Albatros Travel

Madrid 

De gamle, markedsvante damer pipper som kanariefugle, og mænd med senede arme slår boder op og gør det muligt for kræmmerne at komme af med deres varer. Under teltdugene sælges der antikviteter, håndlavede hjemmesko, nordafrikanske trædukker og tusind andre ting. Det er søndag på Madrids store loppemarked, El Rastro. Det er ferie i Spaniens hovedstad.

Aktuelle rejser

Med Albatros ad pilgrimsruten til Santiago de Compostela
8 dage - Afrejse: 23-05-12
Kr. 9.990,-
Middelhavet – kort og godt
6 dage - Afrejse: 23-05-12
Kr. 8.990,-
Middelhavet på 1. klasse
8 dage - Afrejse: 24-06-12
Kr. 10.990,-
Middelhavet de luxe
12 dage - Afrejse: 27-10-12
Kr. 15.990,-

Flamenco, cykelløb og film
Der er temperament i hele Madrid, og ikke mindst på byens gamle flamencoklubber som for eksempel Taberna Casa Patas i calle Cañizares. Her ledsages musik- og danseoplevelsen af tapas og god spansk rødvin. Spaniens 3,2 millioner store hovedstad er også kendt for dramatik, når byen er ramme om afslutningen på et af verdens hårdeste cykelløb, Vuelta Espana. Og drama er der som regel også i den store spanske filmskaber Pedro Almadovars burleske værker, som ofte har Madrid som kulisse.

Madrids museer
Madrids kulturelle flagskib er det verdensberømte Prado museum på Paseo del Prado med sin postmoderne kubeformede tilbygning af Rafael Moneo. Her kan man opleve flamske mestre som Rubens, Brueghel, Bosch og Rembrandt og store spanske malere som Velázquez, El Greco og Goya. Der er mere storslået kunst på væggene et stenkast herfra i Thyssen Bornemisza-museet ved metrostationen Banco de España. En af verdens største og mest interessante private kunstsamlinger rummer værker fra middelalderens religiøse kunst til 1900-tallets avantgarde – eller fra Rubens til Kandinsky og Magritte. Se mere kunst på Reina Sofia på Calle Santa Isabel – Madrids gamle rigshospital der med hjælp fra den franske arkitekt Jean Nouvel er omdannet til laboratorium for moderne kunst med værker af blandt andre Picasso.

Storslået og sansepirrende kunst er måske ikke, hvad man vil forvente at finde i et kloster, men det er ikke desto mindre tilfældet på Madrids Convento de la Encarnación – et smukt gammelt palæ hvor en snes nonner lever et liv i isolation men omgivet af en misundelsesværdig samling af spanske, italienske og flamske guldaldermalerier. Se også Madrids andet store kloster Monasterio de las Descalzas Reales, eller gå på opdagelse i en noget anden form for samling på Palacio Real – Madrids kongepalads fra 1764 som er bygget på ruinerne af en gammel fæstning. Den store kunstsamling er rig på porcelæn, gobeliner og våben. Paladset rummer mere end 3000 værelser, hvoraf man som gæst har adgang til blandt andet tronsalen og Gasparini-salen.

Madrids åndehuller
Ferie i Madrid er naturligvis mere end kunst og antikviteter. Det er for eksempel også en tur med Teleférico, kabelbanen over Casa de Campo der udstyrer passagererne med den flotteste udsigt over Madrid omkring 40 meter over Manzanares-floden. Her ved floden ligger også Madrids forlystelsespark Parque de Atracciones og byens zoologiske have. Det grønne Madrid skal ikke mindst også opleves gennem Parque del Buen Retiro med den store inddæmmede sø, som man kan sejle på i lejede både. Parken ligger som en flot grøn lunge ved den trafikerede Plaza de Independencia.

Shopping, tapas og loppemarkeder
Mærk også stemningen omkring middelalderbydelen Puerta del Sol med et af Madrids kendte vartegn, bjørnen og madroño-træet. Gå en tur langs det hektiske shoppingstrøg Calle Preciados, spis på en af de mange tapasbarer ved Calle Cava Baja i La Latina-kvarteret, der også huser det kendte loppemarked El Restro. Europas højest beliggende hovedstad, Madrid, har ofte stået lidt i skyggen af Barcelona, men i de senere år har byen også profileret sig som en af Europas mest dynamiske hovedstæder. Rejs til Madrid og se Gran Via og de andre brede og storslåede boulevarder, spis på de små tapasbarer og se verdenskunst på de grandiose museer.

Få flere oplysninger om Madrid her (engelsksproget).

Se et af vores flotte billeder af Madrid.

Rejser Madrid: Gå direkte til et udvalg af vores rejser til Madrid.

Se også vores rundrejser med stop i andre europæiske byer:

Rejser Barcelona - Rejser Rom - Rejser Amsterdam - Rejser Berlin

Vidste du...

- at ordet for de ærkespanske småretter, tapas, betyder ”låg”? Fænomenet startede nemlig på Andalusiens barer, hvor skiver af brød eller kød blev lagt over sherryglassene for at holde fluer væk fra den søde drik.

- at Picassos berømte maleri over rædslerne i den Spanske Borgerkrig, Guernica, først ankom til Madrid i 1981? Siden færdiggørelsen i 1937 havde det rejst rundt mellem museer i hele verden, fordi Picasso havde bestemt, at det først måtte udstilles i Spanien, når der var indført demokrati i landet.

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00