Albatros Travel

Mauritius 

Palmerne duver under vægten af tunge kokosnødder, og bølgerne fra Det Indiske Ocean klukker rytmisk og lokker de besøgende på de hvide sandstrande til sig. En fiskerbåd kommer rullende ind mod land med dagens udbytte af tun, haj og barracuda. Den amerikanske forfatter Mark Twain mente, at paradis var skabt med Mauritius som forbillede. Og har man først besøgt Mauritius, er man tilbøjelig til at give ham ret. Ferien på den idylliske tropeø er en fuldgod erstatning for livet efter døden.

Aktuelle rejser

Mandelas Afrika
14 dage - Afrejse: 14-09-13
Kr. 19.998,-
Big Five-safari de luxe
10 dage - Afrejse: 20-09-13
Kr. 19.998,-
Albatros’ Big Five Camp
10 dage - Afrejse: 17-10-13
Kr. 15.998,-
Elefanternes kongerige – med Victoria Falls
10 dage - Afrejse: 22-10-13
Kr. 21.998,-


Mauritius’ geografi
Mauritius, som er på størrelse med Lolland og Falster, ligger i eksotiske omgivelser i Det Indiske Ocean. På trods af øen Mauritius er en del af det afrikanske kontinent, ligger den 2400 km fra fastlandets sydøstlige kyst, 900 km fra Madagaskar eller ca. 4 timers flyvning fra Sydafrika. Til trods for den isolerede beliggenhed nævnes Port Louis ofte som det næststørste økonomiske center i Afrika efter Johannesburg. Læs også: Mauritius Klima og Vejr.

Mauritius’ historie
Hovedstaden og havnebyen Port Louis er med sine små 150.000 indbyggere også Mauritius’ største. Den er opkaldt efter den franske Kong Louis XV, men det franske islæt har multikulturelt modspil. Den blandede befolkning, der udgør ca. 1,2 millioner, er i stor stil efterkommere af slaver og kontraktarbejdere fra Indien, Afrika og Kina, og traditionerne fra de forskellige verdenshjørner sætter sig blandt andet igennem i et rigt varieret køkken. Den franske og britiske kolonitid har sat spor i form af farverige og velbevarede bygninger. I de snævre gader vrimler det med geschæftige handelsfolk, der sælger krydderier, urtemedicin, kunsthåndværk og tøj.

At holde ferie på Mauritius
Den største attraktion på en ferie på Mauritius er uden tvivl de blændende, kridhvide sandstrande som er smukt indrammede af kokospalmer, himmelstræbende jerntræer og koralrevet, der omkranser det meste af tropeøens 330 km lange kystlinje. Også det ambitiøst udbyggede net af smukke hoteller lokker – ikke mindst de forelskede par, der forkæler sig selv og hinanden på deres bryllupsrejse.

Mauritius’ nordkyst

På nordkysten finder man Grand Bay, øens varmeste område der er godt beskyttet mod de sydøstlige vinde. Dette område var det første sted, der fandt på at udnytte omgivelserne i turistøjemed og er i dag et fuldt udbygget og livligt slaraffenland med butikker, barer, restauranter og La Cuvette-stranden som den naturlige krone på værket. Pereybere-stranden lader heller ikke noget tilbage at ønske, hvis man vil holde ferie i paradisomgivelser, men nordkysten byder desuden på muligheden for lægge kulturminder eller botaniske oplevelser til rejsen. I landsbyen Triolet Shivala ligger hindu-templet Maheswarnath, og omkring Labourdonnais Orchards kan der spankuleres mellem tropiske frugttræer og eksotiske blomster.

Mauritius’ østkyst
Østkysten er mere uberørt, og her finder man den ene kridhvide sandstrand efter den anden. Især området omkring Belle Mare er et sandt tropeparadis. Landsbyen Flacq er et merkantilt centrum, hvis store, sansemættede udendørsmarked tiltrækker folk fra hele området, mens den lille ø, Ile aux Cerfs, er et tilløbsstykke for vandsportsinteresserede og alle, som vil stifte bekendtskab med Mauritius’ måske smukkeste strand.

Det centrale Mauritius og vestkysten
Mauritius er mere og andet end sandstrande og koralrev. Det centrale plateau, der rejser sig som en pukkel fra nordkysten for derefter at tilte ned mod sydkysten, er omkranset af bjergplateauer med dramatiske formationer klædeligt udsmykket med floder og vandfald og en frodig vegetation. På vestkysten finder man i Chamarel et stort bølgende sandklit-lignende område med rødlig jord, der tilskrives et vulkanudbrud. Et bragende vandfald sender kaskader af vand ned i den nærliggende dal. Vestkysten giver også anledning til at opleve delfiner, kæmpeskildpadder og krokodiller – også i form af sjældne kulinariske oplevelser.

Læs videre:

Vaccinationer Mauritius - Kort Mauritius

Få mere information om Mauritius her (engelsksproget).

Se et af vores flotte billeder af Mauritius.

Rejser Mauritius: Se en oversigt her.

Vi tilbyder også rundrejser til andre destinationer i det Sydlige Afrika:

Rejser Botswana - Rejser Madagaskar - Rejser Mozambique - Rejser Sydafrika - Rejser Zimbabwe


Har du været i Mauritius? Del gerne dine gode rejsetips med andre interesserede:


Rejsemål
Zambia
Madagaskar

Fakta om Mauritius

Hovedstad: Port Louis
Indbyggere: 1,3 mio.
Sprog: kreolsk, bhojpuri, fransk, engelsk
Religion: hinduisme, katolicisme, islam
Valuta: mauritisk rupi
Klima: tropisk med varme, tørre vintre (maj - november) og hede, våde somre (november - maj)

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - fre: 8:30 -17:00