Albatros Travel

Melbourne 

De farverige sporvogne gennemskærer de brede boulevarder, og parkerne er fulde af kontorfrokostfolk, der spiser kantonesisk takeaway eller sushi. Et stenkast væk slikker folk sol langs floden eller forbereder sig til mødet, der kalder inde bag de himmelstræbende, forkromede skyskrabere. Melbourne er et spændende bekendtskab på ferien i Australien.

Aktuelle rejser

Albatros' store Australiensrundrejse
22 dage - Afrejse: 06-03-12
Kr. 36.990,-
5-stjernet solformørkelse i Australien
10 dage - Afrejse: 08-11-12
Kr. 29.990,-
New Zealand - Kiwiernes land
18 dage - Afrejse: 10-11-12
Kr. 34.990,-
Blandt kannibaler og hovedjægere i Stillehavets eksotiske øriger
16 dage - Afrejse: 05-04-13
Kr. 54.990,-


Melbournes geografi og befolkning

Melbourne er en sydende, boblende, kreativ og multikulturel metropol. Den er med sine 3,5 millioner indbyggere Australiens næststørste by og hovedstaden i delstaten Victoria. Byen ligger i bunden af Port Phillip Bay og gennemskæres af floden Yarra. Med sin beliggenhed er Melbourne et perfekt udgangspunkt for ture ud i Victoria – mange store seværdigheder venter i umiddelbar nærhed og en række nationalparker er inden for en dagsudflugts rækkevidde.

Melbournes farverige kvarterer
Melbourne er Australiens kraftcenter, når det gælder sport og kultur. De senere år har mange rockbands opnået et internationalt gennembrud og gjort den særlige Melbourne-lyd kendt verden over. Den er der mulighed for at opleve på nogle af de mange cafeer og live steder i og omkring Brunswick Street, hvor der også ligger en lang række alternative butikker. Det er også interessant at gå på opdagelse i bydelen Carlton, hvor et stort græsk mindretal og en lang række italienske restauranter sætter sit festlige præg. Melbournes ikke mindre farverige Chinatown lokker med folkeliv, restauranter og kinesiske delikatesser.

Langs den sydlige bred af floden Yarra ligger kvarteret Southgate med spisesteder, forlystelsessteder og eminent udsigt til skyskraberne på modsatte bred. Vil du have det helt store overblik, er der ikke noget bedre alternativ end panoramadækket i Rialto Towers, der svæver 253 meter oppe. I centrum ligger desuden Melbournes udmærkede akvarium, der huser hajer, rokker og tropefisk, og vil du lidt ud af byen, kan du rasle med sporvognen til St. Kilda. Dette skønne og skæve kvarter har traditionelt huset en stor del af byens jødiske befolkning, og her ligger også Melbournes ældste forlystelsespark, Luna Park. Du kan også stige på færgen og indtage aftenmaden på havnefronten i Williamstown.

Melbournes fascinerende bagland
Fra Melbourne er resten af Victoria lige inden for rækkevidde. Vestpå i Victorian Highlands ligger de gamle 1800-talsminer og stærkt fascinerende guldminebyer, der de senere år er forvandlet til turistattraktioner og alternative frirum for de af Melbournes indbyggere, der trænger til et pust fra metropolens høje tempo. Tag for eksempel med på en firehjulstrækkersafari, og oplev guldgraverbyen Sovereign Hill og den nordisk klingende spøgelsesby Walhalla. Walhalla var – fra man først fandt guld her i 1863, og til kilden tørrede ud i 1914 – en af Australiens mest velhavende byer.

Mindre spændende er det ikke i nationalparken The Grampians, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på kænguruer, koalabjørne og et spændende fugleliv, eller i Wilsons Promontory Nationalpark – også kaldet The Prom – hvor man kan opleve kilometerlange strande og uberørt bushland.
 
Syd for Melbourne folder Great Ocean Road sig ud med udsigt til Port Campbell Nationalpark og de berømte naturskabte sandstensskulpturer de 12 apostle, som skyder op af havet og anses for at være nogle af Australiens mest interessante klippeformationer. På Phillip Island er der dværgpingviner på slap line, levende teddybjørne og en stor koloni af sæler. Alt det og meget mere er muligt på rejsen til Melbourne.

Læs mere om Melbourne på byens officielle turistportal her (engelsksproget).

Se et af vores flotte billeder af Melbourne.

Rejser Melbourne: Gå direkte til en oversigt.

Se et udvalg af rundrejser til spændende destinationer i Oceanien:

Rejser Sydney - Rejser Auckland - Rejser Australien - Rejser Fiji

Rejsemål

Vidste du...

- at Melbournes indbyggere er sammensat af over 60 forskellige nationaliteter, bl.a. italienere, grækere, kinesere, vietnamesere og briter? Det har givet byen en kosmopolitisk stemning og et væld af spændende restauranter.

- at Melbourne blev grundlagt i 1835, da den australske forretningsmand John Batman købte et stort stykke land af aboriginerne? Områdets oprindelige beboere var ikke just fortrolige med konceptet ”at eje land”, og som betaling fik de lidt mel, tøj og noget værktøj.

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00