Omans historie
Oman er et sultanat med den temmelig eneherskende sultan Qabus i spidsen. Qabus er europæisk orienteret og har gennemført sociale reformer, der har betydet en eksplosion i byggeri af skoler og reduktion i analfabetisme og børnedødelighed. Indtil 1960’erne ernærede befolkningen sig ved nomadisk husdyrhold, men efter betydelige oliefund er landet nu blandt de store af Mellemøstens olieproducerende stater.
Omans befolkning
Sultanatets bjerge, ørkener og oaser befolkes bl.a. af leoparder, gazeller og ørkenræve, der dog må dele deres land med 2,5 millioner mennesker. Af disse er langt størsteparten muslimer, om end denne ensartethed ikke har været ensbetydende med fred og ro i Omans mangeårige historie. Tre fjerdedele af den muslimske befolkning tilhører nemlig sekten ibaditterne, mens de øvrige er sunni-muslimer, hvilket tidligere var en ganske faretruende cocktail.
Når man rejser til Oman
At rejse i Oman betyder kamelrideture, bølgende, røde sandklitter og gæstfrie omanere, der inviterer på dadler og stærk arabisk kaffe. Den smukke, gamle hovedstad Muscat er også et must på rejser i Oman. Muscat har 2000 års historie bag sig og er spækket med gamle forter fra 1500-1600-tallet, da byen var under portugisisk styre. Især Mutrah-fortet, Jalali-fortet og Mirani-fortet er sammen med stormoskeen nogle af højdepunkterne i Muscat. Også det legendariske marked Muttrah Souk, hvor mænd i lange, hvide kjortler og de karakteristiske rød-hvide shamaal på hovedet forsøger at købe og sælge krydderier, eksotisk te og guldsmykker til den bedste pris, er med til at gøre en ferie i Oman til en mindeværdig oplevelse.
Se mere:
Kort Oman - Klima og Vejr Oman - Vaccinationer Oman
Få mere information om Oman her (engelsksproget).
Rejser Oman: Se en oversigt.
Se også vores rejser og rundrejser i Mellemøsten:
Rejser Bahrain - Rejser Forenede Arabiske Emirater - Rejser Jordan - Rejser Mellemøsten