Albatros Travel

Mellemøsten 

Tre verdensreligioner er opstået i Mellemøsten. De første spadestik til jødedommen blev taget omkring det store tempel i Jerusalem. Kristendommen har også sin oprindelse i Jerusalem, mens den nyeste verdensreligion, islam, har sit udspring i Mekka og Medina i Saudi-Arabien. I nutidens Mellemøsten overstiger tilhængerne af islam langt de to øvrige religioners. Der findes dog kristne mindretal i hele regionen, mens jøderne hovedsageligt er koncentreret i Israel.

Aktuelle rejser

Vejen fra Damaskus - Syriens hemmeligheder
8 dage - Afrejse: 26-10-10
Kr. 10.990,-
Jordan med Petra - et arabisk eventyr
8 dage - Afrejse: 18-11-10
Kr. 10.490,-
Dubai – Hvor fremtiden møder 1001 nats Eventyr!
7 dage - Afrejse: 01-02-11
Kr. 6.490,-
Drømmekrydstogt i Den Persiske Golf
10 dage - Afrejse: 27-02-11
Kr. 13.990,-


Mellemøstens geografi

Asien - MellemøstenLandskabet i Mellemøsten er hovedsageligt fladt. Dog kan lande som Tyrkiet, Iran og Yemen fremvise lidt bjerge til at trække op i gennemsnitshøjden. Regionens højeste punkt, Damavand-bjerget i Iran, når en højde på 5165 meter. Når det gælder lavtliggende punkter, kan Mellemøsten sagtens være med, idet saltsøen Det Døde Hav på grænsen mellem Jordan, Vestbredden og Israel ligger 418 meter under havoverfladen og dermed er verdens laveste punkt. Store dele af Mellemøsten er dækket af ørken, og idéen om vandpiberygende beduiner på kamelkaravane gennem endeløse sandklitter er ikke helt forkert. Flere steder i Mellemøsten findes der stadig beduinstammer, der lever det helt traditionelle nomadeliv, fx i Syrien, Irak, Jordan og Saudi-Arabien.

Begrebet Mellemøsten er af nyere dato og har afløst det tidligere brugte udtryk, Nærorienten. Det er ikke klart defineret, hvilke lande der hører med i betegnelsen, men den dækker traditionelt den sydvestlige del af det asiatiske kontinent. Af og til medtages også nogle nordafrikanske lande. Mellemøsten er snarere en politisk og kulturel betegnelse end en egentlig geografisk. Islam er hovedreligion i langt de fleste lande, og udgør en samlende kulturel enhed for hele regionen. Et andet fællestræk er betydelige oliefund, der har medført pludselig rigdom for regnfattige ørkenstater som Irak, Iran, Kuwait, Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater.

Fred og ufred i Mellemøsten
Asien - MellemøstenSiden 2. verdenskrig har Mellemøsten fortrinsvis høstet medieomtale for sine hyppige krige og konflikter. Regionen er et af verdens absolutte brændpunkter, og adskillige initiativer er igangsat for at skab fred i den urolige region. Senest er ’køreplanen for fred’ kørt i stilling som forsøg på at få rivalerne Israel og Palæstina til at give hinanden hånden. De fleste fredsskabende initiativer er dog indtil videre endt som beviser på, at det er umådeligt svært at skabe varig fred mellem regionens forskellige lande og befolkningsgrupper.

Seværdigheder i Mellemøsten
Asien - MellemøstenRejsen til Mellemøsten er en rejse til sublime solnedgange i endeløse ørkenlandskaber, uspolerede strande og næsten uvirkelige byggeprojekter i Dubai. Dubai er hovedbyen i sheikdømmet af samme navn i de Forenede Arabiske Emirater. Dubai ligger på kanten af den golde ørken, der dækker det meste af den Arabiske Halvø, og har på få år forvandlet sig fra en uanselig handelsstation til en ekstravagant jetset-by. Det ene prestigebyggeri efter det andet skyder op i shopping-paradiset Dubai. Til de mest berømte byggeprojekter hører ”The World”, 300 privatejede øer der tilsammen danner et kort over hele verden, og Palm Island, en række kunstige øer formet som palmer, hvor pengestærke sheiker og udlændinge kan nyde livet og det badekar-tempererede vand.

At rejse til Mellemøsten
Asien - MellemøstenBlandt rejseformer i Mellemøsten findes der rejser med fast base i Dubai og krydstogter, hvor man benytter den afslappende tid på skibet til at lade sig transportere rundt i Den Persiske Golf. På denne måde får man muligheden for at putte hele tre fascinerende lande ind i én indholdsrig ferie og ud over Dubai også opleve den lille østat Bahrain og sultanatet Oman med Mellemøstens ældste nuværende by, hovedstaden Muscat.

Går interessen i retning af tusindårige levn fra ældgamle kulturer kan Mellemøsten fremvise flere skatte. Især den skjulte ruinby Petra i den jordanske ørken er bestemt en omvej værd. Adskillige huse, templer og gravkamre hugget ind i klippevæggene udgør den stemningsfulde ruinby, der var hovedstad i Nabatæerriget fra 4. århundrede f. Kr. Byen blev på grund af sin afsidesliggende placering først genopdaget i 1800-tallet efter at have ligget øde i 1500 år.

Rejser Bahrain - Rejser Forenede Arabiske Emirater - Rejser Jordan - Rejser Oman

Rejser Sydasien - Rejser Sydøstasien - Rejser Østasien

Rejsemål
Oman
Jordan
Værd at vide

Areal: 6 mio. km2
Antal lande: 15
Indbyggere: 265 mio.
Største by: Teheran, Iran, 7,7 mio.
Højeste punkt: Kuh-e Damavand, Iran, 5671 meter
Laveste punkt: Døde Hav, Israel/Jordan/Vestbredden, 408 m under havet
Største sø: Rizaiyeh, Iran, 5200 km2
Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00