Albatros Travel

Bahrain 

Bahrain
Minikongeriget Bahrain består af 33 øer i den Persiske Golf og er ikke overraskende storleverandør af himmelske strande. Snorkling, dykning og almindeligt stranddriveri er blandt favoritterne, når bahrainere og turister skal fordrive tiden i skyggen af de mange luksushoteller ved kysten. Samtidig er Bahrain et ægte arabisk land med gamle moskeer og bugnende markeder. Det lille kongeriges moderne præg kombineret med autentisk arabisk mystik gør det til en god introduktion for vesterlændinge til Mellemøsten – en slags Mellemøsten light.

Aktuelle rejser

Dubai – hvor fremtiden møder 1001 nats eventyr!
7 dage - Afrejse: 04-04-12
Kr. 6.490,-
Albatros' Israel
8 dage - Afrejse: 30-04-12
Kr. 9.990,-
Kulturkrydstogt de luxe
12 dage - Afrejse: 06-05-12
Kr. 19.990,-
Opera i Israel
4 dage - Afrejse: 08-06-12
Kr. 9.990,-


Turisme i Bahrain

BahrainLandets regering lægger jævnligt hovederne i blød for at finde alternative ernæringsveje for landet, når dets oliereserver slipper op. Bahrain var det første mellemøstlige land, der fandt olie i undergrunden. Allerede i 1932 kunne dykkerne, der hidtil havde hentet perler op fra havet, begynde at omskole sig til at arbejde ved boringerne i ørkenens hav af sand i stedet for. En af de indtægtskilder, der muligvis vil kunne afløse olierigdommene, er turisme. På nuværende tidspunkt besøger 2 millioner turister årligt Bahrain, og der gøres ihærdige forsøg på at få dette tal til at stige. I løbet af 2010'erne forventes et storstilet byggeprojekt i stil med den nærliggende Dubais utrolige prestigebyggerier at stå færdigt. ”Pearl of Bahrain”, som det ambitiøse projekt kaldes, kommer til at bestå af tusindvis af luksushuse og -lejligheder på kunstige øer ud for sydspidsen af Bahrains største ø.

At rejse til Bahrain
Rejser til Bahrain kan ud over det obligatoriske strandliv og scanning af markeder for det ultimative fund indeholde udforskning af ældgamle ruiner. De bahrainske øer har været beboet siden 3000 f. Kr. og var dengang centrum for handelscivilisationen Dilmun. Dilmun-kulturen udnyttede Bahrains placering på handelsruten mellem Sydasien og Mellemøsten og opbyggede en driftig handelskultur. En del af ruinerne fra Dilmun-kulturen er udgravet af danske arkæologer, og masser af fundene kan beskues på hovedstaden Manamas must-attraktion, nationalmuseet. Med sin dækning af 7000 års bahrainsk historie må det interessante nationalmuseum ikke forbigås, hvis man ønsker lidt indsigt i målet for sin rejse. Manama kan desuden byde på talrige moskeer, der giver et godt kulturelt indslag i en ferie i Bahrain. Byens ældste moske, Al-Khamis-moskeen er fra 692, da islam kun var omkring 60 år gammel. Den største, Al-Fatih-moskeen, kan rumme op til 7000 troende på én gang.

Mere information:

Vaccinationer Bahrain - Klima og Vejr Bahrain - Kort Bahrain

Rejser Bahrain: Se en oversigt.

Se også vores rundrejser til disse udvalgte lande i Mellemøsten:

Rejser Forenede Arabiske Emirater - Rejser Jordan - Rejser Oman - Rejser Mellemøsten



Har du været i Bahrain og har du nogle gode rejsetips derfra? Del dem gerne med andre interesserede:


Rejsemål
Dubai
Israel

Fakta om Bahrain

Bahrain Flag

Hovedstad: Manama
Indbyggere: 1,2 mio.
Sprog: arabisk, engelsk, farsi, urdu
Religion: islam, kristendom
Valuta: bahrainsk dinar
Klima: tørkeklima

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00