Albatros Travel

Udflugter ved Det Indiske Ocean 

Nedenfor beskrives de fleste af de udflugter, man kan købe lokalt under opholdet ved Det Indiske Ocean. Alle ture arrangeres af Albatros Travels’ egen lokale repræsentant og kan ikke sammenlignes med, hvad der ellers kan købes hos forskellige lokale udbydere og “beach boys”. Nogle af turene laves sammen med andre lokale udbydere, men dit produkt er gennemtjekket af Albatros Travels’ eget personale, så vi kan garantere for produktets gode kvalitet.

Aktuelle rejser

Albatros' Big Five safari i Masai Mara
8 dage - Afrejse: 12-09-12
Kr. 15.990,-
Eventyrsafari i Kenya
8 dage - Afrejse: 03-03-12
Kr. 21.990,-
Albatros' luksussafari på Karen Blixen Camp
10 dage - Afrejse: 15-03-12
Kr. 26.990,-
Out of Africa - flysafari de luxe
10 dage - Afrejse: 20-03-12
Kr. 31.990,-

Turene tilbydes ved ankomsten til hotellet, hvor de også bookes.
Priserne er nævnt i USD, hvilket de også betales i eller tilsvarende i kenyanske shillings KSH, dog står prisen også nævnt i danske kroner ved kursen 1 USD = 5 DKK. Bemærk man kan ikke betale for turene med kreditkort. Bemærk venligst at priserne er med forbehold for ændringer.

Heldagstur – Pilli Dhow snorkel- og delfin-safari
Den arabisk inspirerede dhow “Pilli Pipa” stævner ud kl. 8.30 med kurs mod den berømte Kisite Marine National Park nær ved grænsen til Tanzania. Når vi er fremme ved nationalparken findes snorkeludstyret frem, og sammen med erfarne guider snorkler vi rundt i det krystalklare vand, der omgiver dette fantastiske, smukke koralområde, der selvfølgelig også byder på utroligt mange tropiske fiskearter.

Alt efter vejrforholdene sætter vi sejl og sejler mod den privatejede Wasini-ø. På øen spiser vi en alt-godt-fra-havet-frokost med en god vin til. Ofte har vi set delfiner fra båden. Herefter sejles der tilbage til fastlandet, som vi ankommer til sidst på eftermiddagen.

Pris pr. person 130 USD (ca. 650 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller.
Prisen inkluderer transport, bådtur, frokost og lokal engelsktalende guide

Heldagstur –  Wasini Dhow safari
Minder meget om Pilli Dhow turen, dog benyttes der næsten udelukkende kun sejl som fremdrift på denne tur. For at øge chancerne for at se delfiner indtages frokosten om bord på dhow’en.

Turen starter med en sejltur ud til Kisite Marine National Park nær ved grænsen til Tanzania. Når vi er fremme ved nationalparken findes snorkeludstyret frem, og sammen med erfarne guider snorkler vi rundt i det krystalklare vand, der omgiver dette fantastiske, smukke koralområde, der selvfølgelig også byder på utroligt mange tropiske fiskearter.

Efter snorkelturen sejler vi videre for at opleve delfiner og nyde vores traditionelle frokost med bl.a. kokosnødde-ris og tafifisk. Der medbringes også kylling for dem, der ikke kan lide fisk. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i havnen og herefter kører vi tilbage til hotellet.

Pris pr. person 130 USD (ca. 650 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller.
Prisen inkluderer transport, bådtur, frokost og lokal engelsktalende guide

Halvdagstur til Mombasa by
Mombasa ligger egentlig på en mindre ø. Byen har en rig historie, og mange af byens smukke huse bærer fortsat præg af den indflydelse, som arabiske købmænd har haft her igennem tiden. Byen huser Kenyas eneste internationale havn, men det er den dag i dag dhows, de traditionelle sejlbåde, som findes ned langs hele den østafrikanske kyst, der er flest af i havnen, hvor også meget af fiskehandlen foregår som den har gjort i hundredvis af år. Derudover kommer vi ud på en gåtur igennem den gamle bydels snævre gader, hvor også mange indere bor.

Portugiserne, som belejrede byen i midten af 1500-tallet, fik opført et fort – Fort Jesus i 1593. Inde fra fortet har vi en god udsigt over havnen. Før vi kommer tilbage til hotellet, tager vi forbi Akamba Woodcarvers, hvor vi kan købe noget af det bedste træskærer-arbejde i Kenya. Vi er tilbage på hotellet først på eftermiddagen.

Pris pr. person 60 USD (ca. 300 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller.
Prisen inkluderer transport, entréer og lokal engelsktalende guide. Minimum fire deltagere.

Halvdagstur med naturvandring i Bamburi og besøg i Mamba-landsby
Få år tilbage var dette område tørt og uden særligt meget liv. Nu er der i mellemtiden blevet tilført vand, hvilket har skabt et lille paradis for mange flodheste, bøfler, flere forskellige hjortearter, og dertil kommer en meget bred vifte af forskellige tropiske og meget smukke fuglearter.

Turen begynder efter frokost. Først drager man ud på en vandretur i Bamburi-området, hvorefter man besøger Mamba-landsbyen og en krokodillefarm. Midt på eftermiddagen skal vi overvære, at girafferne og flodhestene bliver fodret. Det er virkeligt spændende at se disse store dyr helt tæt på, efter at vi forhåbentlig har mødt dem på vores safari. Udflugten sluttes af med en meget fin informationsfilm om krokodiller.

Pris pr. person 85 USD (ca. 425 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller. Prisen inkluderer transport, entréer og lokal engelsktalende guide. Minimum fire deltagere.

Halvdagstur med besøg i Bombolulu-landsbyen
Bombolulu er et projekt, der blev startet i 1969 for fysisk handicappede. Mennesker, som der ellers ikke er tradition for at tage sig af i Kenya. Projektet har i dag 180 ansatte, som fremstiller forskellige brugskunstvarer. Man kan købe disse varer her, og alt overskud går til fortsættelse af projektet samt evt. udvidelse. I 1994 blev der tilføjet en udstilling, hvor livet i Kenyas forskellige egne beskrives. Et besøg i Bombolulu er meget berigende og giver en god forståelse for den kenyanske kultur. Inden vi drager tilbage til hotellet, bydes der på frokost, hvor vi kommer til at smage forskellige afrikanske specialiteter.

Pris pr. person 85 USD (ca. 425 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller
Prisen inkluderer transport, entreer, frokost og lokal engelsktalende guide.
Minimum fire deltagere.

Heldagstur til Mombasa by, besøg i Bombolulu-landsbyen & naturvandring i Bamburi eller besøg i Mamba-landsbyen
– Tre udflugter kombineret
Denne udflugt kombinerer de tre ovenstående, dog vælger man, om man ønsker at slutte dagen med en vandring i Bamburi eller med at besøge Mamba-landsbyen.

Pris pr. person 100 USD (ca. 600 DKK)
ved ophold på sydkysthoteller
Prisen inkluderer transport, entréer, frokost og lokal engelsktalende guide. Minimum fire deltagere.

Landsbytur
Det kan ofte være svært at komme tæt på det oprindelige Afrika, da man tit på safarirejser bevæger sig igennem ganske ubeboede områder. Kenya er et land med utrolig mange kulturer, og der er stor forskel på, hvad vi kan opleve i en landsby i højlandet hos masaierne og på kysten hos fx swahili-folket. På denne udflugt skal vi møde en traditionel medicinmand, besøge et lokalt hjem og se, hvordan den lokale skole er indrettet samt møde dens elever. Vi lægger vejen forbi slange-parken, hvor man kan opleve både den grønne og den sorte mamba, den såkaldte puffadder (en hugorme-art) og kobraen. Hvis der skulle være interesse for det kan vi også besøge et lokalt marked.

Pris pr. person 55 USD (ca. 275 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller
Prisen inkluderer transport, entréer og lokal engelsktalende guide.
Minimum fire deltagere.

Heldagstur til Malindi-byen, Gedi-ruinerne, Marineparken og Giriama- landsbyen.
Kørsel nordpå ad kysten igennem områder, hvor vi nyder de enorme baobab-træer og videre til Kilifi. Gedi er berømt for sine gamle ruiner, der stammer tilbage fra det 13. århundrede. Siden blev byen – i det 16. århundrede – forladt af ukendte og mystiske årsager, men i dag fremstår den meget velbevaret. Herefter forsætter turen til Marine Park, der er kendt for sine smukke koraler og sit rige fiskeliv. Vi tager ud for at sejle i en båd med glasbund. Vi har også mulighed for at bade fra båden, så husk badetøj. Denne tur skulle gerne have skabt en god appetit. Vi spiser frokost på en god restaurant i Malindi, inden vi tager ud og ser på et falkeopdræt. Der vil også blive tid til en tur rundt i selve Malindi, der ligesom Mombasa har gamle og meget hyggelige områder.

Inden vi drager tilbage til hotellet, vil vi besøge Giriama-landsbyen, hvor vi vil opleve det traditionelle liv og bl.a. blive præsenteret for nogle af de lokale danse.
 
Pris pr. person 180 USD (ca. 900 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller
Prisen inkluderer transport, entréer, bådtur, frokost og lokal engelsktalende guide.
Minimum fire deltagere.

Aftenudflugt til Mombasa
Eksotisk solnedgangs dhow-cruise omkring Mombasa. Dette bliver starten på en spændende aften. Herefter oplever vi et fakkeloplyst Fort Jesus, der blev opført af portugiserne i 1593. Efter rundvisningen skal vi overvære et lys- og lydshow på fortet, der fortæller den omtumlede historie, som hører til Afrikas østkyst. Derefter bliver der dækket op til en god middag, som indtages i stearinlysenes skær. Efter middagen køres der tilbage til hotellet.

Pris pr. person 89 USD (ca. 445 DKK)
ved ophold på sydkyst-hoteller
Prisen inkluderer transport, bådtur, middag og lokal engelsktalende guide
Note: Ved entré på kasino skal mænd være iført lange bukser, og børn under 18 år har ingen adgang. Den evt. forudbetalte middag på hotellet kan byttes ud med en frokost.

Frokost eller aftenudflugt med Tamarind Dhow
God undskyldning for at komme en tur på havet. Vi sejler forbi Fort Jesus, der blev opført af portugiserne i 1593. Herefter fortsættes sejlturen op til de rolige vande ved Tudor Creek. Maden, der serveres om bord, er tilberedt af de berømte kokke fra Restaurant Tamarind, og den består af grillet hummer og andre gode ting fra havet. På aftenturen ledsages vi af et lokalt band, der vil står for underholdningen om bord.

Pris pr. person 75 USD (ca. 375 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller
Prisen inkluderer transport, bådtur, frokost eller middag og lokal engelsktalende guide.

Note: Den evt. forudbetalte middag på hotellet kan byttes ud med en frokost.

Shimba Hills safari med en overnatning
Efter frokosten bliver vi hentet på hotellet og kørt til det lille, men meget attraktive vildtreservat, Shimba Hills. Vildtreservatet ligger ca. 16 kilometer inde i landet og byder på nogle spændende dyreoplevelser og på en meget anderledes naturoplevelse, end man finder den på den traditionelle savanne. Med en uforstyrret udsigt til Det Indiske Ocean kommer man til at opleve en meget smuk tropisk skov, hvor man bl.a. kan møde elefant og den sjældne roan samt sabelantilope. Efter vi er ankommet og tjekket ind på den gode Tree Lodge, kører vi en eftermiddags-safari. Næste morgen køres der atter en safari, inden man returnerer til hotellet til frokost.

Pris pr. person 290 USD (ca. 1.450 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller.
Prisen inkluderer transport, entréer, ophold på lodge med helpension og lokal engelsktalende guide.
Minimum fire deltagere.

Halvdagstur til Shimba Hills
Efter morgenmad eller frokost bliver man hentet på hotellet og kørt til det lille, men meget attraktive vildtreservat, Shimba Hills. Med en uforstyrret udsigt til Det Indiske Ocean kommer man til at opleve en meget smuk tropisk skov, hvor man bl.a. kan møde elefant og den sjældne roan samt sabel-antilope. Efter safarien køres man tilbage til hotellet.

Pris pr. person 100 USD (ca. 500 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller.
Prisen inkluderer transport, entréer og lokal engelsktalende guide.
Minimum fire deltagere.

Tsavo safari med en overnatning
Tsavo Nationalparken er Kenyas største og byder på god safari samt en smuk natur. På safarien kan man opleve giraf, næsehorn, løve, elefant, bøffel og forskellige antiloper. Vi bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og kører ca. tre timer til parken, som ligger ca. 180 km inde i landet. Ved ankomsten til parken køres der en safari, inden vi tjekker ind på Voi Safari Lodge, hvor vi nyder vores frokost og kan slappe af ved poolen, inden der atter køres en safari sidst på eftermiddagen. Næste morgen køres der safari, inden der spises morgenmad. Vi kører fra Tsavo midt på formiddagen; med os tager vi en frokostpakke. Vi ankommer til vores hotel midt på eftermiddagen.

Pris pr. person: 320 USD (ca. 1.600 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller.
Prisen inkluderer transport, entréer, ophold på lodge med helpension og lokal engelsktalende guide.
Minimum fire deltagere.

Heldagsudflugt til Tsavo Nationalpark. Vi bliver hentet på hotellet tidlig morgen og kører ca. tre timer for at nå frem til parken, som ligger ca. 180 km inde i landet. Ved ankomsten til parken køres der en safari, inden vi nyder vores frokost på Voi Safari Lodge, for derefter atter at tage på en spændende safari. Sidst på eftermiddagen vendes tilbage til kysten, hvor man sættes af på vores hotel.

Pris pr. person: 210 USD (ca. 1050 DKK) ved ophold på sydkyst-hoteller.
Prisen inkluderer transport, entréer og lokal engelsktalende guide.
Minimum fire deltagere.

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00