Albatros Travel

Østafrika 


Girafferne nipper af akacierne, og zebraen æder af det høje, grove græs. Et løvebrøl nogle kilometer væk giver resonans til tusmørket og minder brutalt om de øvre lag i fødekæden. Det fine grå støv lægger sig på kikkertsigtet, og palmeklædte sandstrande synes langt væk. Det er de ikke. Efter safarikørslen kan sigtet indstilles efter nye oplevelser. Safarirejsen kan krydres med badeferie ved Kenyas kyst mod Det Indiske Ocean, i selskab med kæmpeskildpadder på Seychellerne, bjerggorillaer i Uganda eller i en sværm af krydderidufte på Zanzibar.

Aktuelle rejser

Eventyrsafari i Kenya
8 dage - Afrejse: 02-06-12
Kr. 20.990,-
Albatros' luksussafari på Karen Blixen Camp
10 dage - Afrejse: 15-06-12
Kr. 25.990,-
Out of Africa - flysafari de luxe
10 dage - Afrejse: 17-07-12
Kr. 31.990,-
Albatros' Big Five safari i Masai Mara
8 dage - Afrejse: 12-09-12
Kr. 15.990,-


Østafrikas geografi
Østafrika er, som navnet fortæller, den østligste region på det afrikanske kontinent. Betegnelsen bruges oftest om Kenya, Tanzania og Uganda – de tre medlemmer af den østafrikanske union, EAC, men geografisk udgøres området af 19 forskellige territorier, herunder altså også Seychellerne og andre øer i Det Indiske Ocean. Stort set alle de østafrikanske lande har været underlagt europæiske kolonimagter i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet – det gælder også de lande, der er nævnt her. Østafrika ligger i det tropiske bælte, men store højdeforskelle medvirker til at skabe stor variation i vejr og vegetation.



Kenya
Karen Blixens Kenya er både moderne afrikansk storby og legendarisk, eventyrfyldt safariland. I Masai Mara kan man opleve over en million gnuer, 200.000 zebraer og en lille halv million thomsongazeller under verdens største dyrevandring, der også tiltrækker store flokke af løver, geparder og andre rovdyr, som benytter den oplagte lejlighed til at stille sulten. Ved Lake Nakuru og Great Rift Valley opleves ofte tusindvis af flamingoer, der har selskab af næsehorn, leoparder og små girafflokke. I Aberdare-området er der tætte urskove, og omkring Mount Kenya – Kenyas højeste og Afrikas næsthøjeste bjerg efter Kilimanjaro – finder man afro-alpin plantevækst. Efter de spændende naturindtryk kan ferien i Kenya rundes af under kokospalmer og mangotræer i Mombasa eller en anden af kystbyerne ved Det Indiske Ocean. For safari i Kenya: Safarirejser Kenya.

Tanzania
Man kan også fortsætte rejsen i Tanzania, der ligeledes byder på en kombination af sansepirrende safari og eksotisk paradisferie. Serengeti-sletterne hvis nordspids bliver til Masai Mara i Kenya, rummer gigantiske vildtmængder. Mere en 1 million gnuer og flere hundredvis af zebraer græsser dagligt på Serengetis vidder. I forlængelse af Serengeti findes Ngorongoro-krateret og Lake Manyara – begge naturområder af stor betydning. I Ngorongoro, et kæmpemæssigt vulkansk krater med en diameter på 22 kilometer, findes stort set alle savannens dyr. Lake Manyara er et smukt sø- og sumpområde berømt for sit fugleliv og sine træklatrende løver. På Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro ligger sneen som hvid glasur, og ud for Tanzanias kyst finder man den lille eksotiske ø Zanzibar, hvor krydderierne vokser vildt. For et overblik over vores safarier Tanzania: Safarirejser Tanzania.

Seychellerne og Uganda
Det er ikke mindre eksotisk på Seychellerne, hvor man kan slappe af i selskab med kæmpeskildpadder og spise forjættende kreolsk mad. Klimaet i Ugandas regnskove er en helt anden men ikke mindre lokkende verden – med sine forunderlige tågeskove på toppen af udslukte vulkaner befolket af den store bjerggorilla og små pygmæer. Foruden gorillatracking i Bwindi Impenetrable Forest byder Uganda på bådsafari på Den Hvide Nil, storvildt-safari i Queen Elizabeth Nationalpark, og i Murchison Falls, der gennemskæres af Nilen, finder man både chimpanser i kuperet regnskov og antiloper, bøfler, giraffer og elefanter langs verdens længste flod. Det er også værd at krydre rejsen til Uganda med et besøg ved Sipi-vandfaldene for foden af Mount Elgon. ”Afrikas perle” kaldte Churchill Uganda – men perler er Østafrika rig på.

Se et af vores flotte billeder fra Østafrika.

Rejser Østafrika: Se en oversigt over rejser til Østafrika.

Gå direkte til oversigter over Albatros Travels rundrejser i disse spændende lande:

Rejser Seychellerne - Rejser Tanzania - Rejser Uganda - Rejser Etiopien - Rejser Kenya

Vi tilbyder også rundrejser med stop i følgende udvalgte byer:

Rejser Mombasa

Se også vores rundrejser til andre områder i Afrika:

Rejser Vestafrika - Rejser Nordafrika - Rejser Sydlige Afrika - Rejser Afrika



Rejsemål
Seychellerne
Kenya

Fakta om Østafrika

Areal: 1,8 mio. km2
Antal lande: 19
Indbyggere: ca. 310 mio.
Største by: Nairobi, Kenya
Højeste punkt: Kilimanjaro, Tanzania, 5896 meter
Laveste punkt: Assal-søen, Djibouti, 156 m under havet
Største sø: Victoriasøen, Tanzania/Uganda/Kenya, 68.880 km2

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00