Rejs til Tyskland

Tyskland ligger i Europas centrum og er verdensdelens pumpende hjerte, som har haft en afgørende indflydelse på Europas historie gennem tiderne. Landet er et overflødighedshorn af smuk natur. Her er flodlandskaber med borge, bjerge og vinklædte skråninger. Det er spækket med hyggelige middelalderlandsbyer og betagende, pulserende storbyer, som har meget at byde på. Overalt i Tyskland møder du tegn fra landets meget brogede historie i form af kirker, klostre og andre monumenter. Tyskland vil imponere dig på mange måder.

Indbyggere 83 mio.
Hovedstad Berlin
Sprog Tysk
Det tyske flag blev indført som nationalflag ved dannelsen af Weimarrepublikken efter 1. Verdenskrig
Vidste du...

at der findes mere end 100 forskellige pølsetyper i Tyskland?

at der i Tyskland er over 400 zoologiske haver?

Tysklands natur

Tyskland strækker sig fra Nordsøen og Østersøen i nord til Alperne i syd. Nordtyskland er et lavlandsområde med moræne- og smeltevandsaflejringer. Hele det centrale Tyskland er præget af større og mindre bjergkæder, og mod syd strækker Alperne sig ind i landet. Tyskland gennemskæres af floder på kryds og tværs. De største er Donau, Rhinen og Elben.
Klostret Weltenburg ligger på en halvø i Donau-floden

Historie

Som nationalstat opstod Tyskland først med udråbelsen af det tyske kejserrige i Versailles i 1871, men navnet har været brugt siden middelalderen for det tysk-romerske rige. Med dette riges sammenbrud og Napoleons nederlag i 1815 blev der tegnet nye grænser for Europa, men først i 1871 blev Tyskland altså en forenet nationalstat. Kejserrigets tid var en epoke med stor økonomisk vækst på grund af en omfattende industrialisering, men den var også præget af øget nationalfølelse og militarisme. Tyskland blev holdt ansvarlig for Første Verdenskrig, hvorefter kejseren abdicerede, og Weimarrepublikken opstod i 1919.

Den ældste bydel i Miltenberg stammer fra 1200-tallet
Velfungerende koalitionsregeringer skabte ro og orden. Men med den store økonomiske krise i 1930 blev der skabt grobund for Adolf Hitler og hans Nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (NSDAP), som udnyttede stemningen og den øgede arbejdsløshed. En grum epoke i Europas historie med Tyskland som aggressiv hovedaktør ventede forude. Tyskere refererer ofte til 1945 som Stunde Null for at beskrive landets totale sammenbrud efter Anden Verdenskrig. Tyskland blev delt i zoner der blev til Forbundsrepublikken Tyskland (BRD) og Den demokratiske Republik Tyskland (DDR). I dag er Forbundsrepublikken Tyskland en føderal stat med 16 delstater og en fortsættelse af den vesttyske forbundsrepublik fra 1949. I 1990 blev DDR indlemmet i forbundsrepublikken med fem østtyske delstater. I dag er Tyskland en vigtig magtfaktor i verden både hvad angår kultur, økonomi og politisk indflydelse.
Mindesmærket for et af de uhyggeligste kapitler i europæisk historie

Berlin

I kulturel henseende er der ikke mange byer i verden, som slår Berlin. De store, gamle museer er samlet på og omkring museumsøen, Museumsinsel, ved domkirken Berliner Dom og Lustgarten. Her ligger blandt andre Altes Museum med stor tysk kunst og Pergamon med ubetalelige oldtidsskatte. Alt dette befinder sig blot et stenkast fra Alexanderplatz og Berlins vartegn Fernsehturm, fra hvis top man kan panorere over byen, mens man spiser morgenmad eller schnitzel i restauranten, der snurrer rundt øverst oppe.
Berliner Dom blev ødelagt i 1944 og kunne først bruges igen 50 år senere
Gå også en tur ad Unter den Linden til Brandenburger Tor, der var et af skæringspunkterne mellem det gamle DDR og Vesttyskland. Daniel Liebeskinds store jødiske museum er også værd at besøge. I de berømte forretningsarkader Hackesche Höfe kan du måske gøre et godt køb. Tag også på opdagelse i det gamle arbejderkvarter Prenzlauer Berg, som i dag er revitaliseret og meget hipt. Eller besøg den mere noble del af det vestlige Berlin omkring Charlottenburg med forretningsstrøget Kurfürstendamm med de dyre butikker og luksusvarehuset KaDeWe, som står for Kaufhaus Des Westens.
Symbolet på Berlins to dele - Brandenburger Tor

Köln

Köln er en gammel romersk by, der efter sigende var en af de største byer uden for Rom og hed Colonia Claudia Ara Agrippinensis. Selvom Köln næsten blev jævnet med jorden under 2. Verdenskrig, er den romerske historie stadig tydelig overalt i byen. Kölns domkirke, Kölner Dom, dominerer også bybilledet. Den imponerende gotiske katedral er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv og en af de mest besøgte seværdigheder i Tyskland. Ved domkirken står man på tærsklen til gågaderne, der samtidig er gode madgader, og der er fine muligheder for at shoppe i Ehrenstrasse eller i det overdækkede Neumarkt-Galerie. Gå også en tur i Kölns Altstadt, der ligger ned til Rhinen og er meget hyggelig med sine små snørklede gader, og find en Biergarten, hvor du kan nyde en Kölsch, der er en lys, let og klar lidt bitter øl.
To af Tysklands største seværdigheder: Rhinen og Kölner Dom

Tysklands­rejser

  • Busrejse

    Sommeraften med André Rieu i Maastricht

    Oplev verdensberømte André Rieu og hans Johann Strauss Orkester - med tid til at udforske Maastricht og charmerende Aachen

    4,4
    • 2 afrejser
    • 4 dage
    • Fra 4.998,–
  • An der schönen blauen Donau

    Et førsteklasses krydstogt på Donau gennem Europas hjerte

    4,4
    • 07-10-2024
    • 8 dage
    • 12.998,–
    fra København
  • Flodkrydstogt på Rhinen med Köln, Amsterdam og Basel

    Sejl på det bedste af Rhinen, og oplev de hyggelige middelalderbyer og UNESCO-fredede flodlandskaber med borge, bjerge og vinklædte skråninger.

    4
    • 11-10-2024
    • 8 dage
    • 12.998,–
    fra København
  • An der schönen blauen Donau

    Et førsteklasses krydstogt på Donau gennem Europas hjerte.

    4,4
    • 12-08-2024
    • 8 dage
    • 13.498,–
    fra København
Del denne side