Albatros Travel

Spanien fakta 

Herunder kan du læse en række informationer i forbindelse med rejser i Spanien. Læs blandt andet om rejseforsikring, visum og takt og tone.

Hent alle oplysninger i PDF-format: Værd at vide om at rejse i Spanien

Før afrejsen

Cirka en uge inden afrejse vil du modtage det endelige afrejsebevis. Afrejsebeviset indeholder vigtige oplysninger om mødested og tid. Desuden indeholder det en telefon- og adresseliste på de hoteller, vi bruger på rejsen, samt navnet på rejselederen.

Pas og visum
Dit pas skal være gyldigt under opholdet i Spanien. Der kræves ikke visum til Spanien for danske statsborgere.
Er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen.

Vaccinationer
Der er ikke vaccinationskrav til indrejse i Spanien. Mere information: Vaccinationer Spanien

Rejseforsikring
Den offentlige sygesikring dækker omkostninger til lægebehandling i Spanien, men ikke omkostninger til hjemrejse. Det er derfor en forudsætning for deltagelse i vores rejse, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage. Albatros Travel er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring.

Klima 
Undersøg hjemmefra, hvordan vejret er i den del af verden, du skal rejse til. På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside www.dmi.dk kan du finde vejrudsigter fra stort set hele verden. Læs også: Klima og Vejr Spanien

Håndbagage
Vi anbefaler, at du pakker din håndbagage, så du har det ved hånden, du skal bruge, ved en eventuel bagageforsinkelse. Endvidere anbefaler vi, at værdigenstande samt vigtig medicin medbringes i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, der er nødvendig på flyrejsen, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.
For mere information, se Københavns Lufthavns hjemmeside: www.cph.dk eller Statens Luftfartsvæsen: www.slv.dk (under menupunktet ”Flypassager”).

Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Spanien.

Transport i Spanien
De busser vi benytter os af i Spanien er af god standard. Alle busser har naturligvis aircondition.

Økonomi
Priserne i Spanien ligger en del lavere end i Danmark. Priser på et måltid mad er ganske rimeligt, men det er naturligvis muligt at få et måltid mad i alle prisklasser. Ved halvpension og øvrige inkluderede måltider er drikkevarer normalt ikke inkluderet.

Drikkepenge
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Det er kutyme at lægge drikkepenge, man runder normalt lidt op. Man lægger normalt 1-2€ pr. person, hvis man har været tilfreds med betjeningen.

Ved krydstogter gælder andre regler, se det specifikke program for din rejse.
 
Valuta og kreditkort
Valutaen i Spanien er euro (EUR). 1 EUR = cirka 7,4 DKK (pr. november 2011). Du kan både veksle hjemmefra og veksle i Spanien. Visa, MasterCard, Diners og American Express kan bruges som betalingskort næsten overalt i Spanien. I de større byer findes der hæveautomater, hvor du kan hæve kontanter.

Elektricitet
I Spanien bruger man 220/230 volt som i Danmark.

Telefon og internet
Den internationale landekode for Spanien er +34. Det kan være dyrt at ringe hjem fra Spanien, tjek evt. med eget mobilselskab om dækning og priser for opkald fra Spanien, samt modtagelse af opkald.

Der findes internetcaféer næsten overalt i Spanien, og de større hoteller tilbyder internetservice mod betaling.

Takt og tone
Når man skal på museums- eller kirkebesøg skal man sørge for at være tækkeligt klædt med dækkede arme og ben for at vise respekt.

Rygning
Under al flyvning og transport er der rygeforbud. Der må ikke ryges indendørs på offentlige steder, medmindre det foregår i særligt indrettede rygerum.

Mere information om at rejse i Spanien:

Rejser Spanien - Overblik Spanien - Foto/Film Spanien - Kort Spanien 

Se også fakta-sider for andre lande i regionen:

Fakta Italien - Fakta Portugal



<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00