Rejs til New Zealand

New Zealand ligger præcis modsat Danmark på kloden. Man kan faktisk ikke komme længere væk. Landet er af mange globetrottere gennem tiden blevet kaldt for verdens smukkeste land. Vi ved ikke, om Tolkien tænkte på New Zealand, da han skrev Ringenes Herre, men man tøvede ikke længe, da der skulle vælges naturlige kulisser til filmatiseringen af det berømte eventyr. Og New Zealands natur er utroligt smuk. I den nordlige del findes palmeomkransede strande, subtropisk vegetation, vulkaner, dampende gejsere og interessante minder fra den oprindelige befolkning, maorierne. Sydøen er karakteriseret af et dramatisk bjerglandskab med snedækkede tinder, dybe fjorde og gletsjere, der munder ud i regnskov.

Indbyggere 4,4 mio.
Hovedstad Wellington
Sprog engelsk
Vidste du...

at der ikke findes vildtlevende slanger i New Zealand?

at der ikke fandtes alkohol i New Zealand før europæernes introducerede det? Maorierne kaldte alkoholen for 'wai piro' (stinkende vand), og tog ikke drikken til sig før mange år efter.

New Zealands geografi

New Zealand er dannet ved vulkansk aktivitet, og specielt på Nordøen findes der stadig mange vulkaner – nogle er udslukte, andre stadig aktive. Auckland, som er New Zealands største by med 1,2 millioner indbyggere, spreder sig over et areal, der huser 60 udslukte vulkaner. Andre steder på Nordøen kan man opleve, hvordan den vulkanske undergrund stadig er aktiv, hvordan lugten af svovl stiger op af jorden, og hvordan søerne bobler med kogende vand. Nordøen er den ene af New Zealands to store øer, der sammen med en række mindre øer i Stillehavet (bl.a. Stewart Ø og Chatham) udgør landet, som er opkaldt efter den nederlandske provins Zeeland.

Seværdig­heder i New Zealand

Fra nordspidsen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen er der 1600 km, og man behøver ikke køre mere end et par timer nordpå ud af Auckland for at krydre ferien med store naturoplevelser. Her ligger 144 øer i Bay of Islands hvor man finder nogle af New Zealands bedste dykkersteder, og hvor man kan få lov til at svømme side om side med delfiner. Andre gode steder at dykke finder man ud for Matapouri, på Poor Knights Island – ifølge den legendariske Jacques Cousteau skulle det rent faktisk være blandt verdens ti bedste steder at gå på opdagelse i underverdenen. Længere oppe ad kysten ligger verdens længste strand på over 90 kilometer, Ninety Mile Beach. Et populært sted at surfe. Har man brug for mere adrenalin er Queenstown stedet. Det var her, disciplinen elastikspring blev opfundet, og denne vovede aktivitet er stadig meget populær i Queenstown. Queenstown er også et godt sted for trekking, skiløb, faldskærmsudspring, paragliding, riverrafting, og andre former for ekstremsport. Henlæg også en del af ferien til hovedstaden Wellington, oplev avantgarde kunst, hæng ug på en af de mange caféer eller se rugby for fuld udblæsning, når landsholdet med tilnavnet All Blacks får hele nationen til at koge over.
Udsigt over Queenstown

Seværdig­heder i Auckland

Gaderne bølger neden for det 328 meter høje Sky Tower – den højeste bygning på den sydlige halvkugle. I havnen krydser de mange lystbådes master klinger. City of Sails lyder havnens kælenavn meget rammende. Vil man opleve Auckland fra oven er det her – eller på de to vulkaner Mount Eden og One Tree Hill, der rejser sig henholdsvis 196 meter og 183 meter over havet. One Tree Hill er en del af byens ældste park, Auckland Domain, og den nu udslukte vulkan lægger gerne kratertop til større og mindre sommerkoncerter.
Auckland i aftensolen

New Zealands national­parker

Mere vildskab kan man finde i nationalparkerne. Mount Cook Nationalpark med landets højeste bjerg på 3765 m ligger i Westland på Sydøen og har opnået en plads på UNESCO’s verdensarvliste. Her er ikke frodigt-grønt på samme måde, som man ellers kender det fra New Zealand – til gengæld er her masser af rå klippesider, sneklædte bjergtinder, gletsjere og alpeblomster. Ikke langt fra Mount Cook Nationalpark ligger Westland Nationalpark, der tilsammen med Fiordland Nationalpark. De tre nationalparker udgør tilsammen det fredede område Te Wahipounamu. Her er både sneklædte bjerge, jomfruelige sandstrande og ikke mindst de åndenødsfremkaldende gletsjere Fox og Franz Joseph, der forsvinder mange kilometer nede i lavlandets stormende floder og frodige regnskov. Tongariro Nationalpark, som maori-høvdingen Te Heuheu Tukino IV i 1877 skænkede til staten New Zealand er landets ældste nationalpark og har stor kulturel og religiøs betydning for maorierne, der kom til landet for 1000 år siden. Tongario er i øvrigt også på UNESCO’s verdensarvliste og domineres af tre vulkaner, Mount Ruapehu, Mount Ngauruhoe og Mount Tongariro, der rager henholdsvis 2797, 2291 og 1968 meter op i vejret og alle er aktive. Mount Ruapehu var i udbrud så sent som i 1995, men hvert år fra juni til november tjener siderne som skipister. De golde vulkanlandskaber blev brugt som locations til optagelsen af filmen Ringenes Herre, ligesom flere andre steder i landet.
Mount Cook

New Zealandrejser

  • New Zealand – Kiwiernes Land

    Naturoplevelser i særklasse – Den komplette rundrejse i New Zealand fra nord til syd. Ophold i Sydney også inkluderet.

    4,5
    • 5 afrejser
    • 21 dage
    • Fra 49.998,–
    fra København
  • Australien & New Zealand

    Den ultimative rejse til Australien og New Zealand; Sydney, Uluru (Ayers Rock) og den røde Outback krydret med naturoplevelser i verdensklasse på New Zealand

    4,4
    • 4 afrejser
    • 21 dage
    • Fra 62.998,–
    fra København
Kontakt os

Ring til os på
tlf. 36 98 98 98
og hør nærmere

Del denne side