Albatros Travel

Tyskland 

Tyskland
Det er ikke til at få ørenlyd under de flot udsmykkede hvælvinger: Der er lyden af barmfagre servitricer, som stiller tunge glas og pokaler på langbordene. Og der er lyden af mænd i lederhosen, som pludselig sætter alpehornet for munden og får folk til at bryde ud i sang. Det gamle, traditionsrige hofbryghus Hofbräuhaus am Platzl i hjertet af millionbyen München kan mønstre gemütlichkeit over hele linjen – og det er ikke mindre festligt under den årlige oktoberfest, når mere end seks millioner mennesker indtager mere end seks millioner liter øl.

Aktuelle rejser

Vin- og gourmetrejse til Piemonte
5 dage - Afrejse: 25-05-12
Kr. 7.990,-
Portugal for livsnydere
8 dage - Afrejse: 12-06-12
Kr. 6.990,-
Det vidunderlige Toscana
7 dage - Afrejse: 03-09-12
Kr. 6.990,-
Et siciliansk eventyr
8 dage - Afrejse: 08-09-12
Kr. 8.990,-


München
tysklandMarienplatz midt i München byder på hektisk strøgliv og store pompøse bygningsværker som Neues Rathaus, Altes Rathaus, Theatinerkirche og den nyere Fünf Hofe. München er også en progressiv kunstby – det kan man for eksempel se på det store, imponerende Pinakothek der Moderne, hvor tyske ekspressionister som Emil Nolde og Ludvig Kirchner har selskab af Bauhaus-kunstnere, men også af moderne installationer og andre kunstneriske udtryksformer, der gør brug af moderne medier. Pinakothek der Moderne er en forlængelse af de ikke mindre imponerende samlinger på Alte og Neue Pinakothek, der også ligger på Barer Strasse. München skal også opleves for den gamle Olympiapark, der var rammen om De Olympiske Lege i 1972, som desværre bedst huskes for attentatet på 11 israelske sportsfolk. Den enorme olympiske landsby, der ligger som et hvidt bølgende bjerg i det grønne parkområde er i dag almindeligt boligbyggeri, og rundt om ligger de forskellige stadions, hvor der blev kæmpet om medaljer – herunder ikke mindst det store teltlignende Olympia Stadion skabt af Frei Otto, som indtil for få år siden var hjemmebane for storklubben Bayern München, men nu mest bruges til koncerter. Kig også ind på det flotte, interaktive BMW-museum i BMWs egen by – det ligger her i den olympiske bydel for foden af den smukke firecylindrede administrationsbygning, der stjæler lidt af horisontlinjen fra Olympiaturm.

Øvrige Sydtyskland
tysklandDet er også værd at komme rundt i andre dele af Bayern. Til Bayreuth for at opleve Wagners festspil, til Bamberg for at høre det kendte symfoniorkester og smage områdets øl, til Nürnberg for at se middelalderidyl, den kendte maler Albrecht Dürers hus samt retsbygningen, der lagde rum til de kendte processer efter anden verdenskrig. Gå også på opdagelse i Baden-Württemberg med hovedbyen Stuttgart, smag på vinene i Rheinland-Pfalz og se de flotte borge, der majestætisk troner over floderne Mosel og Rhinen, der charmerer med idylliske byer som barokbyen Fulda og Rüdesheim, begge i delstaten Hessen, som naturligvis også er kendt for Kassel og den toneangivende Documenta festival, som inspirerede Knud W. Jensen til at grundlægge kunstmuseet Louisiana.

Frankfurt
Tyskland er rig på store byer – finansbyen Frankfurt am Main for eksempel, der også går under kælenavnet Mainhattan, vistnok både med henvisning til horisontlinje og penge. Byen er både centrum for den tyske nationalbank og den europæiske centralbank, og dens højeste bygning er Commerzbank, der med sine 258 meter samtidig er Europas højeste kontorbygning. Foruden at være en pulserende moderne metropol har Frankfurt samtidig mange fine museer.

Berlin
I netop kulturel henseende er der dog intet, som slår hovedstaden Berlin. De store, gamle museer er samlet på museumsøen, eller Museumsinsel, ved domkirken Berliner Dom og Lustgarten. Her ligger blandt andre Altes Museum med stor tysk kunst og Pergamon med ubetalelige oldtidsskatte. Alt dette befinder sig blot et stenkast fra Alexanderplatz og Berlins vartegn, Fernsehturm, eller Fjernsynstårnet, fra hvis top man kan panorere over byen, mens man spiser i restauranten, der snurrer rundt øverst oppe. Gå også en tur ad Unter den Linden til Brandenburger Tor, der var et af skæringspunkterne mellem det gamle DDR og Vesttyskland og far vild i stenlabyrinten – det store Holocaust-mindesmærke. Flere andre steder i Berlin kan man opleve jødisk historie og kultur, ikke mindst på Daniel Liebeskinds store jødiske museum. Under en ferie i Berlin er der også mulighed for at opleve det nye pulserende europæiske kulturcentrum med de progressive gallerier i Auguststrasse og Linienstrasse i Mitte, ikke langt fra de berømte forretningsarkader Hackesche Höfe. Tag også på opdagelse i det gamle arbejderkvarter Prenzlauer Berg, som i dag er revitaliseret og meget hipt. Eller i Friedricshain hvor man stadig kan opleve besatte huse, i Kreuzberg hvor der er et fint miks af immigrantkultur og storbybohemer eller i den noble del af det vestlige Berlin omkring Charlottenburg med flotte forretningsstrøg, dyre stormagasiner og prominente udstillingssteder som Helmuth Newton Foundation.

Det østlige og nordlige Tyskland
En rejse til Tyskland giver også mulighed for at se de gamle byer mod øst, Leipzig og Dresden eller den gamle kulturby Weimar – Goethes og Schillers by – hvor forfatningen til Weimarrepublikken blev underskrevet efter første verdenskrig. Glem heller ikke delstaten og byen Hamburg, som med 1,7 millioner Indbyggere er Tysklands næststørste.

Med 82 millioner mennesker er Tyskland det folkerigeste i Europa og en ferie i Tyskland er kun nogle få timers kørsel ller en kort flyvetur væk.

Få mere information om Tyskland her:

Klima og Vejr Tyskland - Kort Tyskland - Vaccinationer Tyskland

Læs mere om Tyskland på landets officielle turismeportal her.

Se et af vores flotte billeder af Tyskland.

Rejser Tyskland: Gå til en oversigt over vores rejser til Tyskland.

Se flere af vores spændende rundrejser i Vest- og Sydeuropa her:

Rejser Berlin - Rejser Frankrig - Rejser Holland - Rejser Østrig - Operarejser



Har du været i Tyskland? Del gerne dine gode rejsetips herunder:


Rejsemål
Wien

fakta om tyskland

Hovedstad: Berlin
Indbyggere: 82 mio.
Sprog: tysk
Religion: protestantisme, katolicisme
Valuta: euro
Klima: tempereret, kølige og våde somre og vintre

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00