Rejs til Etiopien

Historier om hungersnød og politisk uro har gennem årtier fyldt mediernes reportager fra Etiopien. Men det bjergrige land i det østlige Afrika er også årtusindgammel historie spækket med betydningsfulde højkulturer, nogle af verdens ældste kirker, kristne ceremonier, der ikke har ændret sig de sidste tusind år, og flere UNESCO-listede seværdigheder end noget andet land i Afrika.

Indbyggere 99,5 mio.
Hovedstad Addis Abeba
Sprog Engelsk, arabisk og amharisk
Blå repræsenterer frihed, og stjernen symboliserer enhed.
Vidste du?
at Addis Abeba betyder 'ny blomst' på amharisk?
at regionen Kaffa er hjemstedet for - ja - kaffe?

Etiopiens geografi

Etiopien er en del af Afrikas Horn sammen med nabolandene Djibouti, Eritrea og Somalia. Ud over disse lande grænser Etiopien op til Kenya og Sudan mod henholdsvis syd og vest. Det meste af landet udgøres af en højslette i 2.000 meters højde, som hyppigt brydes af bjergtoppe, der flere steder når op over 4.000 meter. Mod øst ligger den tørre, golde Ogaden-ørken, som somalierne mener, er en del af Somalia. Højsletten er de fleste steder dækket af græssteppe, mens bjergskråningerne er skovklædte. Mod sydvest kan det ellers tørre land tilmed fremvise lidt regnskov. Skovene har et righoldigt dyreliv med blandt andet løver, leoparder, elefanter, bøfler og mange antilope- og vildsvinearter. På højlandets sletter lever desuden en række dyrearter, som ikke findes tilsvarende andre steder i verden, for eksempel abessinsk stenbuk, geladabavian og simienræv.

Etiopiens klima

Etiopien ligger i det tropiske klimabælte, og årets gang medfører ikke de store udsving i temperaturer. Det gør til gengæld landets forskellige topografi. I lavlandet regner det kun sjældent, og middeltemperaturer på mellem 26 og 36 grader året rundt gør disse områder til nogle af verdens varmeste. Højlandet har noget lavere temperaturer og sommerregntid (juni – september) med en del nedbør. Her er klimaet nærmere tempereret end tropisk. Alligevel er tørke en reel trussel, som i flere perioder har skabt store problemer for landet. Nogle områder i Etiopien har i sin tid været ganske frugtbare, men har siden ladet sig overvinde af landets tendens til tørke. Det gælder blandt andet dele af Great Rift Valley, der løber tværs gennem landet og deler højsletten i to med sine store kløfter og stejle klippevægge. Den langstrakte slugt har tillige haft stor betydning for menneskets udvikling. Forskerne antager, at de menneskeaber, der for millioner af år siden levede på dalens vestside, udviklede sig til vore dages gorillaer og chimpanser. Mens de, der levede på østsiden, blev til vores egen arts forfædre.

Etiopiens tidligste historie

Etiopiens historie går mange, mange tusind år tilbage. Faktisk var landet sandsynligvis et af de allerførste steder, der boede mennesker, hvilket en række betydningsfulde fund af oldtidsmennesker har bevist. I 1974 blev skelettet af et omkring tre millioner år gammelt urmenneske fundet i Awash-dalen i det centrale Etiopien. Skelettet viste sig at stamme fra en kvinde af arten Australopithecus afarensis og blev senere kendt som Lucy. Siden da er der fundet mange flere levn efter jordens første mennesker – også endnu ældre end Lucy. Fundene af oldtidsmenneskene gør sammen med Etiopiens meget tidlige antagelse af kristendommen og det faktum, at landet næsten fuldstændigt er sluppet for europæiske koloniherrer, Etiopiens historie helt speciel i forhold til resten af kontinentet. Bortset fra en kort periode under italiensk besættelse gik Etiopien således fri, da europæerne sloges om at omdanne flest lande i det mørke kontinent til europæiske kolonier. Til gengæld har etiopierne gennem årtusinder været i tæt kontakt med andre kulturer. For eksempel har Egypten været en trofast handelspartner siden 1000 f.Kr., men også romerne, grækerne og araberne blev der flittigt indgået handler med, hvilket ikke har kunnet undgå at smitte af på landets kultur.

Aksum-riget

Indvandrede arabere var med til at grundlægge Aksum-dynastiet, der dominerede et kæmpemæssigt område fra 100 f.Kr. til 700 e.Kr. Rigets første hersker var den legendariske Menelik 1., som ifølge overleveringen er resultatet af et romantisk møde mellem kong Salomon og dronningen af Saba, og som skulle være stamfar til alle efterfølgende etiopiske kejsere. Det er blandt andet denne højtstående kulturs skyld, at Etiopien blev et af verdens første kristne lande, da kong Ezana i 330 e.Kr. gjorde kristendommen til officiel religion i Aksum. Den ældgamle koptiske kirke – også kaldet den etiopisk-ortodokse kirke – er stadig officiel religion i landet, men siden 1974 sidestillet med islam. Muslimske missionærer har gennem århundreder prøvet at omvende etiopierne, men næsten lige så længe holdt etiopierne stand. Nabolandene overgik dog hurtigt til islam, hvorfor den etiopiske udgave af kristendommen har været temmelig isoleret fra kristendommen andre steder i verden. Det største særkende ved den etiopisk-ortodokse kirke er, at Jesus udelukkende anses for guddommelig og ikke en blanding af gud og menneske som i vores egen version af kristendommen. Derudover kan etiopierne prale af at have selveste Pagtens Ark (det skrin, hvori Moselovens tavler blev anbragt) inden for grænserne. Menelik 1. snuppede Arken fra kong Salomon i Jerusalem og placerede den i et lille kapel i Aksum. Selv om der ikke er adgang til kapellet, er ingen kristen etiopier i tvivl om, at Arken rent faktisk står der endnu. Efter nogle århundreder som højkultur på højde med det samtidige Romerrige og Perserrige brød Aksumriget sammen, og magtcenteret rykkede sydpå til Zagwe-dynastiet med hovedstad i Lalibela. I Zagwe-kulturen, der blomstrede 1150-1270, mente man at nedstamme direkte fra Moses, og den koptiske kristendom fortsatte med at være hovedreligion. Der blev bygget et væld af kirker, som man her holdt af at bygge som monolitter hugget direkte ind i klipperne.

Etiopiens moderne historie

Da europæerne begyndte at udforske Afrika, kom der i 1500-tallet en flok portugisere forbi Etiopien. Gæsterne blev til at begynde med budt velkommen som hjælp i kampen mod islam, men de portugisiske missionærer blev til sidst for meget for kejser Fasilides, der smed europæerne på porten i 1633. Et par århundreder senere blev italienerne interesserede i det østafrikanske land og formåede som det første europæiske land at gøre Etiopien til en koloni i 1936. Det betød, at kejseren Haile Selassie midlertidigt måtte forlade landet. I 1941 blev italienerne smidt på porten af de allierede styrker, og kejseren vendte tilbage fra sit eksil i England og fortsatte de moderniseringer, han var begyndt på under sin første kejserperiode. De sidste år af Selassies kejsertid var præget af en voldsom hungersnød, der ramte store dele af Afrika og kostede 200.000 mennesker livet. Store sociale og politiske uroligheder fulgte efter hungersnøden, og i 1974 blev kejseren afsat, monarkiet afskaffet og en kommunistisk stat forsøgt oprettet. Men det politiske kaos fortsatte sammen med flere tørker og mere hungersnød, indtil den etiopiske republik blev oprettet under stor ståhej i 1995.

Etiopiens befolkning

Med 94 millioner indbyggere har Etiopien Afrikas tredjestørste befolkningstal (efter Egypten og Nigeria). Samtidig har landet en af verdens yngste befolkninger. Halvdelen af etiopierne er under 15 år. De 93 millioner etiopiere indgår i op mod 100 forskellige etniske grupper, der taler næsten lige så mange forskellige sprog. Det officielle sprog er amharisk, og den næststørste og kulturelt mest dominerende folkegruppe er amhara-folket. Den største gruppe er dog omoro’erne (på amharisk kaldet galla-folket). På grund af de mange forskellige befolkningsgrupper er den etiopiske republik delt i ti delstater, som har meget stor selvbestemmelse og når som helst kan træde ud af føderationen.

Andre seværdigheder i Etiopien

Med Afrikas største mængde af seværdigheder placeret på UNESCO’s liste over verdens kulturarv er der nok at tage fat på under en rejse til Etiopien. En af de mange UNESCO-seværdigheder er Tiyas 32 mystiske steler (flad sten med indskrifter eller relieffer, der er oprejst som grav- eller mindesten). Disse oprejste stensteler af ukendt alder stammer fra en ukendt kultur og er udsmykket med symboler, som ingen endnu har kunnet dechifrere. En anden højkultur, som til gengæld er velkendt, er Aksumriget – det hellige hovedsæde for den koptiske kirke og stadig et populært pilgrimsmål. Resterne af det storslåede rige kan ses ved byen Aksum i det nordlige Etiopien. Her findes ældgamle paladser, gravmæler, kæmpemæssige obelisker og steler. Monolitter og steler har været anvendt som gravmonumenter mange steder i verden, men i Aksum skiller de sig ud med deres fine stand, imponerende antal og store størrelse. De største vejer over 500 tons og er mere end 2.000 år gamle. Det er også i Aksum, Pagtens Ark opbevares, nemlig i kapellet ved Sankt Maria af Zion-kirken.

Centrum for Etiopiens andet store dynasti, Zagwe, hedder Lalibela, men er også kendt under tilnavnet Etiopiens Jerusalem. Stedets 11 kirker hugget direkte ind i klipperne har siden deres konstruktion i det 11.-13. århundrede været i daglig brug og er det fortsat i dag. Hver kirke, inklusive trapper, vinduer, søljer og så videre, er hugget ud af én enkelt sten, og stedet er naturligvis beskyttet under UNESCO-konventionen.

Endnu en tidligere hovedstad findes i Gondar nordøst for Lalibela. Byen omtales ofte som ”Afrikas Camelot” på grund af sine mange slotte og paladser fra 1600-1700-tallet. Visse steder i området kan man da også snildt føle sig hensat til den europæiske middelalder. Gondar var under kejser Fasilides et kulturelt og handelsmæssigt knudepunkt, og det berømte slotsområde indeholder seks slotte, hvoraf Fasilides’ slot er det smukkeste og mest velbevarede.

Hovedstaden Addis Abeba – Afrikas fjerdestørste by – er ved første øjekast ikke udpræget charmerende, men kigger man nærmere efter, er her en del seværdigheder at tage fat på, og byen viser sig at være et særpræget miks af nyt og gammelt. Byens Hellige Treenigheds Katedral er landets næstvigtigste og tjener som begravelsesplads for Haile Selassie og hans hustru Menen Asfaw. Det lille nationalmuseum bør også aflægges et besøg. Her findes blandt andet det berømte fortidsmenneske Lucy sammen med mange andre af Østafrikas betydeligste fund af urmennesker.

Billedskøn natur er der også masser af i Etiopien, for eksempel ved den store Tana-sø, der ligger smuk og fredfyldt midt i alt det grønne. Lidt syd for søen har Østafrikas berømte Blå Nil sit udspring, og der er ikke langt til det brusende Blå Nil-vandfald. Søens største seværdighed er dog de mange små øer med gamle kirker og klostre, der er strøet ud over søen. Bygningernes historie går så langt tilbage, at den ofte fortoner sig i det uvisse, men det gør dem langt fra mindre fascinerende. 20 af øerne er hjemsted for talrige hellige klenodier, som bevogtes af fastboende munke. Munkene viser gerne deres skatte frem mod betaling, men ikke alle klostre er åbne for kvindelige besøgende.

Etiopien – på sporet af Pagtens Ark

Enestående kulturrejse til en af verdens ældste aktive civilisationer, hvor de første moderne mennesker så dagens lys, og urkristendommen bed sig fast

  • 01-03-2017
  • 12 dage
  • 21.998,–
fra København