Rejs til De Forenede Arabiske Emirater

I de kilometervis af bølgende sandklitter brydes den glatte overflade af finkornet sand kun sjældent af spor fra kameler og beduiner på vej til marked i en oaseby. Ved kysten hæver skyskrabere og luksushoteller i fantasifulde udformninger sig op og spejler sig i det blanke vand i Den Persiske Golf. De Forenede Arabiske Emirater har om nogen formået succesfuldt at forene traditionel beduin-livsstil med vestlig forbrugerisme og storbykultur.

Indbyggere 5,9 mio.
Hovedstad Abu Dhabi
Sprog Arabisk
Flagets design er inspireret af det arabiske revolutionsflag fra oprøret mod tyrkerne
Vidste du...
at verdens mest omfat­tende fuldautomatiske metro findes i Dubai? Hele 87 tog er i omløb og er i øvrigt Co2-neutrale.

at nærmest alle rejseønsker kan imødekommes i Dubai? Her kan man både spise, shoppe, bade og sågar stå på ski.

Indtægts­kilder i de Forenede Arabiske Emirater

De syv små forenede sheikdømmer kan takke 1960’ernes oliefund for, at de nu er blandt verdens allerrigeste lande. Tidligere har befolkningen levet af perler, som af dykkere blev hentet op fra Den Persiske Golf, af omfattende handel med især Kina og af det berygtede pirateri, der fik Storbritannien til at tvinge emiraterne til våbenstilstand i 1800-tallet. I dag er turisme den største indtægtskilde, og der gøres store anstrengelser for at tiltrække de mest pengestærke turister. Byen Dubai er således hjemsted for, hvad der siges at være et af verdens bedste hoteller i den sejl-formede bygning, Burj Al Arab. Her er det mindste værelse en suite på 170 m2. Andre måder at tiltrække løstsiddende dollars og euro er at sælge hele øer i byggeprojekterne The World og Palm Islands. Her danner de mange kunstige øer henholdsvis et verdenskort og tre formfuldendte palmekroner i det lune vand ud for Dubais kyst.
Burj al-Arab, skyskraberen, der kaldes "Sejlet"

Befolkning

Ud over de mange turister, der hvert år besøger de syv sheikdømmer, og hvoraf flere og flere investerer i lejligheder, huse eller kunstige øer, befolkes De Forenede Arabiske Emirater af adskillige fastboende udlændinge. Hele tre fjerdedele af befolkningen er gæstearbejdere fra især Indien og Pakistan. Dette har betydet en ekstrem skævvridning af køns- og aldersfordeling, da langt de fleste gæstearbejdere er mænd mellem 20 og 60 år. Kvinder i emiraterne kan sagtens være kræsne, når den giftefærdige alder nærmer sig, da der er over dobbelt så mange mænd som kvinder.
Falkoneren og hans ørkenfalk

Seværdig­heder i Dubai

Dubai, som er en af topscorerne som mål for rejser i De Forenede Arabiske Emirater, er et møde mellem Manhattan og 1001 nats eventyr: Eksotiske markeder ligger side om side med overdådige shoppingcentre bugnende af internationale mærkevarer. Dubai byder også på spektakulære golfbaner, fortræffelige badestrande og sejlture i traditionelle dhow-både, der tidligere blev brugt under handelsrejser til Kina. En rejse til Dubai kan med fordel også indeholde en udflugt til ørkenens sandoceaner og frodige oaser – evt. på kamelryg. Øvrige byer, der kan tilføje en ferie i De Forende Arabiske Emirater et eventyrligt præg, inkluderer smukke Fujairah og Abu Dhabi, en moderne by med levn fra tidligere tider i form af moskeer og det gamle Al-Hosn-palads.
Sheik Zayed-moskeen i Abu Dhabi

Dubai og Big Five-safari i Sydafrika på Albatros' camp

Storby og storvildt til suverænt lav pris! Et moderne 1001 nats eventyr i Dubai kombineret med Big Five-safari i Sydafrika

4,6
  • 2 afrejser
  • 10 dage
  • Fra 17.498,–
fra København
Del denne side