Fakta om Holland

Herunder kan du læse en række praktiske oplysninger i forbindelse med rejser til Holland
  • Indbyggere 17 mio.
  • Hovedstad Amsterdam
  • Sprog Hollandsk
  • Religion Romersk-katolicisme, protestantisme
  • Valuta Euro
  • Areal 41.543 km2

Værd at vide

Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Holland.
Transport i Holland
På Albatros' rundrejser i Holland benytter vi busser af god standard, når vi skal rundt i landet. Alle busser har naturligvis aircondition.
Prisniveau
Priserne i Holland ligger i nogenlunde samme leje som i Danmark. Et udmærket måltid mad på en restaurant kan fås for 100-200 kroner.
Drikkepenge

Drikkepenge bruges i servicebranchen i Holland, men beløbene er ikke så høje som andre steder. På restauranter kan du runde regningen op eller lægge 5-10% oven i beløbet, hvis du har været tilfreds med betjeningen. En taxachauffør vil også forvente at få 5-10% i drikkepenge.

Ved krydstogter gælder andre regler, se det specifikke program for din rejse.

Valuta og kreditkort

Valutaen i Holland er euro (EUR). Du kan veksle til euro både hjemmefra og i Holland.

Visa, MasterCard, Diners og American Express kan bruges som betalingskort næsten overalt i Holland. I de større byer findes der hæveautomater, hvor du kan hæve kontanter.

Elektricitet
I Holland bruger man 220/230 volt som i Danmark. Stikkene er af samme type, som vi kender fra Danmark, så det er ikke nødvendigt at medbringe en adapter.
Telefon og internet

Den internationale landekode for Holland er +31. I EU-landene samt i Norge og Island kan du bruge dit mobilabonnement til samme pris som i dit hjemland – både når det gælder telefoni og datatrafik (roaming). Mobilselskaberne kan dog sætte en grænse for, hvor meget mobildata du kan anvende i udlandet, så tjek med dit mobilselskab, hvad der indgår i dit abonnement.

Mange hoteller, restauranter og caféer tilbyder internetadgang, evt. mod betaling. Nogle steder ligger der også internetcaféer, hvor man betaler på timebasis. Hastigheden er de fleste steder af samme kvalitet som herhjemme.

Takt og tone
Hollænderne er ganske afslappede i deres omgangsform, både med hinanden og med turister. Udvis almindelig høflighed og spørg om lov, inden du for eksempel fotograferer folk, og hollænderne vil nyde at have dig som gæst i deres land.
Rygning
Under al flyvning og transport er der rygeforbud. Der må ikke ryges tobak indendørs på offentlige steder, medmindre det foregår i særligt indrettede rygerum. Rygning af marihuana er tilladt i særlige coffee shops, hvis det ikke blandes med tobak.

Hollands­rejser

  • Busrejse

    Sommeraften med André Rieu i Maastricht

    Oplev verdensberømte André Rieu og hans Johann Strauss Orkester - med tid til at udforske Maastricht og charmerende Aachen

    4,4
    • 2 afrejser
    • 4 dage
    • Fra 4.998,–
  • Flodkrydstogt på Rhinen med Köln, Amsterdam og Basel

    Sejl på det bedste af Rhinen, og oplev de hyggelige middelalderbyer og UNESCO-fredede flodlandskaber med borge, bjerge og vinklædte skråninger.

    4
    • 11-10-2024
    • 8 dage
    • 12.998,–
    fra København
  • Flodkrydstogt på Rhinen med Basel, Amsterdam og Köln

    Sejl på det bedste af Rhinen, og oplev de hyggelige middelalderbyer og UNESCO-fredede flodlandskaber med borge, bjerge og vinklædte skråninger

    3,8
    • 09-09-2024
    • 8 dage
    • 13.998,–
    fra København