Vi skal opleve så forskellige steder som storbyen Atlanta, hvor Borte med blæsten blev skrevet, vi skal høre countrymusik i Nashville og mindes Elvis i Graceland. Vi skal se, hvordan Jack Daniels ville have sin whisky, vi skal aflægge visit på historiske bomuldsplantager og lade os opsluge af New Orleans kreolske mylder. Vi skal sejle på Mississippi til tonerne af et jazzorkester, rejse langs Den Mexicanske Golf og møde ægte sydstatselegance i Savannah og Charleston.
Transporten foregår i en komfortabel bus med aircondition. Der vil være flere lange dage med en del transport, men vejene er gode, og undervejs vil der også være en masse at se.
Dagsprogram
Dag 1. Danmark – Atlanta
Vi flyver til Atlanta, hovedstaden i Georgia. I løbet af et par dage skal vi tage hul på sydstatsstemningen her i Martin Luther Kings fødeby og scenen for Borte med blæsten.
Indianerne kaldte området, hvor Atlanta befinder sig i dag, for ”Stående ferskentræ”, og der dyrkes stadig masser af ferskner her i The Peach State, som Georgia kaldes. Indianerne blev tvangsfjernet fra området, da jernbanen Western and Atlantic Railroad blev anlagt for at lette handelen med Midtvesten, og i stedet begyndte en by at vokse frem ved endestationen i 1837. Den blev kaldt Atlanta efter jernbanen, og resten er historie, som amerikanerne siger.
Dag 2. Atlanta. Byrundtur og tid på egen hånd
Der bor omkring fem millioner mennesker i Atlanta, medregnet de kæmpe forstadsområder, der breder sig ud fra bymidten. Alligevel fremstår Atlanta som en køn by med mange træer og elegante huse. Downtown Atlanta har nogle af USA’s højeste skyskrabere, men i de ældre kvarterer finder man stadig fine, lave huse malet i smukke farver.
Vi skal på byrundtur i Atlanta, og derefter er resten af dagen til fri disposition – og der er nok at opleve på egen hånd.
I et rigtigt sydstatshus med veranda og hvidt stakit sad Margaret Mitchell i 1920’erne og skrev sydstatsromanen over dem alle, Borte med Blæsten. Kærlighedshistorien mellem Scarlett O’Hara og Rhett Butler udspiller sig blandt andet i Atlanta under og efter borgerkrigen, og da den blev udgivet i 1936, blev den en stor succes. Romanen blev filmatiseret i 1939 og havde premiere i Atlantas Loew’s Grand Theater, som desværre ikke længere eksisterer. Det gør til gengæld Margaret Mitchells hus, som er blevet lavet om til museum.
En anden seværdighed, der trækker besøgende til, er Georgia Aquarium. Det hævder at være verdens største akvarium, og det er i hvert fald ikke helt ved siden af – her er bassiner med hvalhajer og belugahvaler, foruden oddere, piratfisk og en masse andre spændende havdyr.
Atlanta har også en fin zoologisk have med en populær pandabjørnfamilie. Man kan også besøge borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King jr.’s grav, eller gå på nogle af de gode museer, der findes i byen – blandt andet High Museum of Art, Atlanta Institute for the Arts eller Georgia Museum of Contemporary Art. Her er også et dukketeatermuseum og sågar et Coca Cola-museum, som fortæller den berømte sodavands historie. Skal du have en rigtig amerikansk oplevelse, så tag en burger på The Varsity på 61 North Avenue – en fastfoodrestaurant, som har ligget her siden 1929.
Dag 3. Atlanta – Chattanooga – Lynchburg – Nashville. Whisky-destilleri, country & western-show og sydstatsmiddag
”Pardon me sir – is this the Chattanooga Choo-Choo?” Glen Millers evergreen fra 1941 klinger for det indre øre, når man passerer byskiltet til Chattanooga, Tennessee. Sangens ”choo-choo” refererer til jernbanelinjen til Cincinnati, som blev anlagt i 1880, og navnet ”chattanooga” menes at betyde ”at trække fisk ud af vandet” på cherokee-indiansk. Byen har en fin havnefront ud til Tennessee River, og her findes også verdens største ferskvandsakvarium, der er bygget op som et stort flodsystem.
Fra Chattanooga begiver vi os videre til den lille by Lynchburg, som ville leve i total ubemærkethed, hvis det ikke var for ét firma i byen: Jack Daniels-destilleriet. Absurd nok er Lynchburg er tørlagt by, så vi kan ikke komme til at smage nogle af de gyldne dråber, men på en rundtur i det legendariske destilleri kommer vi i hvert fald til at dufte dem.
Vi fortsætter til Nashville, hjemsted for country & western. Intet andet sted i verden kan du svælge så meget i countrymusik, dens historie og dens store personligheder. Det hele startede i 1920’erne med et live radiomusikprogram ved navn Barn Dance, og fra bal i laden gik det slag i slag til den kæmpe, superprofessionelle musikindustri, byen har i dag. Langs Music Row ligger alle studierne, og på Country Music Hall of Fame kan du se relikvier som Johnny Cash’ guitar og Patsy Clines cocktailkjole. På The Grand Ole Opry House kan du høre klassisk Nashville-country, og The Grand Ole Opry Museum på den anden siden af pladsen fortæller historien om det legendariske spillested, inklusive voksdukker.
Vi skal se et rigtigt country & western-show, efterfulgt af en sydstatsmiddag, inden vores hotel kalder os til ro.
Dag 4. Nashville – Memphis. Graceland og byrundtur i Memphis
Efter en byrundtur i Nashville kører vi til Memphis for at hilse på et andet musikalsk ikon: Elvis Presley. Eller rettere sagt hans hus, Graceland, som efter The Kings død blev en blanding af museum og mausoleum. Elvis er begravet ved et lille springvand ved siden af swimmingpoolen.
Elvis købte huset allerede som 22-årig i 1957 og boede der indtil sin alt for tidlige død den 16. august 1977. Man kommer ikke uden om, at indretningen sine steder er noget 70’er-kitschet, men det er en del af oplevelsen. Junglerummet, for eksempel, har grønt gulvtæppe, masser af planter og et sofabord, der er som taget ud af Amazonregnskoven.
På Graceland er også udstillet Elvis’ utallige guld- og platinplader og hans næsten lige så talrige heldragter, som han bar i den sidste del af sin karriere, hvor han optrådte med glitrende shows i Las Vegas.
Efter Graceland tager vi en byrundtur i Memphis, hvor vi blandt andet kommer forbi Elvis’ pladeselskab, Sun Studio. Selskabet havde også andre kendte musikere under sine vinger; B.B. King, Ike Turner, Johnny Cash og Roy Orbison, for at nævne et par stykker. Musikken – den blues, soul og r & b, som også The King var eksponent for – er uden tvivl Memphis’ største varemærke. Byen har dog også et andet trækplaster: spareribs. Med mindre du er vegetar eller af andre grunde ikke spiser svinekød, må du ikke snyde dig selv for noget langtidsstegt gris, mens du er i byen.
Dag 5. Memphis – Vicksburg. Indianervejen Natchez Trace
Vi bevæger os ned langs Mississippi-floden til Natchez, grundlagt i starten af 1700-tallet og dermed en af de ældste byer i staten Mississippi. Her kunne man tjene godt på salg af bomuld, som blev transporteret nordpå ad Mississippi-floden. Hjemturen foregik som regel på landjorden ad den ældgamle transportvej Natchez Trace, som også vi skal gå ad et stykke vej på vores rundtur i byen. Natchez Trace er muligvis en af de ældste kendte veje i USA, og man mener, at den tog sit udspring i dyrestier, som områdets indianerstammer i forhistorisk tid bandt sammen til én lang sti, som strakte sig mere end 800 kilometer helt op til Nashville. Nu er meget af vejen asfalteret, men visse dele er stadig kun en smal skovsti, som man uden problemer kan forestille sig betrådt af lydløse mokkasiner.
De rige ejere af bomuldsplantager byggede store villaer og palæer i byen, og lige før borgerkrigen boede 75 procent af USA’s millionærer i Natchez. Selvom mange mistede deres formuer under borgerkrigen, blev selve byen skånet, så man den dag i dag stadig kan se de store, smukke sydstatshuse fra en svunden tid.
Dag 6. Vicksburg – St. Francisville – New Orleans. Bomuldsplantage og byvandring i French Quarter
Vi krydser grænsen til Louisiana og sætter kurs mod New Orleans i Mississippi-deltaet. Undervejs skal vi en tur tilbage i tiden og besøge en af 1800-tallets store bomuldsplantager.
Greenwood Plantation i St. Francisville blev oprindeligt bygget i 1830 som bomuldplantage, og senere gik man over til sukkerrør. Plantagen blomstrede og voksede til 12.000 hektar og 750 slaver. Efter borgerkrigen og afskaffelsen af slaveriet gik det – som med mange andre sydstatsplantager – ned ad bakke. Men det store, hvide hovedhus med græske kolonnader fremstår som i plantagens velmagtsdage, og indenfor er der indrettet som i 1800-tallet. Huset er som taget ud af Nord og Syd – og faktisk blev det også brugt i filmatiseringen af historien om to venner (spillet af Patrick Swayze og James Read) på hver sin side i borgerkrigen. Det oprindelige hus blev desværre ødelagt af lynnedslag i 1960, men genopført med stor opmærksomhed på detaljen.
Vi vender tilbage til nutiden og fortsætter mod New Orleans. Byen har endnu ikke helt slettet sporene efter orkanen Katrinas hærgen i 2005, og mindet om vandmasserne, der dræbte omkring 1.700 mennesker og gjorde 80 procent af byen midlertidigt ubeboelig, sidder stadig i indbyggerne. Ukuelig festglæde er dog også et karaktertræk her omkring, hvad byens uofficielle motto, ”laissez les bons temps rouler”, let the good times roll, også understreger.
New Orleans er noget helt for sig selv. Vi skal på en spadseretur i bydelen French Quarter, som stort set blev skånet af Katrina – gudskelov, for de fine, gamle pastelfarvede bygninger med kunstfærdige smedejernsbalkoner og slyngplanter er inkarnationen af New Orleans’ charme. Den kreolske blandingskultur og de etniske rødder i Frankrig, Spanien, Italien, Caribien og Afrika blander sig til et særegent kulturelt miks. Et eksempel er praktiseringen af voodoo, der har udviklet sig som en blanding af afrikanske stammereligioner og katolicisme.
New Orleans blev grundlagt af franske kolonister i 1718 som Nouvelle Orléans. I 1763 overgik byen til spansk styre, indtil den i 1803 blev solgt til amerikanerne.
I New Orleans kan man spise godt, feste godt og høre god musik. Jazzen blev født her i byen og lever i bedste velgående på de mange spillesteder. På en tur ned ad Bourbon Street er det svært ikke at lade sig fange ind af en af barerne, og til Mardi Gras går optogene herigennem, og gaden er én stor fest.
Dag 7. New Orleans. Jazzbrunch og sejltur på Mississippi
I dag skal vi begynde morgenen med en jazzbrunch i French Quarter, og bagefter stiger vi om bord på en traditionel hjuldamper og sætter ud på en sejltur på den brede, brune Mississippi-flod. Mississippi-floden udspringer helt oppe i Lake Itasca i Minnesota og har således bugtet sig sydpå gennem det meste af USA, inden den løber ud i Den Mexicanske Golf ved New Orleans. En regndråbe, der falder i Lake Itasca, vil være omkring 90 dage om at nå Den Mexicanske Golf.
Beliggenheden mellem Mississippi-floden og Pontchartrain-søen i sumpområdet ud til Den Mexicanske Golf, gør, at hvor man i andre amerikanske byer taler om downtown og uptown, taler man i New Orleans om lakeside og riverside. New Orleans ligger lavt og har derfor altid været sårbar over for oversvømmelser, selv efter at man byggede diger rundt om byen.
Der er mange seværdigheder i New Orleans, for eksempel den store City Park med små laguner, kirkegården St. Louis Cemetery No. 1 eller New Orleans Museum of Art, men den største oplevelse er egentlig bare at gå rundt i de fine gader. Shop souvenirs på French Market, tag en café au lait på en café eller en cocktail på en bar, lyt til en gademusiker og indsnus den afslappede stemning her i Big Easy, som byen også kaldes.
Dag 8. New Orleans – Biloxi – Pensacola – Tallahassee
Vi tager kystruten østpå, hvor vi har et stop i Biloxi på ”Den fattige mands riviera”. Byen er et populært feriested, som kombinerer strandliv med muligheden for at smovse i skaldyr og spille natten væk på et af de mange kasinoer. Biloxi blev også ramt af orkanen Katrina i 2005, og selvom der er ryddet op, er byen endnu ikke kommet helt op på fortidens højder.
Turen går videre til Pensacola, efter vi har krydset statsgrænsen til Florida. Denne by er en af de ældste i området, med spansk tilstedeværelse så tidligt som 1539. Den første bosættelse var på den lange ø-tange Santa Rosa ud for kysten, men efter kun et par uger blev øen totalt hærget af en orkan, og man fortrak til fastlandet. I dag huser Santa Rosa byen Pensacola Beach, hvis fantastiske hvide strand bare fortsætter i det uendelige. Pensacola plages stadig jævnligt af orkaner, og derfor tænker man alternativt, når der skal bygges orkansikre huse på Santa Rosa. Her kan man således støde på et hus formet som en kuppel eller et, der har et rumskib på taget.
Pensacola er også hjem for flådens flyvestation, og det meget besøgte National Museum of Naval Aviation giver en gennemgang af flyvningens historie i flåden, kystvagten og søværnet, foruden det store trækplaster: 150 restaurerede flyvemaskiner. Dagens endestation er Tallahassee, hovedstaden i Florida. Vi spiser aftensmad og går til køjs.
Dag 9. Tallahassee og byrundtur – Savannah
Den første jul nogensinde i USA blev fejret i Tallahassee. Det mener man i hvert fald, ud fra kilder om en spansk ekspedition ledet af Hernando de Soto, der overvintrede i en indianerlandsby i 1538-1539. Landsbyen er ved arkæologiske udgravninger blevet lokaliseret til at ligge et par kilometer øst for Florida State Capitol-bygningen i det nuværende Tallahassee.
”Tallahassee” er indiansk for ”gammelt land”, og der har boet indianere i området i hvert fald siden 1200-tallet, hvilket gravhøje ved den nærliggende Lake Jackson vidner om.
I dag bor der omkring 172.000 mennesker i Tallahassee by, cirka dobbelt så mange, hvis man tæller forstæderne med. Byen har mere sydstatsstemning end Florida-feeling på trods af, at Tallahassee blev udnævnt til hovedstad i staten Florida i 1824. Det fine gamle regeringshovedsæde fra 1845, Old State Capitol, ligger her stadig som museum, lige foran højhuset fra 1970’erne, hvor administrationen har til huse i dag. Oppe fra højhusets tag er der en god udsigt over byen.
Tallahassee har mange museer, blandt andet Museum of African American History and Culture, hvor man kan lære lidt om de afrikanske slaver, der trællede på bomuldsmarkerne her i Syden, og deres efterkommere.
Efter en byrundtur krydser vi Floridas halvø og kører til Savannah i Georgia ud til Atlanterhavskysten.
Dag 10. Savannah – Charleston. Plantage
Savannah blev grundlagt i 1733 og er internationalt kendt for sine historiske bygninger, som vi skal se nogle af på en byrundtur. De smukke gamle kolonistilshuse med dobbelte verandaer (både i stueetagen og på 1. sal) er i godt selskab af de 21 små grønne parker med statuer og blomstrende buske og træer.
På havnefronten ved Savannah River summer det af liv mellem de gamle lagerbygninger lavet om til hoteller, butikker og restauranter – mange med fisk og skaldyr på menuen. Hvor nabobyen Charleston er den pæne pige, er Savannah mere løssluppen og holder ikke så meget på formerne, og her finder du billige cafeer, gavebutikker og gallerier.
Kunstskolen Savannah College of Art and Design sørger for, at den kunstneriske ånd gennemsiver hele byen.
Vi tager videre til Charleston et par timers kørsel nordpå over grænsen til South Carolina.
Charleston blev grundlagt i 1600-tallet, dengang som Charles Towne. Byen er rig på historiske landemærker og bygninger, og det var også her fra Fort Sumter ved havnen, at de første skud i den amerikanske borgerkrig blev affyret.
På gaden The Battery ligger huse i kolonistil som en perlerække langs havnefronten og minder om en storslået kolonitid i 1700-tallet. Dobbelte verandaer, balkoner, store balsale, tropiske gårdhaver og udsigt til havet. Charleston er også kendt som ”The Holy City”, af den sympatiske grund, at det var den eneste af datidens 13 kolonier, som lod jøder og de franske huguenotter praktisere deres religion uden restriktioner. I det historiske huguenot-kvarter kan man således finde en kirke bygget helt tilbage i 1687. Desværre brændte den og blev genopbygget i 1845 i gotisk stil.
De mest velbevarede plantager i USA findes også i Charleston. Vi skal besøge plantagen Boone Hall, og allerede når vi kører op ad alleen til hovedhuset, bliver man næsten åndeløs: På hver side af grusvejen står over 200 år gamle egetræer og samler trætoppene over dig, mens spansk mos hænger ned fra grenene. Ikke mærkeligt, at plantagen er brugt i mange filmoptagelser, blandt andet tv-serien Nord og Syd. På Boone Hall finder man også de eneste bevarede oprindelige slavehytter i USA. South Carolina og Georgia har et levn fra slavetiden i den såkaldte Gullah-kultur blandt efterkommere af slaver, som både sprogligt og kulturelt har tråde tilbage til Vestafrika, hvor de fleste slaver kom fra.
Dag 11. Charleston – Atlanta
Vi forlader Charlestons marsk med de vilde palmer, alligatorer og det overvældende fugleliv og kører retur til Atlanta, hvor resten af dagen er til fri disposition.
Dag 12. Hjemtur til Danmark
Vi flyver tilbage til Danmark.
Dag 13. Ankomst til Danmark