en af de små, hyggelige landsbyer ved søens bredder. På engene omkring enge går ofte hyrder med masser af geder og får. Ved Nagartse-fortet svinger vi igen op mod de store bjergtinder. Denne gang skal vi over passet Karo La (5.010 meter over havet). Der venter os en mageløs køretur op mellem tinderne Ralung (6.235 meter) og Nozim Khang Sa (7.223 meter).
Kort efter passet ser vi et kæmpemæssigt isfald (et tilfrosset vandfald) hænge ned over bjerget og grønne enge. Nu kører vi ind gennem den maleriske Ralung-dal og passerer endnu en stor sø, som er skabt ved opdæmning inden for de sidste 10 år for at skaffe elektricitet til Gyantse.
Vi ankommer sidst på eftermiddagen til Gyantse, Tibets fjerdestørste by og dertil en af de mest spændende.
Dag 10. Gyantse – Shigatse. Gyantse-borgen og Kumbum-chörten’en
En kæmpe borg, Gyantse Dzong, adskiller Gyantses gamle bydel fra den nye. Vi går ned gennem den gamle westernlignende hovedgade flankeret af fine to-treetagers byhuse med de klassiske sorte vinduesrammer, baldakiner over vinduerne og bedeflag en masse på tagene. For enden af denne gade, belagt med toppede brosten, ser vi Kumbum, den største chörten i Tibet og Gyantses absolutte stolthed. Den kæmpemæssige stupa er bygget som en mandala (cirkelformet, magisk diagram der bruges til rituelle eller meditationsformål) og opført af nepalesiske newari-håndværkere og freskomalere omkring 1427. Kumbum betyder “Stedet med de hundredtusind buddhaer”. Vi kan kravle op i stupaen og besøge nogle af de mange små kapeller i fire etager.
Men vi skal også besøge den gamle borg, som hæver sig højt over byen og ser så uindtagelig ud. Uindtagelig var den dog ikke, for da Sir Francis Younghusband, leder af den britisk-indiske straffeekspedition i 1904, begyndte at bombardere den med datidens moderne kanoner, varede det ikke længe, inden den faldt. I dag er der ikke meget andet tilbage af Gyantse Dzong end udsigten fra den bjergtop, den står på. Men den er til gengæld sublim.
Vi fortsætter sidst på dagen til den nærliggende by Shigatse, Tibets næststørste by. Det er en kort køretur på behagelige veje på kun små 100 kilometer. Vi kører igennem et intensivt bondeland, der ofte betegnes som »Centraltibets kornkammer«.
Dag 11. Shigatse
Tashilhunpo-klosteret
I Shigatse skal vi først besøge Tashilhunpo-klosteret, hvis navn betyder “Den Store Ære”. Det tilhører ligesom Ganden-klosteret i Lhasa Gelugpa-ordenen og er grundlagt som en hel munkeby i 1447. Her studerede og arbejdede engang op imod 4.000 munke under ledelse af Tibets næstvigtigste figur, Panchen Lama. Det menes, at her i dag bor godt 700 munke og unge novicer, og der er så megen aktivitet, at det skulle være mærkeligt, om ikke vi løber ind i en messe eller noget undervisning.
Vi skal besøge templet med den næste fremtidige buddha, Champa (Maitreya), der ifølge buddhistiske tradition bliver den første af i alt tusind fremtidige buddhaer, som skal genfødes for at udbrede buddhismen. Den gigantiske statue er belagt med 279 kilo bladguld og sidder og stirrer ned på os med sine altseende øjne fra en gigantisk højde på 26 meter. Endelig ser vi hovedtemplets festgård, som er et pragtstykke af gallerier i tre etager med smukke freskomalerier og forgyldte tage.
Dag 12. Shigatse – Shegar. Sakya-klosteret og basar
Efter morgenmaden kører vi vestpå mod slettelandet og byen Shegar. Den ringe nedbør, vinterens knurrende frost og solens ubønhørlige nærvær har sat sine tydelige spor i landskabet. Men denne golde bjergørken har sin helt egen charme. Farverne spænder fra violet over terrakotta til nuancer af okker. De dybe raviner skaber dramatik og fantasi og leder tanken hen på den ånde- og dæmonverden, tibetanerne er så prægede af. Vi skal op over passet, Tsuo La (4.500 meter), hvorfra vi kan skue ud over markerne ved den lille by Lhatse, hvor dalen om sommeren er grøn og gul af byg og sennepsmarker. Og hvor høsten i september stadig tærskes ved hjælp af æsler og okser, der går rundt og rundt om en pæl.
Men inden vi kommer så langt, gør vi holdt ved det særprægede kloster ved den lille by, Shegar, hvor vi også kigger forbi den til tider ganske livlige basar. Det kæmpemæssige Sakya-kloster er bygget i 1073 i middelalderlig mongolsk byggestil, hvilket gør det meget anderledes end de klostre og templer, vi hidtil hat set i Tibet. Mange af klosterets bygninger ligger desværre i ruiner i dag efter en hårdhændet behandling fra kommunisternes side under kulturrevolutionen.
Dag 13. Shegar – Tingri. Udflugt på den store slette
Vi fortsætter køreturen tidligt om morgenen og sniger os nu op imod det højeste pas på denne vej, Lakpa La (5.220 meter). Fra passet har vi en vid udsigt over endeløse, ubeboede bjerge – Verdens Tag. Som ved alle pas på disse kanter er højden markeret af en “lhatse”, en varde af store sten hvori der er stukket et par stokke, som er overhængt med bedeflag (en gammel tradition helt tilbage fra den førbuddhistiske bön-religion). Heroppe på de ensomme vidder kan vi holde øje med de antiloper, der lever i store flokke netop her.
Sidst på dagen kommer vi ud på den store slette ved Tingri i godt 4.300 meters højde. Herfra har vi en storslået udsigt til bjergene Cho Oyu og Mount Everest mod syd. Lyset og stilheden er overvældende, og der hviler en atmosfære af salighed over hele sceneriet.
Tingri er en gammel handels- og markedsby for især handlen med Namche Basar i Nepal. Handelskaravaner går stadig over de sneklædte bjerge og ned i dybe dale for at udveksle varer med nepaleserne. På sletten under tinderne ligger en række små landsbyer, hvor livet syntes at have stået stille i århundreder. I dag vil vi tage på udflugt til et par af disse landsbyer, for eksempel Ngajung, der ligger tæt under kæmpemassivet Cho Oyu. Beboerne er fattige og lever et simpelt bondeliv som for hundreder af år siden.
Dag 14. Tingri – Nyalam – Zhangmu. Milarepas grotte
Vi forlader nu denne spændende højslette, passerer en række ruinerede fæstningsværker, som blev anlagt i begyndelsen af 1800-tallet som værn mod den ekspanderende nepalesiske gurkha-konge. Vi kører videre ad den såkaldte Friendship Highway, hvor vi passerer flere spændende landsbyer, inden vi begynder at kravle op over den sidste store barriere, passet Lalung Leh (5.050 meter). Sceneriet er igen overvældende. Vi er omgivet af kolossale bjerge på begge sider af vejen. Imod vest er det Tibets højeste bjerg, Shishapangma (8.013 meter), mod øst ser vi Laptse Himal med tinderne Gaurishankar og Melungtse, begge mere end 7.400 meter høje. Vinden hvisler voldsomt i bedeflagene på de store standere, og man mærker tydeligt, at dæmonerne lurer lige om hjørnet.
Dette pas er den fysiske grænse mellem Tibet og Nepal, en barriere, som i århundreder har beskyttet og isoleret tibetanerne mod fremmed påvirkning. Og så går det nedad, og inden længe har vi forladt Verdens Tag. Næsten tre højdekilometer skal vi ned langs floden Pö Chu mod markedsbyen Nyalam (3.750 meter). Inden vi kører helt ind i byen, gør vi holdt ved en lille landsby. Her finder vi den såkaldte Milarepas grotte, navngivet sådan fordi en buddhistisk munk og filosof ved navn Jetsun Milarepa tilbragte mange ar af sit liv i denne grotte. Den afsidesliggende grotte var ifølge munken det perfekte sted for meditation og fordybelse. Under sit lange ophold i grotten levede Milarepa næsten udelukkende af brændenælde, hvilket efter sigende skulle farve huden svagt grønlig – en tendens vi kan genkende på nogle af de statuer og afbildninger af Milarepa, der findes rundt om i Tibet.
Vi fortsætter til helt ind til Nyalam, hvor vi spiser frokost. Fordi Nyalam kun har temmelig ukomfortable overnatningsmuligheder at tilbyde, forsætter vi efter frokost til Zhangmu, hvor vi har vores sidste overnatning i Tibet. Zhangmu (2.300 meter) er et klondyke af hurtigt opførte betonblokke, barakker, bambushytter, markedshandel og plattenslagere, ganske overraskende og ret festligt. Derudover kan byen byde på noget så sjældent som et mildt og fugtigt, næsten subtropisk klima – her i det ellers så barske Tibet.
Dag 15. Zhangmu – Katmandu. Grænseovergangen til Nepal og afslapning
Vi kører ned i en stadig snævrere skovklædt slugt mod grænseovergangen. Højt over slugten ser vi nogle af bjerget Langtang hvide tinder, mens der længere nede ofte hænger tunge skyer mellem de høje fyrretræer.
Vi får stemplet passene og kører videre ned gennem tæt skov og krat til “The Friendship Bridge” og den nepalesiske grænsepost ved Kodari i 1.770 meters højde. Her tager vi afsked med vores tibetanske guide og chauffører, og møder vores nepalesiske chauffør, der skal køre os med bus til Katmandu. Der er cirka 130 kilometer til den nepalesiske hovedstad, og turen tager omkring fire timer.
Vi skal helt ned i det subtropiske klima ved basarbyerne, Lamasangu og Dholaghat. Vi kommer gennem fint kultiverede ris- og hirsemarker, før vejen igen stiger op mod den smukt beliggende markedsby Dhulikhel i 1.500 meter. Herfra kan vi skue tilbage over Himalayas evige sne. Ved middagstid kører vi ud i den åbne Katmandudal og er snart i Katmandu, hvor vi indlogerer os på vores hyggelige hotel. Resten af dagen er til fri disposition.
Dag 16. Katmandu. Bodhnath-stupaen, Pashupatinath-templerne og Durbar Square
Beliggende på Himalayas sydside mellem Tibet og Indien er Nepal domineret af lange bjergkæder gennemskåret af dale og floder. Der bor over en million mennesker i Katmandudalen koncentreret omkring de tre gamle hovedbyer Katmandu, Bhaktapur og Patan. I Malla-kongernes storhedstid (12.-18. årh.), der var Nepals kulturelle guldalder, var der periodevis en konge i hver af de tre byer. Et fællestræk ved byerne er Durbar Square – en plads i centrum med det gamle kongepalads og en stor koncentration af gamle templer og pagoder. Vi vil i løbet af de næste dage opleve områdets enestående kultur.
Katmandu er en af Asiens mest eksotiske og fascinerende hovedstæder. Vi tager i dag en rundtur i byen og ser tre af de største seværdigheder. Efter en god morgenmad på hotellet kører vi først ud til Pashupatinath, der er en af Katmandudalens mange seværdigheder, som har gjort sig fortjent til en plads på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det store tempelkompleks er hinduernes helligste og Nepals pendant til den hellige by Varanasi i Indien. Navnet betyder også »Dyrenes Herre«, et af guden Shivas talrige navne. Templerne med de smukke, gyldne pagodetage ligger ved Bagmati-floden (en biflod til Ganges) og er viet til guden Shiva. Det er her, de nepalesiske hinduer brænder deres døde. Pilgrimme kommer fra hele Nepal og tager et spirituelt rensende bad i floden og beder i templet. I modsætning til de buddhistiske templer er Pashupatinath lukket for ikke-troende, men der er et farverigt sceneri udenfor med et mylder af pilgrimme, sariklædte kvinder og sælsomme saddhuer (hellige mænd), der både sommer og vinter færdes næsten nøgne med kroppen indsmurt i aske og det lange hår i kogødning.
Turen fortsætter til Bodhnath, der er Nepals største buddhistiske helligdom og beliggende lidt nordvest for byen (også på UNESCO’s liste over verdens kulturarv). Den 40 meter høje Bodhnath-stupa ligger omringet af tibetanske huse. Her er flotte, nye templer, som repræsenterer de fire hovedretninger indenfor den tibetanske buddhisme, og der er næsten altid en livlig, religiøs aktivitet. Tibetanske pilgrimme (circumambuler) går i urets retning meditativt rundt og rundt om stu-paen, mens de drejer deres bedemøller. Hele denne bydel ved Bodhnath er især befolket af tibetanske flygtninge.
Efter frokost kaster vi os over endnu en pragtfuld seværdighed – Katmandus Durbar Square, hvor vi rigtig kan indsnuse den helt specielle nepalesiske atmosfære og se de smukkeste bygninger: den store Kasthamandap-pagode bygget af træ i 1625 og Shiva-pagoden og Hanuman Dhoka, det gamle kongepalads. Desuden finder vi her Taleju-templet og ”de levende gudinder” kumari’ernes tempel. Over hele området kan man opleve fantastisk træudskåren tempelarkitektur, massevis af gudestatuer, to kæmpemæssige trommer, et virvar af frugtboder, eksotisk duftende krydderier, små senede mænd med enorme byrder på ryggen, cykelrickshaws, skabede hunde, hellige køer samt en hel del souvenirbutikker.
Dagen slutter med, at vi ud på eftermiddagen sammen går gennem den gamle bydel tilbage til hotellet.
Dag 17. Katmandudalen. Bhaktapur, Khokna og Bungmati
Vi fortsætter, hvor vi slap i går og oplever flere af Katmandudalens mange betagende steder. Først kører vi til byen Bhaktapur beliggende 16 kilometer øst for Katmandu. Byen er hinduistisk og en af de tre kongebyer grundlagt på Malla-dynastiets tid. Den er som en stor landsby med 50.000 indbyggere, nænsomt restaureret, og 90 procent af den fremstår stadig som en middelalderby. Træudskæringer, røde teglsten og rustbrune tegltage, smalle gyder og templer karakteriserer byen. Her findes også det berømte Bhaktapur Palads med 55 vinduer og dalens højeste og eneste fem-tagede pagode, Nyatapola.
Efter frokosten går det med bus et lille stykke ned til den anden side af Bagmati-floden, hvor der ligger to newari-landsbyer, Khokna og Bungmati. Newarierne er et folk af mongolsk oprindelse, der primært bor i Katmandudalen og i de lavere liggende bjergegne. De taler et sprog, som er mere beslægtet med tibetansk end med Nepals officielle sprog nepali. De har i århundreder ernæret sig som handelsfolk, bønder og ikke mindst kunsthåndværkere. Newarierne har blandt andet skabt de enestående pagoder, træudskæringer og de meget fine statuer i bronze rundt om i Katmandudalen. Newarierne lever et traditionsbundet liv i landsbyerne, hvoraf de færreste får besøg af turister, og de afholder talrige religiøse fester. Vi skal se to gamle templer og en middelalderlig oliepresse og oplever det ægte Nepal, et levende museum.
Dag 18. Katmandudalen. Swayambhunath-stupaen og Patan
Swayambhunath-stupaen ligger på en lille høj vest for Katmandu. Den er også kendt som ”abetemplet” på grund af den store flok rhesusaber, der lever her. De er frække og sjove; men lad være med at fodre dem, de kan finde på at bide.
En lang trappe fører op til stupaen og templet på toppen af den. Stedet er egentlig en buddhistisk helligdom, men æres også af hinduerne. Det er en af de forunderlige karakteristika i Katmandudalen, at buddhisme og hinduisme deler helligdomme, og der findes adskillige blandingsformer af de to religioner. Fra toppen af Swayambhunath-højen er der en dejlig udsigt over hele dalen. Stupaen er behængt med bedeflag, og i små nicher sidder buddhister i dyb meditation. Buddhas altseende øjne, inklusive det tredje øje, visdomsøjet, skuer mod alle fire verdenshjørner ud over dalen fra den gyldne top på den hvide stupa.
Patan er den mest buddhistiskprægede af de tre kongebyer i Katmandudalen. Vi kører mod syd og krydser Bagmati-floden og drejer snart ind i Patan, hvor der ligger ikke mindre end 136 klostre og 55 templer. Byen bliver også kaldt De Gyldne Tages By og Skønhedens By. På Patans udgave af Durbar Square oplever man et væld af eksotiske pagodetage og alle bærepiller, gesimser og vinduer har fine træskærerarbejder. Det er også et godt sted at kigge efter kunsthåndværk.
Dag 19. Katmandu – Delhi. Afslapning i Katmandu og fly til Delhi
Vi har formiddagen til at danne os de sidste indtryk af Katmandu eller gøre de sidste indkøb. Tidligt om eftermiddagen er der transport til lufthavnen i Katmandu, hvorfra vi flyver til Delhi. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og kører straks til vores centralt beliggende hotel.
Dag 20. Delhi.Præsidentpaladset, India Gate, Lakshmi-Narayana-templet, Jama-moskeen, rickshawtur i basaren
Med en historie på mere end 3.000 år har Delhi haft en helt unik indflydelse på den indiske kulturhistorie. Mens Indiens store kystbyer stadig kun var rene mudderbanker, var Delhi allerede en sydende hovedstad for et ældgammelt rige. Få byer har været bygget, forsvaret, erobret, plyndret, brændt, forladt og genopbygget så mange gange som Delhi. Herskere er kommet og gået, og ikke mindre end to dronninger og 70 konger har regeret her siden 1193. Alle har efterladt sig spor på godt og ondt. Derfor er Delhi stadig en virkelig hovedstad, der spænder mellem fortid og nutid. Mere præcist er Delhi i dag som to byer i én – »Gamle Delhi« med fortet, moskeerne og de mange basarer og »Nye Delhi« bygget og indviet af briterne i 1931. Nye Delhi, eller New Delhi, er en elegant metropol med brede boulevarder, prægtige bygninger og sirlige haver skabt af dygtige landskabsarkitekter.
Sameksistensen af det gamle og nye er et fællestræk ved mange moderne indiske byer. Men ingen steder er den mere iøjnefaldende end i Delhi. Den gamle, fattige bydel lever som altid sit eget liv, mens den rige elite sidder tilbagetrukket bag lukkede døre i sofistikerede enklaver og debatterer den åbenlyse fattigdom. Delhi er dermed en afspejling af landet som helhed.
Vi begynder vores besøg i den indiske hovedstad i New Delhi, hvor vi ser den officielle residens for den indiske præsident og krigsmonumentet India Gate, inden vi besøger det imponerende smukke Lakshmi-Narayana-tempel. Herefter kører vi til den prægtige Jama-moske, der hører til blandt de største og fineste i Indien. Grundstenen blev lagt i 1650, og det tog mere end 5.000 arbejdere seks år at færdiggøre dette enorme bygningsværk. Vi fortsætter videre med cykelrickshaw gennem det spændende basar-kvarter i nærheden. Mellem basarens boder med deres udbud af alskens fremmede frugter og duftende krydderier ligger små ydmyge butikker, hvor skræddere, barberer og håndværkere altid har travlt.
Dag 21. Delhi – Agra. Taj Mahal og Det Røde Fort
Vi begiver os tidligt om morgenen mod byen Agra.
Turen fra Delhi til Agra tager, på trods af den forholdsvist korte afstand, en del tid at køre. Vejen er en af de mest befærdede veje i Indien. Her oplever vi virkelig hvordan vejene bliver brugt. og det er helt utroligt at se hvordan trafikken glider igennem dette kaos af biler. Dagens højdepunkt er et besøg i Taj Mahal, som stormogulen Shah Jahan opførte som gravmausoleum over sin yndlingshustru Mumtaz Mahal, der døde i barselssengen under tragiske omstændigheder. Mausoleet er bygget i 1632-47 i persisk stil, anlagt på en fire meter høj sokkel og omgivet af fire slanke minareter. Det står i tindrende hvid marmor, dekoreret med millioner af halvædelstene. Hele bygningen udstråler en unik ro og harmoni, og det kan være meget svært at løsrive sig fra denne perle.
Det næste punkt på programmet er Det Røde Fort, der er opført i rød sandsten af stormogulen Akbar i årene 1565-73. Fortet er et imponerende og velholdt bygningsværk, der dog tydeligt bærer præg af tidernes skiftende herskere. Lige fra Akbars røde sandsten til Shah Jahans silkehvide ædelstensindlagte marmorflader.
Fra Det Røde Fort nyder vi udsigten til Taj Mahal over Yamuna-floden – den samme udsigt, som Shah Jahan havde de sidste år, inden han døde. Shah Jahans søn, Aurangzeb, var nemlig en magtsyg person, og da Aurangzeb overtog magten efter sin far, dræbte han sin yngre bror og gjorde sin egen far, Shah Jahan, til fange på netop Det Røde Fort. Herfra kunne Shah Jahan så nyde synet af sit eget pragtværk, Taj Mahal, indtil han døde.
Dag 22. Agra – Delhi. Tid på egen hånd og afskedsmiddag
Om morgenen begiver vi os tilbage mod Delhi og vores rejse er ved at nå til vejs ende. Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Delhi har meget at byde på, både inden for seværdigheder og shopping. For dem, som endnu har lidt plads i bagagen, er fristelserne mange.
Om aftenen mødes vi til afskedsmiddag, hvor der for sidste gang bliver mulighed for at udveksle oplevelser fra endnu en spændende dag.
Dag 23. Afrejse fra Delhi
Der er forventet afrejse fra sidst på formiddagen. Vi har et hurtigt flyskift i Helsinki og ankommer til København sidst på eftermiddagen.