Albatros Travel

Beijing 

Bag restaurantens vinduer besættes den sidste plads. Der er også trængt på bordet, hvor en familie på fire deler ti retter mellem sig. Den yngste datter stikker pindene i en skål med Kung Pao-kylling – små stykker kød med jordnødder og sprøde forårsløg i en sauce af sesamolie, soja, hvidløg og peberkorn. Udenfor ruller bilerne forbi med 5 km/t, mens et tusindtal cyklister på vej hjem fra arbejde kan få mere fart på. Mørket har lagt sig over Beijing, og røde papirlamper tændes langs husfacaderne.

Aktuelle rejser

Kina – fra syd til nord
10 dage - Afrejse: 03-03-12
Kr. 9.990,-
Kinas Højdepunkter
10 dage - Afrejse: 05-04-12
Kr. 13.990,-
Kejserbyen og Den Kinesiske Mur
9 dage - Afrejse: 07-04-12
Kr. 8.990,-
Vilde Svaner – Kina
25 dage - Afrejse: 16-04-12
Kr. 30.990,-


Beijings hjerte
På Den Himmelske Freds Plads står folk i kø ved Maos mausoleum. De venter på at få et glimt af revolutionens fader, der er balsameret og sænket ned i en to meter bred krystalkiste, der er både jordskælvs- og temperatursikret. Overfor er Den Forbudte By prydet med Formandens portræt, og kinesiske turister fotograferer hinanden med hele herligheden i baggrunden. Den Forbudte By og Den Himmelske Freds Plads er godt sted at tage hul på Beijing og den komplekse kinesiske kulturhistorie. Med kejseren boende i Den Forbudte By afspejlede byplanen den kinesiske opfattelse af verden - med Beijing som symbol på jorden og Den Forbudte By som symbol på Kina, Riget i Midten. På den anden side flankeres Den Himmelske Freds Plads af Folkets Store Hal og Museet for Revolutionshistorie, der netop nu er ved at omstille sig til titlen som Kinas Nationalmuseum.

En hovedstad i udvikling
Hovedstaden deles stadig af en nord-syd og en øst-vest-gående akse her, men det kan alligevel være vanskeligt at holde sig opdateret i en by, hvor der åbner et nyt hotel mindst hver anden dag. Beijing – tidligere Peking eller Peiping – er med sin rolle som Kinas hovedstad i konstant udvikling. Byen er p.t. befolket af ca. 16 millioner indbyggere plus flere millioner løsarbejdere. Kinas økonomiske vækst og OL i sommeren 2008 har skabt en skov af byggekraner og stilladser, der ikke ses i samme mængder noget andet sted på kloden. Men det gamle Beijing findes stadig mellem alt det nye. Byens gamle gårdbebyggelser, hutongerne, står side om side med skyskrabere, monumentale kontorkomplekser og gigantiske hoteller. Omkring de grandiose bygningsværker er der en konstant summen af trafik: biler, busser og millioner af cykler. I det sydlige Beijing er indrettet et Byplanmuseum, som på fineste vis giver overblik over den galoperende by.

Det historiske Beijing
Sommerpaladset nord for centrum er, samtidig med at være et stykke levende historie fra kejsertiden, et åndehul midt i den hektiske hovedstad. Mellem Kunming-søen og bjergene i horisonten buer kejserens bro sig prydet med 544 stenløver. Selve paladset og haven, på kinesisk Yiheyuan i betydningen Den Fredfyldte Have, gav ro til herskere i mere end 800 år, og det virker også på rejsende.  

Er man på jagt efter flere historiske sprækker i skyskrabernes glasfacader, kan turen gå videre til Yonghe Gong, det lamaistiske tempel eller det store, hvide, flaskelignende Dagoba-tempel. Endnu mere livligt er der omkring Himlens Tempel i Tiantan-parken, hvor turister glider gennem portene mellem legende børn, akrobater, korsangere og tai-chi-udøvende kinesere.

Kunst og kultur i Beijing
Skal der fuld smæk på, kan man starte med gå til udstillingsåbninger i Kunstdistriktet 798. Et enormt fabriksareal er gjort til omdrejningspunkt for samtidskunsten, dens udøvere og publikum. Her eksperimenteres helt til grænsen af kommunistpartiets tolerance. En oplevelse, der trækker tråde tilbage til kejsertiden, er Peking-operaen – her kan man opleve dans, akrobatik, silkekostymer, spyd, fasanfjer og overdådig teatersminke. Der synges også, men Peking-operaen må endelig ikke forveksles med vores egen form for opera.

Shopping i Beijing
Beijing anno 2011 er også designertasker, høje hæle, farvestrålende slips og briller med bredt stel. Der er ikke meget silke på Silkemarkedet, men hvor der for få år siden stod en håndfuld sælgere med sammenklappelige boder, er der nu rejst et varehus i ti etager. Perler, tøj, tasker, sko og elektronik glider i en lind strøm fra sælger til køber, der i sidste ende selv bestemmer prisen. Få kilometer væk, på shopping-strøget Wangfujing, er priserne i et andet luftlag. Men når der står Armani på skjorten, ja, så er det en Armani-skjorte.

Det ukendte Beijing
En by af Beijings størrelse kan synes uendelig, og på en ferie når man aldrig til bunds i udforskningen af Kinas hovedstad. Alligevel bør den rejsende ikke snyde sig selv for en af de mere spektakulære attraktioner, Den Underjordiske By. I 1970’erne begyndte Kina at opfatte Sovjet og atomvåbnene som en større og større trussel. I den anledning byggedes en kolossal underjordisk by med indviklede gangsystemer, teatre og spisesale. Det er nu adgang til enkelte sektioner af den særprægede underverden.

Ud af byen
Anderledes opløftende er en udflugt ud af byen. Mod nord og vest ligger bjergkæderne Xi Shan og Yan Shan, der sammen med Den Kinesiske Mur tidligere begrænsede fremmedes adgang herfra. Muren er Kinas største turistattraktion og det største menneskeskabte bygningsværk på kloden. Trapperne tager pusten fra de fleste, men man kan være tilbage i storbyen inden solnedgang - ved middagsbordet og de røde papirlamper.

Se et af vores flotte billeder af Beijing.

Rejser Beijing: Gå direkte til et udvalg af vores rejser til Beiing.

Vi tilbyder også rundrejser med stop i andre østasiatiske byer:

Rejser Shanghai - Rejser Tokyo

Se også vores rundrejser til følgende destinationer i Østasien:

Rejser Kina - Rejser Japan - Rejser Østasien - Rejser Mongoliet



Rejsemål
Østasien

Vidste du...

- at gaderne i Beijings gamle, traditionelle boligkvarterer, hutongerne, er orienteret i en øst-vestlig retning på grund af principperne i den 4000 år gamle kinesiske filosofi Feng Shui?

- at det tolkes som et dårligt varsel at efterlade to spisepinde stukket lodret ned i en skål ris?

- at øldrikningens kunst er relativt ny for kineserne? Helt op i 1970'erne blev den gyldne væske hånligt omtalt som maniào - "hestepis".

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00