Slovenien 

Natur og klima i Slovenien
Slovenien ligger klemt inde mellem Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien og har en smal stribe kyst på 47 kilometer mod det øverste hjørne af Adriaterhavet. Mod grænserne til Italien og Østrig ligger de Juliske Alper med Triglav på 2863 meter som landets højeste punkt. De fleste af Sloveniens mange bjergrige områder er skam ikke blot almindelige bjerge men såkaldte karstbjerge. Karst er en type kalkstensbjerge, der bliver stærkt nedbrudt af vand. Det betyder, at bjergene er fyldt med dybe furer og underjordiske drypstenshuler. Især det sydlige Slovenien er rigt på grottefyldte karstlandskaber, hvoraf Postojna- og Škocjan-grotterne er de mest kendte. De østlige egne er lavtliggende og gennemkrydset af et virvar af dale og floder. Her kæmper store skove med ege- og bøge- og nåletræer om pladsen. Faktisk er omkring halvdelen af Slovenien dækket af skov, hvilket gør det til et af Europas mest skovrige lande. Imellem skovenes træer boltrer hjorte, vildsvin og harer sig, og op ad bjergsiderne spankulerer stenbukke, gemser og alpemurmeldyr. Er man virkelig tålmodig og har et skarpt øje, kan man måske også være heldig at spotte en los, en ulv elle en brun bjørn. Sloveniens klima er mildt og Middelhavsagtigt ved kysten mod Adriaterhavet og mere typisk fastlandsklima mod øst med varme somre og kolde vintre. Regnen er ligeligt fordelt over hele året og hele landet. I de Juliske Alper transformeres den dog til store mængder sne om vinteren.

Sloveniens historie og kultur
Slovenien har været underlagt andres herredømme i århundreder. Først var Romerriget på spil. Derefter kom frankerkongen Karl den Store forbi, og efter ham var først tyskerne, så ungarerne og senere habsburgerne interesserede i landet. Slovenien var herefter en del af Østrig-Ungarn, indtil dobbeltmonarkiet brød sammen i 1918. Herefter dannede slovenerne sammen med serberne og kroaterne staten, der senere fik navnet Jugoslavien. I 1990 stemte det slovenske folk for selvstændighed og uafhængighed fra Jugoslavien, og året efter var den slovenske republik oprettet. Siden er det blevet til medlemskab af både NATO og EU for den nye republik. Især EU-medlemskabet er man glade for i Slovenien – årsdagen er blevet fejret med fest i hele landet hvert år siden den 1. maj 2004. Religion er til gengæld ikke noget, der kan få slovenernes sind i kog. Cirka halvdelen af de 2 millioner indbyggere er katolikker, men rigtig mange betegner sig selv som ikke-religiøse.

Vindyrkning er traditionelt noget, man forbinder med lande som Frankrig, Italien og Spanien. Men faktisk er også Slovenien et fremragende vinland og dyrker mange udsøgte vine i flere forskellige distrikter. Slovenien producerer årligt 100 millioner flasker vin – de fleste på små, familieejede vingårde, der laver kvalitetsvin med historie og personlighed. Flere vingårde er åbne for besøgende, og dette er en unik mulighed for at sende smagsløgene på tur i et ellers lukket vinland. Skal menuen stå på mere fast føde, er der nok af nationalretter og regionale specialiteter at kaste sig over. Kål, kartofler og bønner er blandt yndlingsingredienserne, og en af de typiske specialiteter er štruklji. Det er en slags ruller lavet af boghvededej med fyld af spinat, bønner eller honning og krydderier. Štruklji findes i over 70 varianter og fås overalt i landet til billige penge.

At rejse i Slovenien
Et af de mest besøgte af Sloveniens mange grottesystemer er Postojnagrotterne. De i alt 11 grotter har tilsammen en længde på 25 kilometer og stikker 200 meter ned i jorden. Intet andet sted i verden kan almindelige mennesker komme lige så langt ind i jordens indre. Blot skal man huske overtøjet til sin udforskning af underjordiske vandfald og drypsten i alverdens faconer, for det omfattende grottesystem har en konstant temperatur på kun 8° C. Lige så overvældende naturskønhed kan Slovenien præstere over jorden. Omkranset af de Juliske Alpers himmelstræbende bjergtinder ligger søen Bled og lyser op med sit klare, krystalblå bjergvand. Og eventyret stopper ikke her, for op over vandoverfladen titter Sloveniens eneste ø – strålende grøn og med en idyllisk lille kirke som eneste bygning. Vil man ud på øen Bled i søen Bled, stiger man om bord i en specialbygget båd, hvor blot en enkelt muskuløs slovener ror 10-15 personer ad gangen ud på søen. Længere østpå ligger byen Olimje med sit gamle paulinermunkekloster. Oprindeligt bygget som et imponerende slot i 1550 bød klosteret på fornemme omgivelser for munkenes fromme sysler. I dag har munkene forladt stedet, men bygningen står stadig fin og fornem, og her er stadig levn fra klosterhaven, hvor munkene dyrkede deres lægeurter. Paulinermunkene var kendt for deres store viden om helbredende planter, og i klosteret etablerede de Europas dengang kun tredje apotek. De helbredende planter bliver stadig dyrket i haven foran klosteret. En anden smuk, historisk bygning er Predjama-slottet ovre mod grænsen til Italien. Dette hvide middelalderslot balancerer 123 meter oppe ad en stejl klippeside. Magtfuldt og uindtageligt var slottet det ideelle gemmested for den frygtløse og egenrådige ridder Erazem, der indtog slottet og gemte sig for kongen i de naturlige tunneller under det. Besøgende ved slottet kan stadig krybe ind i tunnelerne og for en stund føle sig som en forfulgt ridder fra middelalderen.

Ud over vin er et af det eks-jugoslaviske lands fornemste produkter heste. I byen Lipica ligger et stutteri, der opdrætter de majestætiske lipizzanerheste. Denne smukke hesterace ses som en af de ypperste i verden. Stutteriet i Lipica blev grundlagt helt tilbage i 1580 af den østrigske hertug Karl II. Denne elegante hesterace – som altså stammer fra Slovenien – er især kendt fra Den Spanske Rideskole, der, for at gøre den nationale forvirring total, ligger i Wien i Østrig. En rejse til Slovenien er naturligvis ikke fuldendt uden et besøg i den hyggelige, grønne hovedstad Ljubljana. Ifølge legenden blev byen grundlagt af den græske sagnhelt Jason, der stjal det gyldne skind fra Kong Aites. På sin flugt fra den hævntørstige konge kom Jason til det nuværende Ljubljana og fik lige tid til at grundlægge en by. Mere håndgribelige reminiscenser har tiden som romersk fæstningsby efterladt rundt om i byen. Også senere tidsaldre har sat sine spor i form af bygninger i renæssance-, barok- og art nouveau-arkitektur. Byen indeholder alt, hvad man kan drømme om i en hovedstad, samtidig med at de 300.000 indbyggere har bevaret en vis intimitet.