Albatros Travel

Sydasien 

Sydasien
Mellem Himalaya i nord og de 1200 paradisiske maldiviske øer i syd ligger Sydasien og lokker med en enorm mangfoldighed. Smukke Sri Lanka er berømt for sin te. Farverige Indien flyder over af hellige køer, krydderier og smukke hinduistiske templer. Bjergstaterne Nepal og Bhutan tilbyder utrolige naturscenerier og trekking i verdens højeste bjergkæde, mens Bangladesh og Maldiverne scorer flest point på uberørte strande. Sydasien er kaotisk, uforudsigeligt og fuldkommen forførende.

Aktuelle rejser

Imperiets Juvel fra Billund
9 dage - Afrejse: 27-09-10
Kr. 9.990,-
1001 Nats Eventyr
9 dage - Afrejse: 05-10-10
Kr. 10.990,-
Indiens Perler
9 dage - Afrejse: 14-10-10
Kr. 9.990,-
Sydindiens Højdepunkter
9 dage - Afrejse: 19-10-10
Kr. 9.990,-


Sydasiens geografi

Sydasien består af Indien, Pakistan, Nepal, Bhutan, Bangladesh, Sri Lanka og Maldiverne, af og til medtages også Afghanistan. Området kaldes også det indiske subkontinent, fordi det ligger på sin egen kontinentalplade, og på den måde egentlig er adskilt fra resten af Asien. Himalaya fungerer som en kulturel og geografisk barriere mellem Sydasien og det øvrige østlige Asien, og i den enorme bjergkæde udspringer tre af Asiens betydeligste flodsystemer, nemlig Indus, Ganges-Brahmaputra og Yangtze. Ud over verdens højeste bjergkæde og enorme floder og deltaer kan Sydasien fremvise den golde Thar-ørken, tropiske regnskove og store, flade græssletter.

Klima i Sydasien
Klimaet i Sydasien er for størstedelens vedkommende præget af monsunen, der sørger for heftige regnbyger og frugtbarhed i hele den sydlige og sydøstlige del af Asien. På grund af monsunregnen har det meste af Sydasien ikke fire årstider, som vi kender det, men kun tre: en varm, en våd og en køligere. En næsten ubærlig hede begynder i februar og fortsætter til en gang i maj, hvor monsunregnen får floder til at svulme og planter til at spire. Monsunregnen virker ikke egentlig kølende, men kan alligevel være end kærkommen opfrisker. Den kølige årstid må sydasiaterne vente på til mellem oktober og februar.

Historie og befolkning
Sydasien er et af verdens tættest befolkede områder. Her lever en femtedel af hele jordens befolkning, og området er mere end syv gange så tæt befolket som resten af verden. Regionen har en begivenhedsrig historie bag sig med koloniseringer, imperiers sammenbrud og folkevandringer. Et nyligt eksempel på sidstnævnte fandt sted, da briterne forlod Indien, landet blev delt i, hvad der skulle være en muslimsk og en hinduistisk stat. Mange mennesker krydsede derfor den nye grænse mellem Indien og Pakistan for at følge deres religion. Ud over hinduisme og islam, som er godt repræsenteret i regionen, findes der også buddhister, især i Bhutan og Sri Lanka.

At rejse i Sydasien
En rejse i Sydasien kan indeholde alverdens forskellige temaer. Kulturrejse i de indiske byer, Dehli, Agra og Jaipur, bjergvandring i Nepal og Bhutan og luksusbadeferie på Maldiverne er blot nogle af mulighederne, når det gælder rejser i Sydasien. Bangladesh har både verdens længste sandstrand og verdens længste kyststrækning med mangroveskov. Sri Lanka kan tilbyde smukke, bakkede landskaber med temarker, charmerende landsbyer og et imponerende fugleliv. Pakistan er mest kendt for religiøse uroligheder og islamisk fundamentalisme, men landet har også fantastiske naturscenerier og trekking-muligheder for de absolut kræsne – fx på alle bjergbestigeres ultimative udfordring, det 8610 meter høje K2. Der skal nok være chancer for en usædvanlig ferie i Sydasien.

Se et af vores flotte billeder fra Sydasien
.
Rejser Bhutan - Rejser Indien - Rejser Maldiverne - Rejser Nepal - Rejser Pakistan - Rejser Sri Lanka

Rejser MellemøstenRejser Sydøstasien - Rejser Østasien

Rejsemål
Indien
Pakistan
værd at vide

Areal: 4 mio. km2
Antal lande: 7
Indbyggere: 1,5 mia.
Største by: Mumbai, Indien, 13,5 mio.
Højeste punkt: Mount Everest, Nepal/Kina, 8848 meter
Laveste punkt: Havoverfladen
Største sø: Chilka, Indien, 1165 km2
Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00