Mongoliet 

Geografi og dyreliv i Mongoliet
Mongoliet er afgrænset af Rusland mod nord og af Kina mod syd. På trods af landets kæmpemæssige udstrækning når befolkningen kun op på 2,8 millioner, der lever godt spredt i det enorme areal. I nordvest strækker russiske bjergkæder sig ind i Mongoliet og når nogle steder op i 4000 meters højde. Bjergsiderne er dækkede af nåleskov, og i dalene løber talrige floder ned i spejlblanke søer. Syd for bjergområdet ligger en højslette i omkring 1200 meters højde, hvor nomadestammer driver får, heste og kameler rundt på jagt efter de bedste græsningsområder. Mod sydøst glider højsletten over i den store, golde Gobi-ørken. De vilde dyr lever relativt uforstyrret i Mongoliet på grund af den lille befolkningstæthed. I bjergenes skove hersker bjørne, sneleoparder, elge og hjorte. På stepperne er det gazeller, vildheste, vildfår og murmeldyr, som nomadernes husdyr skal dele føden med. Se også: Klima og Vejr Mongoliet.

Mongoliets befolkning
Mongolerne har været husdyrholdende nomader i århundreder, og mange følger stadig denne traditionelle leveform. I hele Mongoliet findes der 23 millioner husdyr, altså godt otte dyr pr. indbygger i gennemsnit. De indbyggere, der ikke lever som nomader, bor enten i landets temmelig få byer eller samlet i landbrugskollektiver, hvor de på vældige arealer dyrker hvede, kartofler og grøntsager.

Mongoliets historie
De tidligste mongolske nomader levede i spredte stammer, der ikke havde meget med hinanden at gøre. Det fik Djengis Khan lavet om på, da han i 1100-tallet samlede hele den mongolske befolkning og udvidede riget til kolossale dimensioner. For det mongolske folk var Djengis Khan en folkehelt, der bragte landet styrke, sammenhæng og orden – en opfattelse der adskiller sig væsentligt fra resten af verdens idé om den barbariske krigsherre. Ved hans død i 1227 strakte det mongolske rige sig hele vejen fra Beijing til det Kaspiske Hav. Barnebarnet Kublai Khan fortsatte erobringstogterne, og under ham blev Mongoliet det største rige nogensinde i verdenshistorien.

Men storheden varede kort. Mongoliet blev en kinesisk provins og forblev sådan, indtil en selvstændig, kommunistisk stat ved navn Den Mongolske Folkerepublik blev oprettet i 1924 i alliance med Sovjetunionen. Under folkerepublikken blev næsten alle spor af religion udryddet, men efter den nye demokratiske forfatning i 1992 blomstrer den tibetanske buddhisme igen i Mongoliet.

At rejse i Mongoliet
En rejse til Mongoliet er sagen for alle, der er ude efter sublime naturoplevelser i selskab med sig selv, et par vildfår og måske en forbipasserende nomadefamilie i ny og næ. Her kan vandres i dybe skove og over vidtstrakte stepper. Her kan overnattes hos nomadefamilier i cirkelrunde ger-telte, hvor alle spiser, sover og holder varmen omkring ildstedet i midten. Ægte ensomhed kan opleves i Gobi-ørkenens røde sand, hvor befolkningstætheden kun er på tre personer pr. m2. Rundt om den lille, sløve hovedstad Ulan Bator ligger fire hellige bjerge, der med sit rige dyre- og planteliv er populære blandt vandrefugle. Tavanbogd Nationalpark i Mongoliets vestligste hjørne er et overvældende smukt bjergområde med søer, floder og arkæologiske seværdigheder. Vil man også have lidt kultur på sin ferie i Mongoliet, er munkeklostret Amarbayasgalant Khiid et godt bud. Klostret, der ligger i en dal i det nordlige Mongoliet, er landets vigtigste og smukkeste kloster. Mange af klostrets templer og statuer blev ødelagt af kommunisterne i 1930’rne, men man kan stadig få adgang til de tilbageværende, ligesom man kan overvære munkenes daglige ceremonier. Rejser man til Mongoliet, skal man gøre sig klar til storslået natur, relativt primitive overnatningsmuligheder og en måske lidt uvant kost. Vejen til en mongols hjerte går gennem nedsvælgen af vodka i store mængder, og ellers står menuen på gedemælk og fårekød i alverdens varianter.

Mere information:

Vaccinationer Mongoliet - Kort Mongoliet

Læs mere om Mongoliet på landets turistkontors hjemmeside her (engelsk).

Se et af vores flotte billeder af Mongoliet.