Geografi og dyreliv i Mozambique
På det sydlige Afrikas østkyst ligger republikken Mozambique og strækker sin lange kystlinje ud mod Mozambiquekanalen, der skærer sig ind mellem Madagaskar og det afrikanske fastland. Stort set hele Mozambique består af en bred kystslette, der inde i landet går over i typisk, afrikansk savanne. Brunlige farver og tørre kviste præger sine steder savannen, som i andre områder fremstår grøn og frisk med de pudsigt udseende baobabtræer som en karakteristisk afveksling på den flade savanne. Sletter og savanner brydes af en række store floder som Zambezi, Limpopo og Save, der bugter sig gennem Mozambique, og trækker smalle striber af frodig skov med sig på deres vej fra Afrikas indre og ud mod Det Indiske Ocean. Herude kan den 2.500 kilometer lange kystlinje fremvise alt, hvad man kan forvente i et tropisk land: mangrovesumpe, palmelunde, sandstrande, koralrev, små laguner og en perlerække af små, idylliske tropeøer. Dykning er populært her – ikke så underligt med de farveskalaer, som koraller og fisk stiller til rådighed. På landjorden tilhører dyrelivet det klassiske afrikanske spektrum fra løver, geparder og næsehorn til elefanter, zebraer og masser af antiloper. Landet ligger i den tropiske klimazone, og temperaturerne er ikke glade for at bevæge sig ret langt væk fra 20’erne, uanset om kalenderen siger sommer eller vinter. Regnen varierer voldsomt fra sted til sted og fra år til år, hvorfor både tørke og oversvømmelser er tilbagevendende problemer. Det regner primært i sommermånederne (oktober-marts).
Befolkning i Mozambique
Langt størstedelen af Mozambiques 21 millioner store befolkning tilhører bantufolket, der bebor hele det sydlige Afrika. I Mozambique er bantuerne organiseret i ikke mindre end 60 forskellige stammer, der tilsammen taler cirka 30 forskellige sprog, hvoraf navne som tsonga og makhuwa-makhuwana klinger velkendt i de fleste mozambiqueres ører. Tiden som forhenværende portugisisk koloni har dog også sat sine spor på landets sprogside, idet portugisisk stadig er det officielle sprog. Og det selv om der næsten ikke er en eneste portugiser tilbage i landet, og kun én procent af befolkningen har portugisisk som modersmål. De oprindelige, afrikanske naturfolksreligioner fik de portugisiske koloniherrer dog aldrig bugt med. De er stadig landets mest populære religioner med islam, katolicisme og protestantisme som de vigtigste mindretalsreligioner.
Mozambiques historie
Mozambiques store bantubefolkning indvandrede til landet for omkring 1500 år siden og fortrængte de daværende buskmænd, der levede som jægere og samlere. Bantuerne fik snart besøg af arabiske søfarere med store havnebyer og livlig handel med slaver, guld og elfenben til følge. Den første europæer i Mozambique var portugisiske Vasco da Gama, der lagde til her på sin vej mod Indien i 1498. Kun syv år efter hans besøg var landets vigtigste havneby Sofala (nu kendt som Beira) på portugisiske hænder. De søfarende sydeuropæere var svære at slippe af med, men i de næste mange århundreder fik Portugals regering aldrig fuld kontrol over landet. Det var i stedet under en flok portugisiske bosætteres anarkistiske og hårdhændede styring under det såkaldte prazosystem. Langt ind i 1800-tallet eksporterede prazeiroerne myriader af slaver fra deres storgodser, der lå spredt ud over det afrikanske land. Først i slutningen af 1800-tallet blev Mozambiques status som portugisisk koloni fastlagt og landets grænser blev endegyldigt trukket. Dette betød dog ikke enden på elendigheden for Mozambiques indfødte befolkning, der stadig kunne risikere at ende som tvangsarbejdere i portugisernes sukker- og kokosplantager.
Fra 1960’erne blev mozambiquerne for alvor trætte af deres europæiske ”gæster”, og der opstod en frihedsbevægelse under navnet Frelimo. Bevægelsen blev mere og mere organiseret i takt med, at den negative stemning over for kolonier blev stadigt mere udtalt i Europa. Modstanden mod portugiserne udviklede sig efterhånden til en egentlig krig, og i 1975 blev landet endelig selvstændigt.
Stort set alle portugisere forlod det nyligt selvstændige Mozambique og efterlod et land, der slet ikke var i stand til at stå på egne ben. Frelimo arbejdede på at stable et marxistisk-leninistisk styre på benene, men interne modstandsgrupper modarbejdede dette med støtte fra nabolandene Rhodesia (Zimbabwe) og Sydafrika. Krigshandlingerne fortsatte indtil 1992, hvor en fredsaftale kom i hus. To år herefter afholdtes landets første frie valg med den gamle frihedsbevægelse Frelimo som vinder og lederen Joaqium Chissano som præsident. I disse kaotiske starthalvfemsere blev Mozambique i resten af verden anset for et af klodens allerfattigste lande med enorme ødelæggelser og store mennesketab som følge af den 30 år lange periode med kaos og krigshandlinger. Siden har både økonomi og udvikling vokset langsomt, men støt. Frelimo er stadig regeringsparti (dog ikke længere et marxistisk ét af slagsen), og siden 2004 har præsidenten været Armando Guebuza.
At rejse i Mozambique
Den amerikanske sanger Bob Dylans sang fra 1975 ”Mozambique” hylder landet som det, der dengang lignede en succesfuld kommunistisk stat, og giver samtidig et godt resumé af de kendetegn, der endnu den dag i dag tiltrækker besøgende til landet: Havblå himmel, solbeskinnede strande, en smilende befolkning og forelskede par i øm kinddans er blandt den indflydelsesrige kunstners beskrivelser, og den slags svært beskrivelig magi er netop indbegrebet af Mozambique. Siden selvstændigheden og Dylans hyldest har turismen for alvor holdt sit indtog i landet, og mondæne hoteller skyder op langs de kilometerlange sandstrande og på de små koraløer ud for kysten. Landets kyster og øer har alle de klassiske, paradisiske karakteristika: betagende kridhvide sandstrande omkranset af kokospalmer, azurblåt hav og farverige koralrev med et orgie af smukke fisk. Det hele er omgivet af maleriske fiskerlandsbyer med primitive hytter af palmeblade. En klassisk strandby med et yderst eksotisk tvist kan man finde i Inhambane med den tilbagelænede stemning, de toptunede sandstrande og mylderet af vuggende dhow-både ud for kysten. Endnu mere tropisk eksotisme kan hentes på Bazaruto-øerne, der er udlagt som nationalpark og kan prale med næsten surrealistisk turkis vand og stimer af farvestrålende tropefisk.
Hovedstaden Maputo er med sin knap én million store befolkning en vaskeægte, pulserende storby – komplet med himmelstræbende skyskrabere, konstant livlighed på de populære fortovscaféer og et sprudlende kulturliv. I godt hundrede år var Maputo kendt som den portugisiske søfarers Lourenco Marques fashionable slaraffenland, hvor hvide kolonister fra især Sydafrika tog hen for at more sig. Historieinteresserede bør vende sig mod Moçambique-øen længere nordpå, som var et fast stoppested på vejen mellem Portugals besiddelser i Afrika og Indien. Fæstningsbyen Moçambique knejser smukt på den lille ø og sender fluks tankerne tilbage til 1500-tallets kolonitid – historien er måske ikke så køn, men byggestilen kan der ikke sættes en finger på.
Øvrig information om Mozambique: Vaccinationer Mozambique
Se et af vores flotte billeder fra Mozambique.
Rejser Mozambique: Se en oversigt her.
Se oversigter over rundrejser til andre destinationer i det Sydlige Afrika:
Rejser Botswana - Rejser Madagaskar - Rejser Mauritius - Rejser Namibia - Rejser Sydafrika