Albatros Travel

Sydafrika 

Sydafrika kan tilbyde billedskønne naturscenarier, et imponerende dyreliv, pulserende storbyer og skøn rødvin. Et glas tip-top Stellenbosch rødvin kan nydes sammen med en af de berømte Mpumalanga-solnedgange på klippeskråningen ned mod Olifants River, mens dagens indtryk fra vildtlivet i Kruger Nationalpark bearbejdes og der ses frem til besøget i smukke, livlige Cape Town.

Aktuelle rejser

Mandelas Afrika
14 dage - Afrejse: 02-10-10
Kr. 21.990,-
Sydafrikas Cape Town og Garden Route
12 dage - Afrejse: 19-10-10
Kr. 18.990,-
Albatros’ store safarikrydstogt
21 dage - Afrejse: 14-03-10
Kr. 28.990,-
Albatros’ Big Five Camp
10 dage - Afrejse: 28-08-10
Kr. 14.990,-


Sydafrikas historie
Luksusvillaer gemt inde bag pigtråd og vakkelvorne skure holdt sammen af bølgeblik. Sydafrikas 45 millioner indbyggere lever ikke alle sammen lige fedt. Til gengæld har man fået gjort op med den undertrykkende apartheid, der indførtes i 1948 og som holdt racerne adskilt, indtil Nelson Mandela blev løsladt fra sit politiske fangenskab på Robben Island og valgt til præsident i 1994. Apartheid fik i stor stil udenlandske turister til at holde sig væk, men siden sidste halvdel af 1990’erne har tilstrømningen til det store land været mærkbar, og stadig flere henlægger ferien hertil.

Sydafrikas dyreliv
Det vilde liv i Sydafrika skal opleves i Kruger Nationalpark, som er et af Sydafrikas mest storslåede naturområder og hjemsted for løver, elefanter, zebraer, giraffer, antiloper og flodheste. I Kgalagadi Transfortier-parken, der grænser op mod Kalahari-ørkenen, danner rustrøde sandklitter, tornebuske og smukt svungne kameltornstræer en fornem scenografi for løverne, leoparderne og antiloperne samt parkens mere end 200 forskellige fuglearter. Disse tæller blandt andet eksotiske rovfugle som afrikansk pygmæfalk, gøglerørn og somalisanghøg.

Sydafrikas seværdigheder
Sydafrika nyder godt af Det Indiske Ocean syd for Afrikas sydspids, Cape Agulhas og Atlanterhavet mod vest, og overalt langs den 3000 km lange kyst er der gode muligheder for både at bade og surfe. Jeffreys Bay vest for Port Elizabeth er berømt for sine fabelagtige surfermuligheder, og alle de væsentligste strande er sikret med hajnet. Vil man alligevel have adrenalinet pumpet op i det røde felt, er der mulighed for at stifte bekendtskab med den dødsensfarlige hvide haj gennem dykning i hajsikre bure i Mossel Bay. Her kan man desuden opleve omkring 2000 sæler på Seal Island. Mossel Bay er også kendt for at være udgangspunkt for den såkaldte Garden Route, som strækker sig til Tsitsikamma Nationalpark – et langstrakt, paradisisk blomsterbælte med et højt koncentrat af Sydafrikas righoldige flora, der vokser mellem indsøer, laguner og kilometerlange strande.
Rejser Sydafrika - se her.

Også vestpå i Namaqualand barsler den halvtørre jord med vilde blomster, og margueritterne er et af de helt store botaniske tilløbsstykker. Det er både let og billigt at rejse på ferie i Sydafrika. Infrastrukturen er god, hotellerne pæne, serviceniveauet højt og prisniveauet attraktivt. Ferien i Sydafrika kan således også fint inkludere de smukke naturscenerier og hulemalerier i Drakensberg-bjergene, panoramaruten i Mpumalanga, et besøg hos flamingoerne i St. Lucia-flodmundingen samt det løsslupne liv i de store byer Johannesburg, Durban og hovedstaden Pretoria. Og naturligvis den smukke Cape Town beliggende for foden af et af verdens mest interessante udsigtsposter, Taffelbjerget. Cape Town er desuden god for et sprælsk natteliv med et utal af barer og restauranter – blandt andet på havnen, hvor der er førsteparket til sælernes leg. Her er det desuden på sin plads at smage på vinene fra områdets mange berømte vindistrikter – endnu en af Sydafrikas mange attraktioner, og noget man ikke bør snyde sig selv for på rejsen. Det stabile klima gør det muligt år for år at producere vin af høj og ensartet kvalitet. På grund af den relativt høje luftfugtighed i de fleste vindistrikter er garvesyren i sydafrikansk vin mildere end i vin fra lande med et tørrere klima.

Rejser til det Sydlige Afrika: Se en oversigt her
Rejser Botswana - Rejser Madagaskar - Rejser Mauritius - Rejser Namibia - Rejser Zambia  - Rejser Zimbabwe

Rejsemål
Zimbabwe
Mozambique

Værd at vide

Hovedstad: Pretoria
Indbyggere: 48 mio.
Sprog: isizulu, isixhosa, afrikaans, sepedi, engelsk, setswana
Religion: kristendom
Valuta: rand
Klima: subtropisk ved kysterne, ellers halvtørt

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00