Albatros Travel

Sydlige Afrika 

San-buskmændene i Kalahari-ørkenen jager antiloper med spyd. Leoparderne ligger vandret for at klappe kæberne om en impala i Luangwa Nationalpark i Zambia. Fotograferne jagter det bedste solnedgangsbillede ned over Cape Town fra Taffelbjerget. Også dernede i storbyjunglens natteliv går jagten ind, når solen går ned. Heftige safarioplevelser på udkig efter elefanter, løver og leoparder på savannen eller flodheste i Manu Pools kan krydres med en afslappende badeferie ved Sydafrikas kyst eller på paradisøen Mauritius.

Aktuelle rejser

Sydafrikas Big Five
9 dage - Afrejse: 04-06-12
Kr. 11.990,-
Sydafrika fotosafari på Albatros' Big Five Camp
10 dage - Afrejse: 28-09-12
Kr. 16.990,-
Mandelas Afrika
14 dage - Afrejse: 03-10-12
Kr. 19.990,-
Big Five vandresafari i Sydafrika
10 dage - Afrejse: 04-10-12
Kr. 14.990,-


Introduktion til det sydlige Afrika
Det sydlige Afrika er, som betegnelsen fortæller den sydligste region på det afrikanske kontinent. Området omfatter landene Zambia, Namibia, Botswana, Zimbabwe, Sydafrika og tropeøen Mauritius langt ude i Det Indiske Ocean. Økonomisk skiller regionen sig ud fra resten af Afrika med eksportindtægter fra blandt andet guld, diamanter og platin, men man slås samtidig med de samme problemer som man finder andre steder i Afrika – udbredt fattigdom og korruption, kort gennemsnitlig levetid og AIDS. Som turist vil man dog nok først og fremmest fokusere på dyrelivet og de smukke omgivelser – fra skov og græssletter over ørken til et lavtliggende kystbælte og høje bjerge.

Sydafrika
Sydafrika er Kruger Nationalparks dyreliv og Kgalagadi Transfortier-parkens rustrøde sandklitter, tornebuske, smukt svungne kameltornstræer og eksotiske rovfugle. Det er hulemalerier i Drakensberg-bjergene, panoramaruten med de talløse floder og vandfald i Mpumalanga, de tusindvis af lyserøde flamingoer i St. Lucia-flodmundingen og det løsslupne liv i Johannesburg eller Cape Town, hvor det forlokkende Taffelbjerg står på kanten af Kap det gode håb. Se vores udbud af safari i Sydafrika: Safarirejser Sydafrika.

Botswana og Namibia
Det sydlige Afrika er imidlertid også nabolandene på den sydligste del af det afrikanske kontinent. Det er det befolkningstynde Botswana, hvor hele 17 procent er udlagt til beskyttede nationalparkområder. Her kan man foruden det kæmpemæssige Okavango-delta opleve Kalahari-ørkenens eventyrlige landskaber, endeløse græssletter og Central Kalahari Game Reserve - verdens næststørste vildtreservat. Se også: Safarirejser Botswana. Det er Namibia med Fish River Canyon – Namibias svar på Grand Canyon i USA, med verdens største sandbanker i Kalahariørkenen og den mystiske kyst med det forjættende navn Skeletkysten.

Zambia og Zimbabwe
Zambia og Zimbabwe er ofte blevet kaldt ”det rigtige Afrika”. Her tiltrækker Victoria-vandfaldene, som de to lande deler mellem sig, hvor Zambezi-floden styrter mere end 100 meter ned over en næsten to km bred kam og efterlader sig en sky af dis, som kan ses hele 20 km væk. Her kan man komme på safari til fods i Zambias nationalpark South Luangwa og Zimbabwes Manu Pools, der ligger langs Zimbabwes nordlige grænse nordøst for den smukke Lake Kariba. I Zambia og Zimbabwe er der mulighed for at komme helt tæt på de vilde dyr. Se mere her: Safarirejser Zimbabwe.

Mauritius
Men det sydligste Afrika kan også være ren afslapning og badeferie på Mauritius med de kridhvide sandstrande smukt indrammet af kokospalmer, himmelstræbende jerntræer og koralrevet, der omkranser det meste af tropeøens 330 km lange kystlinje.

Se et af vores flotte billeder af det Sydlige Afrika.

Rejser til det Sydlige Afrika: Se et udvalg af vores rejser til det Sydlige Afrika.

Gå direkte til en oversigt over spændende rejser til disse udvalgte lande:

Rejser Botswana - Rejser Madagaskar - Rejser Mauritius - Rejser Sydafrika - Rejser Namibia

Se også vores rejser til andre områder i Afrika:

Rejser Nordafrika - Rejser Østafrika - Rejser Vestafrika - Rejser Afrika

Rejsemål
Mauritius
Sydafrika

Fakta om det sydlige AFrika

Areal: 6,5 mio. km2
Antal lande: 11
Indbyggere: ca. 100 mio.
Største by: Johannesburg, Sydafrika
Højeste punkt: Thabana Ntlenyana, Lesotho, 3482 meter
Laveste punkt: havoverfladen ved Atlanterhavet/Det Indiske Ocean
Største sø: Kariba, Zambia/Zimbabwe, 5400 km2

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00