Fijis geografi og befolkning
Fiji består af i alt ni større øer samt 300 mindre øer og atoller af vulkansk eller koral oprindelse, hvoraf kun omkring 100 er beboede De ligger i det sydlige Stillehav, i Melanesien mellem Vanuatu i vest og Tonga i øst – eller omkring fem grader nord for Krebsens Vendekreds. Foruden lagunerne på Yasawa-øerne og det myldrende, hektiske liv med kulørte markeder og krydderirige verdenskøkkener i hovedstaden Suva på Viti Levu er der mange andre attraktioner, som er værd at samle op på rejsen til Fiji. Øriget er det land i Stillehavet, som har den bredeste sammensætning af etniske grupper blandt de 900.000 indbyggere.
At rejse i Fiji
Mange er enige om, at Yasawa-øgruppen er nogle af Stillehavets smukkeste øer. Tvivlerne overbevises som regel, når de ser filmen Den blå lagune, der er optaget på Nanuya Levu Island. Det er ikke mindst netop lagunerne og de flotte, hvide sandstrande, som har gjort øgruppen til en populær destination at holde ferie. Yasawa øerne ligger 40 km fra Viti Levu – republikken Fijis største ø (og Stillehavets ottendestørste) med hovedstaden Suva. I Nadi på Viti Levu kan man også opleve Swadi-templet, som er det største hindutempel på den sydlige halvkugle, samt øens sydlige kyststrækning, The Coral Coast med den flotte strand Natadola. Gå heller ikke glip af de kokospalmeklædte Mamanuca-øer, der med deres store koncentration af koraller og fisk er et af de mest populære dykkerområder. Her er der blandt andet mulighed for at krydre ferien ved at opleve hajer og skildpadder på nærmeste hold eller svømme rundt blandt tætte stimer af kulørte klovnefisk og flagermusfisk på slap line.
Rejser Oceanien: Se en oversigt her.
Rejser Amerikansk Samoa - Rejser Australien - Rejser Kiribati - Rejser Marshalløerne - Rejser Mikronesien - Rejser Nauru - Rejser New Zealand - Rejser Palau - Rejser Papua Ny Guinea - Rejser Salomonøerne - Rejser Samoa - Rejser Tonga - Rejser Tuvalu -Rejser Vanuatu