Kiribatis geografi
Kiribati breder sig over 811 km2 og ligger i det centrale Stillehav, 4000 km sydvest for Hawaii. 21 af øerne er beboet, og den største del af befolkningen lever på Gilbert-øerne. Det mest uspolerede undervandsliv findes omkring Phoenix-øerne. De fleste af koraløerne ligger ikke mere end omkring seks meter over havets overflade og giver alle ideelle betingelser for fiskeri, snorkling, dykning eller helt almindelig strandferie under helt ualmindeligt smukke forhold. Se også: Klima og Vejr Kiribati.
At rejse i Kiribati
Koraløerne, der udgør Kiribati, vrimler med liv under havets overflade. Men en rejse hertil byder også på mange oplevelser på landjorden. Fregatfuglen er afbildet på landets flag, og dens flugt efterlignes af de kiribatiske kvinder i dansen Kaimatoa, der ikke kun er en dans, men også en styrkeprøve og historiefortælling. Kvinderne er klædt i kulørte dragter med et tungt, sort bastskørt forneden og farvestrålende blomster i håret. Med et indadvendt blik danser de med udstrakte arme, mens de koncentreret følger rytmen.
Kiribatis historie
Kiribati fik selvstændighed fra Storbritannien i 1979, og på Abenama, den ø hvor kaptajn Davis plantede Union Jack i 1892, samlede den berømte skotske forfatter Robert Louis Stevenson nogle år forinden inspiration til nye værker. Han valgte sine destinationer med omhu og er ikke mindst kendt som manden bag alle tiders store piratfortælling Skatteøen. En ferie på Kiribati rummer godt med eventyr i sig, og selv om det kan virke som om øerne ligger isoleret fra resten af verden, har man ved flere lejligheder tiltrukket sig hele klodens opmærksomhed. Ikke mindst i år 2000 da den lille Caroline Island, som er placeret umiddelbart vest for den internationale datolinje, blev det allerførste sted på jorden, der gik ind i det nye årtusind og som herefter blev omdøbt til netop The Millenium Island.
Mere information om at rejse i Kiribati:
Vaccinationer Kiribati - Kort Kiribati
Se et af vores flotte billeder af Kiribati.
Rejser Kiribati: Se en oversigt her.
Vi tilbyder også rundrejser til andre spændende destinationer i Oceanien:
Rejser Amerikansk Samoa - Rejser Australien - Rejser Fiji - Rejser Marshalløerne