Salomonøernes geografi
Salomonøerne er beliggende i Melanesien øst for Papua Ny Guinea og nordvest for Vanuatu og består af næsten 1000 øer, som huser i alt ca. 400.000 indbyggere fordelt på 28.400 km2. Øerne har vulkansk oprindelse, og de vigtigste af dem er Guadalcanal (med hovedstaden Honiara) samt Malaita, Florida, New Georgia, Choiseul og Saint Isabel y St. Christopher. Se nærmere: Kort Salomonøerne.
Salomonøernes kultur
Salomonøerne er rige på traditionsbunden, melanesisk kultur, der er sat i akademisk system på National Museum & Culture Centre i hovedstaden, hvor man blandt andet kan blive klog på områdets arkæologiske fund, våbenfremstilling og dansetraditioner. Også de traditionelle huse kan opleves her, som de står i landets forskellige provinser. Et besøg her på museet slår naturligvis ikke oplevelsen af at være derude, men det kan give et godt overblik, før rejsen går videre. At traditionerne er mere rodfæstede her end de fleste andre steder, vil man opleve, når man præsenteres for eksotiske betalingsmidler som muslingeskaller og fjer. På Temotu-øerne er denne specielle form for penge stadig i brug. Er man på jagt efter en souvenir, der kan betales med den vestlige form for penge, kan man gå på opdagelse i den meget fine kunsthåndværkstradition og købe sorte ibenholtarbejder, kurve lavet af pandanu eller tasker med flotte, farverige mønstre.
Seværdigheder på Salomonøerne
Tag på ørundtur i Stillehavet, bestig Mount Austin, der foruden at give en fejende flot postkortudsigt over Guadalcanals nordlige kyststrækning også er kendt for at huse det enorme japanske fredsmonument. Også gamle krigsskuepladser og mindesmærker som Bloody Ridge, Alligator Creek og Red Beach er interessante bekendtskaber. Ferien på Salomonøerne kan også krydres med en tur til Tenaru-vandfaldene – et imponerende 60 meter højt gardin af vand, der falder lodret ned og med den palmeklædte Bonigi Beach west for Poha. Ud for Salomonøernes kyst ligger rokkerne som fugle i vandet, og hammerhajerne viser tænder. Ind imellem de farvestrålende rev ligger vragrester fra anden verdenskrig til evigt minde om de voldsomme kampe, der udspillede sig her i Oceanien mellem japanerne og amerikanerne.
Mere information:
Vaccinationer Salomonøerne - Klima og Vejr Salomonøerne
Se et af vores flotte billeder af Salomonøerne.
Rejser Salomonøerne: Se en oversigt her.
Vi tilbyder også rundrejser til andre spændende destinationer i Oceanien:
Rejser Papua Ny Guinea - Rejser Samoa - Rejser Tonga - Rejser Tuvalu