Rejs til England

På Englands mange pubber er humøret altid højt. En bartender lader de store ølkrus glide hen over den mørke bardisk som curling-sten.

Indbyggere 66 mio.
Hovedstad London
Sprog Engelsk
Union Jack er kombineret af korsene fra Englands og Skotlands flag samt det røde diagonalkors for Skt. Patrick, Irlands skytshelgen
Vidste du...

at Big Ben faktisk ikke er navnet på det kendte klokketårn, men på selve klokken?

at verdens første zoologiske have åbnede i London i 1828?

Et par bedagede herrer i grønne oil skin-jakker slår hinanden på skuldrene og overdøver både den enarmede tyveknægt og den knitrende pejs i hjørnet, idet de bryder ud i sang: "Underneath the arches I dream my dreams away. Underneath the arches, On cobblestones I lay". Verden glider forbi udenfor bag de tonede vinduer. Men i pubbens tidslomme bestemmer kun sangene, hvilket årti vi er i.

På med traveskoene, snup et hvil på en pub, få nye kræfter med stuvninger, plumcakes eller førsteklasses Michelin-gastronomi – oplev både nostalgiske tidslommer og hæsblæsende metropol.

Liverpool

The Beatles og fodbold på Anfield Road og verdens største og mest prestigefyldte hestevæddeløb, The Grand National Steeplechase. Der er entusiasme og begejstrede tilskuere på den gamle arbejderbys forskellige tribuner – der er ikke noget musealt over hverken sport eller musik i Liverpool. Når man har besøgt Beatles Story Museum eller Beatles shop på Matthew Street, hvor også The Cavern – klubben der var med til at gøre gruppen berømt – så fornemmer man, at den nostalgiske beatlemania lever i bedste velgående. Og at Penny Lane og Strawberry Fields vil være interessante gader på sightseeingturen – forever – sammen med John Lennon og Paul McCartneys barndomshjem. Liverpool er også spændende på grund af Albert Dock – den største samling af bevaringsværdige bygninger i England, som blev åbnet af Prince Albert for mere end 150 år siden og i dag står som vidnesbyrd på Liverpools storhedstid i det 19. århundrede, da den var en af verdens vigtigste havnebyer. I dag er den hjemsted for blandt andet Tate Modern Art Gallery og Merseyside Maritime Museum – men Liverpool skal også opleves fra søsiden med en færgetur over den legendariske Mersey-flod.
Den gamle, engelske, røde postkasse ses stadig nogle steder

Manchester

Ikke kun når det gælder fodbold, kæmper Liverpool og Manchester indædt mod hinanden. Manchester, der efter den industrielle revolution fik ry som verdens tekstilcentrum, er efter en nedgangsperiode blevet revitaliseret med store byggeprojekter og kulturelle investeringer. Den 2,6 millioner store by huser blandt andet Manchestester Art Gallery, der rummer en fornem samling af moderne britisk kunst med store internationale navne som Lucien Freud, Francis Bacon, Henry Moore og David Hockney. I byens Castlefield-distrikt kan man opleve den første sejlbare menneskeskabte kanal, nemlig Bridgewater-kanalen. Langs Manchesters Ship Canal, der fra Salford Quays løber til Liverpool, kan man se smuk, gammel arkitektur, og i de nordlige forstæder er tidligere pakhuse og lagerbygninger transformeret til interessante luksuslejligheder.

London

Både Manchester og Liverpool er spændende urbane alternativer til de mere traditionelle storbyferiemål, men det er selvfølgelig svært at konkurrere mod Europas multikulturelle hovedstad. Swinging London folder sig ud med shopping fra Oxford Street og Kings Road til det alternative Camden Market og det veletablerede stormagasin Harrods. Der er også gang i de store musicals fra gamle klassikere som ”Sound of Music” og ”Phantom of the Opera” til historien om arbejderdrengen Billy Elliot, der blev balletdanser – og som også var et hit på film. London kan ikke opleves på en enkelt forlænget weekend. Man er nødt til at tage den i små bidder. Oplev South Kensingtons pragtmuseer – Science Museum, Natural History Museum og ikke mindst Victoria & Albert, verdens største museum for design og kunsthåndværk. Tag også på opdagelse i den gamle immigrantbydel og arbejderkvarter East End, der har fået en opblomstring og i dag er tilholdssted for designere og kunstnere. En del af den moderne kunst kan tages i øjesyn på Whitechapel Art Gallery.
Oxford Circus
Store kulturoplevelser er der også på Londons South Bank med South Bank Centres gallerier og teatre og i det legendariske Shakespeare Globe Theatre længere henne af flodbredden samt i kunsttemplet Tate Modern med særudstillinger og en permanent samling i verdensklasse. Smutter man over på den anden side af Themsen, kan man betræde den bemærkelsesværdige Millenium Bridge, der fører til finansområdet City og den kendte St. Paul's Cathedral. På ferien i London hører naturligvis også kanoniserede seværdigheder som Big Ben, Tower Bridge med den flotte udsigt, Tower of London, Westminster Abbey, London Eye, Speakers Corner samt British Museum. Man skal også følge med, når dronningens tro væbnere i de røde uniformer og karakteristiske bjørneskindshuer holder vagtskifte ved Buckingham Palace. 8,5 millioner indbyggere bor i London – det er næsten en syvendedel af Englands befolkning. Men England er også landskabsidyl, engelske herregårde og universitetsbyerne Oxford og Cambridge. England er kysten med badebyen Brighton, og det er middelalder og Robin Hood i East Midlands Nottingham eller York i det nordlige England med det verdensberømte vikingemuseum, Jorvik Viking Centre.
Big Ben

Englandsrejser

  • Sydengland og Cornwall

    Nyd Englands bedste klima, kør i damptog gennem landsbyer og grønne enge, og hør ridderhistorier over en pint

    4,3
    • 3 afrejser
    • 7 dage
    • Fra 10.498,–
    fra København
  • Det klassiske England – stormagt i tusind år

    Storslået rundrejse med Sydenglands højdepunkter – fra Stonehenge og kongefamiliens Windsor til Barnabys landsbyer og Churchills fødested Blenheim Palace

    4,3
    • 2 afrejser
    • 7 dage
    • Fra 10.498,–
    fra København
  • Det nordlige Wales og livlige Liverpool

    Oplev det nordlige Wales' naturskønhed og Liverpools kulturelle arv med Beatles på denne unikke rejse i det ukendte Storbritannien

    • 02-10-2024
    • 6 dage
    • 10.498,–
    fra København
  • Med Churchill til Normandiet

    Fra Blitzen over London til D-dagen i Normandiet

    4,1
    • 2 afrejser
    • 7 dage
    • Fra 10.998,–
    fra København
Del denne side