Pas og visum Rusland

Løgkupler på Vasilij-katedralen i Moskva
Læs om pas og visum i forbindelse med rejser til Rusland her.

Den russiske regering har besluttet, at alle, der søger visum til Rusland, skal møde personligt op på det russiske visumcenter i København. Der SKAL bestilles tid på forhånd. Dette kan gøres pr. telefon eller på IFS’ hjemmeside: www.ifs-denmark.com

Du kan tidligst søge om visum 3 måneder før afrejse.

På visumcenteret skal du afgive fingeraftryk og aflevere:

  • Pas
  • Kopi af fotosiden i dit pas, 1 stk.
  • Pasfoto, 1 stk.
  • Visumansøgning
  • Dokumentation vedr. rejseforsikring
  • Invitation fra Rusland

På visumcentret skal du også betale for dit visum. Bemærk at du kun kan betale med kontanter eller Dankort. Øvrige kreditkort modtages ikke på visumcentret.

Du finder det russiske visumcenter her:

Russisk visumcenter
IFS (Invisa Fiduciary Services)
Cort Adelers Gade 12
1053 København K
Tlf. 88 61 41 41

Her finder du en vejledning samt hjemmeside-adressen.

Information vedr. din visumansøgning
Her kan du se, hvilke dokumenter osv. du skal bruge til at søge visum.

1. Pas
Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter afrejse fra Rusland.

2. Pasfoto
Der skal bruges et pasfoto i målet:
 3,5 x 4,5 cm, og det skal opfylde de gældende krav til pasfotos.

Det er vigtigt, at det er et “rigtigt” pasfoto, og det vil kun blive godkendt, hvis det er printet på blankt fotopapir.

Yderligere krav er, at pasfotoet SKAL have en lys baggrund, SKAL være i farver og maks. må være 6 måneder gammelt.

3. Ansøgningsformular
Visumansøgningen skal udfyldes elektronisk.
Her finder du en vejledning samt hjemmeside-adressen.

Der skal udfyldes en ansøgning for hver ansøger.

Oplysningerne i visumansøgningen skal stemme fuldt ud overens med dem, der er anført i passet. Alle for-, mellem- og efternavne skal anføres, præcis som de fremgår af passet. Du må ikke undlade nogen navne eller skrive eventuelle kaldenavne.

BEMÆRK! Du må IKKE udfylde ansøgningen med kuglepen – den SKAL udfyldes elektronisk. Kun dato og underskrift udfyldes med kuglepen, når du har udskrevet formularen. Dette er meget vigtigt.

4. Rejseforsikringspolice
Alle ansøgere skal vedlægge en kopi af deres rejseforsikringspolice. Det er IKKE muligt at få visum til Rusland, hvis du ikke har en rejseforsikring, der dækker i Rusland.

Mange forsikringsselskaber har kendskab til reglerne for indrejse i Rusland og kan derfor være dig behjælpelig.

Kontakt derfor evt. dit forsikringsselskab og fortæl, at du skal til Rusland og har brug for en police/rejsebrev til din visumansøgning.

Policen/rejsebrevet SKAL vise følgende 5 punkter:

  1. Police-nummer
  2. Alle navne på personer dækket af policen
    Der må IKKE stå, at policen f.eks. dækker “hustanden”, “ægtefælle / samlever” eller lignende. Navnene SKAL stå på policen.
  3. Hvor i verden policen dækker
  4. Hvornår policen er gældende
    Policen skal være dateret indeværende kalenderår.
  5. Hvornår policen udløber

5. Invitation fra Rusland
Du skal inviteres af Rusland for at søge visum til landet. Denne invitation skal du have gennem Albatros Travel.

Send os en kopi af dit pas (siderne med foto og navn) på mail visum@albatros-travel.dk eller med brev, så sørger vi for det formelle. Vi sender invitationen tilbage til dig på mail eller med brev.

Ruslandsrejser

  • Kasakhstans stepper og storbyer

    Storslåede nationalparker og bjerglandskaber, historiske byer og EXPO 2017 Verdensudstilling i Centralasiens største land

    • 07-07-2017
    • 11 dage
    • 17.998,–
    fra København
  • Zarernes Rusland

    Oplev det mægtige Ruslands to største byer, Moskva og Skt. Petersborg, på denne klassiske rejse gennem historien, fra Den Røde Plads til Vinterpaladset

    • 2 afrejser
    • 8 dage
    • Fra 8.998,–
    fra København
  • Flodkrydstogt gennem zarens rige

    Sejl på de russiske floder fra Vinterpaladset i Skt. Petersborg til Den Røde Plads i Moskva, og kom tæt på det ægte Rusland undervejs

    4,5
    • 3 afrejser
    • 11 dage
    • Fra 11.998,–
    fra København
  • Sibirien og Mongoliet

    Oplev Sibiriens vældige skove, en uforglemmelig togrejse langs Den Transsibiriske Jernbane samt nomadeliv som på Djengis Khans tid

    • 16-08-2018
    • 11 dage
    • 23.998,–
    fra København