Rejs til Marokko

Kun 15 kilometer vand adskiller Marokko fra Europa. Alligevel er der en hel verden til forskel. I Marokko er basarerne mere farverige, den spansk-mauriske arkitektur mere storslået, og bjergene mere dramatiske end selv det bedste, Europa kan præstere. Tag med til Marokko og sæt alle dine sanser på overarbejde.

Læs mere Se rejser til Marokko
33 mio.
Rabat
Arabisk og berbersprog
Den røde farve har gået igen i marokkanske flag i mere end 400 år.

at filmklassikeren Casablanca blev indspillet i et studie i Hollywood? Ikke en eneste scene blev indspillet i Marokko. Til gengæld blev Hitchcocks ”Manden der vidste for meget” indspillet i Marrakech.

at filthatten fez har sit navn efter den livlige by Fez? Det var her, den karakteristiske røde farve blev udvundet og senere brugt til indfarvning af hattene.

Geografi og klima i Marokko

Kongeriget Marokko klynger sig til det afrikanske kontinents yderste nordvestlige hjørne. Derudover har landet siden 1976 gjort krav på området Vestsahara, der ligger syd for det egentlige Marokko. Til gengæld har Spanien de to enklaver Ceuta og Melilla på den marokkanske middelhavskyst, som en rest af den spanske koloni i Marokko. De to undselige stykker mini-Spanien giver Marokko en del problemer, da mange indbyggere i resten af Afrika ser de to enklaver som en genvej til Europa og håbefuldt opholder sig i grænseområderne omkring dem.

Marokko er et bjergrigt land. Langs næsten hele landets længde løber Atlasbjergene, der er delt i de tre bjergkæder Anti Atlas, Høje Atlas og Mellematlas. Her klynger små bjerglandsbyer sig til bjergsider og -toppe mellem de spredte græsningsarealer til får og geder. Derudover sørger flere højsletter for, at Marokkos gennemsnitlige højde ligger på hele 800 meter. Rigtig fladt er der kun ved Middelhavskysten og mod syd, hvor Saharas ørken begynder. Her hersker heden og tørken, mens bjergegnene får rigelige mængder af både regn og sne. Det mest tiltalende klima fra et rejsemæssigt synspunkt finder man langs kysten med lange, varme somre og korte vintre, der aldrig bliver rigtig kolde – regn med, at 10-15 grader er typisk for januar måned.

Marokkos historie

Dele af det nuværende Marokko har både været underlagt Fønikien, Karthago og Rom. Men ingen af disse antikke riger fik rigtig magten over Marokkos stædige berbere. Det gjorde til gengæld araberne, som er de erobrere, der har haft størst indflydelse på landet, som vi kender det i dag. Araberne kom hertil sidst i 600-tallet og medbragte islam, der skabte grobund for en omfattende kulturel opblomstring. Herefter fulgte en sand perlerække af skiftende islamiske dynastier, alle med storslåede bygningsværker på samvittigheden. Det gælder blandt andet almoraviderne, der herskede i Marrakech, og de strengt religiøse almohader, der bredte sig over hele Nordafrika.

I 1800-tallet begyndte Frankrig og Spanien at vise interesse for de nordafrikanske lande, og det endte i 1912 med en deling af Marokko i en fransk og en spansk del. Først i 1956 fik landet sin uafhængighed, og den tidligere sultan Muhammad 5. blev Marokkos første konge. Han var af franskmændene blevet sendt i eksil på Korsika og Madagaskar på grund af hans store aktivitet i uafhængighedskampen, men fik altså lov at komme tilbage, da Frankrig trak sig ud af landet. Marokkos første mange år som uafhængig stat var præget af politiske uroligheder og sammenstød mellem de politiske partier og kongen, da partierne mente, at kongen blandede sig for meget i det politiske liv. I 1976 blev det så Marokkos tur til at forsøge sig i rollen som erobrer. Det gik ud over Vestsahara (tidligere Spansk Sahara) og foregik under det eufemistiske navn Den Grønne March. Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario har lige siden forsøgt at smide marokkanerne ud igen, men endnu den dag i dag er områdets tilhørsforhold uafklaret. Situationen i Vestsahara har gjort forholdet til nabolandene noget anspændt, og måske derfor har Marokko længe forsøgt at blive medlem af EU. Hidtil er det dog kun blevet til en status som associeret medlem.

Op gennem 1990’erne blev der gennemført politiske liberaliseringer, som blandt andet flyttede noget indflydelse fra kongen til de politiske partier og gav kvinder en (lidt) bedre retsstilling. De politiske ændringer tog dog først for alvor fart efter Det Arabiske Forår, der fra december 2010 bredte sig til mange arabiske lande. Oprørsstemningen nåede Marokko i februar 2011 med demonstrationer i flere byer og krav om mindre magt til kongen. Marokko var det første land, hvor folkets protester udmøntede sig i en demokratisk folkeafstemning. Det skete 1. juli 2011 og endte med en ny forfatning, der, i hvert fald på papiret, flyttede en del magt fra kong Muhammad 6. til den nyvalgte premierminister Abdelilah Benkirane.

Marokkos befolkning

Langt de fleste marokkanere er berbere. Denne betegnelse stammer helt tilbage fra romernes tilstedeværelse i landet og betyder egentlig ”barbarer”. Nu bruges den om efterkommerne af de mange forskellige grupper, der boede i Atlasbjergene, før araberne kom til landet i 600-tallet. Mange berbere taler stadig de traditionelle berberiske sprog, selv om arabisk er Marokkos officielle sprog. Ud over sproget tog de indvandrende arabere dengang også religionen islam med sig, og i dag er næsten alle marokkanere sunni-muslimer. Ikke mindst landets kongehus, der hævder at nedstamme direkte fra profeten Muhammeds slægt. Religionen og de islamiske traditioner betyder meget for befolkningen og fik ekstra næring under kampen for uafhængighed fra Frankrig.

På rejse i Marokko

Marokko er spækket med byer, som på et eller andet tidspunkt har været hovedstad. Fez er den ældste af disse og blev grundlagt i 700-tallet, kort efter arabernes ankomst til landet. Fez’ gamle bydel er i dag den største middelalderby i den islamiske verden, og myriaderne af småbutikker, moskéer, keramikværksteder og æsler lastet med alskens varer kan være overvældende. Du kan sagtens bruge et par dage i denne charmerende rodebunke af en medina. Men er du til mere klassiske seværdigheder, så kig forbi den fredfyldte islamiske skole Sahrij Medersa med det store bassin i gården, byens grundlægger Moulay Idriss’ mausoleum og det kæmpemæssige palads Dar Glaoui med privat koranskole, hammam, begravelsesplads og staldbygninger. Derudover er den gamle hovedstad hjemsted for verdens ældste universitet, al-Qarawiyyin fra 859, som stadig er i brug i dag.

1100-tallets almoravid-imperium placerede sin hovedstad i Marrakech, og byen emmer stadig af eventyr og mystik. Start for eksempel din opdagelse på byens hovedtorv, Djemaa el-Fna, og fortsæt derfra ud i labyrinten af markeder (souk’er), der omgiver pladsen. Se også Bahia-paladset med dets overdådigheder af mosaikker og udskæringer og Koutoubia-minareten, der knejser over Marrakech’ største moske.

Landets tredje kongeby, Meknes, kaldes også Marokkos Versailles. Et tilnavn, den har fået på grund af sultan Moulay Ismails mange prægtige paladser og moskeer bygget i 1600-tallet. Her skal du se den smukt udsmykkede Bab el-Mansour-port og de enorme staldbygninger med det snedige underjordiske afkølingssystem. Slut af ved Ismails grav, der er et sandt pragtstykke af marokkansk kunsthåndværk.

Alle de tre ovennævnte byer er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, ligesom ruinbyen Volubilis med de romerske søjler og buegange der er smukt placeret i de bløde marokkanske bakker. Glem heller ikke Casablanca, som en vis hr. Bogart og frøken Bergman gjorde berømt. Byen er en moderne storby med godt gang i både økonomi og kultur og med et kosmopolitisk præg stammende fra tiden som fransk protektorat. Er du mere til strandliv, kan du kaste dig over Agadir i det sydlige Marokko. Byen er landets badedestination nummer ét og får hele 300 solskinsdage om året.

Magiske Marokko

Spændende kulturrundrejse til Casablanca, Atlasbjergene og de gamle kongebyer

  • 5 afrejser
  • 8 dage
  • Fra 6.998,–
  • fra København