Rejs til Chile

Chile er ekstremernes land. Her er iskolde polaregne, skyhøje bjerge og en af verdens tørreste ørkener. Chile udgøres af en smal stribe land mellem Andesbjergene og Stillehavet, mere end 4.000 km langt, men kun få steder over 200 km bredt. Naturen er meget varieret og beskyttet i adskillige nationalparker beboet af lamaer, nandu-strudse, flamingoer, sæler og pingviner. En dosis god, gammeldags mystik kan hentes på Påskeøen med de gigantiske stenfigurer 3.600 km fra fastlandet.

Indbyggere 17,5 mio.
Hovedstad Santiago
Sprog Spansk
Den hvide farve symboliserer sneen i Andesbjergene.
Vidste du?
at Punta Arenas er verdens sydligst beliggende fast beboede by?
at Chiles bredeste sted kun er 350 km? Til gengæld er landet over 4000 km langt.

Chiles geografi og klima

Lange, smalle Chile grænser op til Peru, Bolivia og Argentina. Andesbjergkæden løber gennem hele landet og dækker omkring halvdelen af landets bredde mod øst. Chile dækker flere klimazoner og kan inddeles i tre forskellige regioner efter natur og klima. Det nordlige Chile er et af jordens tørreste områder. Her ligger den store, golde Atacama-ørken og dækker over betydelige kobberforekomster i undergrunden. Klimaet er her varmt og subtropisk.Den centrale del af Chile er en 1.000 km lang dal med subtropisk klima med vinterregn. Her bor to tredjedele af den 16 millioner store befolkning, og her dyrkes majs, hvede, tobak og omkring Santiago den berømte chilenske vin. Mod syd bliver klimaet køligere. Her er store skove, rigelig nedbør hele året og en lille befolkning, der lever af fåreavl og fiskeri. Den allersydligste del, Ildlandet eller Tierra del Fuego, har antarktisk klima og en labyrintisk skærgårdskyst med fjorde, halvøer og øer. Ud over den lange stribe fastland kontrollerer Chile den legendariske Påskeø og nogle andre småøer i Stillehavet samt gør krav på et relativt stort stykke af Antarktis, som dog også Argentina og Storbritannien er interesserede i.

Chiles historie

Hovedreligionen i Chile er, som i de fleste sydamerikanske lande, katolicisme. De fleste chilenere er af blandet europæisk og indiansk herkomst. 5% er indianere, der for de flestes vedkommende er fortrængt til landets fattigste egne. Da spanierne begyndte at ankomme til Chile, var forskellige indianerstammer spredt ud over hele landet. Mod nord levede aymara- og quechua-indianerne, der var en del af de berømte sydamerikanske højkulturer og et århundrede før europæernes ankomst var kommet til at høre under inkaerne. Indianerne i det centrale Chile gjorde hårdnakket modstand mod de nyankomnes erobringstogter, mens stammerne på Ildlandet blev udryddet nærmest med det samme. Trods indianermodstand endte også Chile som en spansk koloni, da Santiago blev grundlagt i 1541. Det langstrakte land blev dog administreret fra Lima indtil 1818, hvor ireren Bernardo O’Higgins gjorde Chile til en republik med sig selv i spidsen. O’Higgins blev smidt ud af den chilenske overklasse i 1823, og herefter fulgte lidt uroligheder, der snart blev bekæmpet, og overklassen fik sin vilje med en ultrakonservativ regering de næste hundrede år frem. Dermed var lov og orden sikret for den herskende klasse, mens underklassen måtte ofre sine politiske rettigheder.
Mellem de to verdenskrige vekslede Chile mellem demokratiske regeringer og militærkup, og ved valget i 1970 blev rækken af mere eller mindre konservative regenter brudt. Folkefronten med Salvador Allende som frontfigur vandt valget og begyndte at indføre socialistiske reformer. Det var hverken overklassen, middelklassen eller USA begejstrede for, og Allendes regeringstid var en tid med strejker, uroligheder og økonomiske sanktioner fra USA's side. Efter tre år var landet ét stort kaos, og militæret tog magten og nedslagtede Allendes tilhængere. Lov, orden og økonomi blev genoprettet under militærstyret og general Pinochet, dog under heftige protester fra udlandet på grund af de barske regeringsmetoder. Efter 15 års diktatur sendte et valg i 1988 Pinochet ud af præsidentsædet, og Chile har siden da været regeret af demokratisk valgte præsidenter. I 2006 blev Sydamerikas første kvindelige præsident valgt, nemlig Chiles Michelle Bachelet.

Natursevær­digheder i Chile

Naturoplevelser behøver man ikke lede længe efter på en ferie i Chile. Mod nord præger ørkenen landskaberne, og her finder man blandt andet den særprægede Valle de la Luna, månedalen. Her har tidens bevægelser i jordens skorpe skabt de mest bizarre klippeformationer, og fra toppen af de enorme sandklitter kan en uforglemmelig solnedgang nydes. Også i Atacama-området findes en kæmpemæssig saltslette og Chaxa-lagunen, der er tilholdssted og redeplads for tusindvis af lyserøde flamingoer. Længere mod syd omkring byen Puerto Montt findes det såkaldte søhøjland. Dette er et utrolig smukt naturområde med mange dybblå søer omgivet af bjerge og vulkaner. En af de smukkeste vulkaner er den isbeklædte Osorno, hvis størknede lava har været med til at forme de mange strømme og vandfald, der omgiver vulkanen. Den chilenske skærgård ved Sydamerikas sydspids kan med sine mange fjorde og kanaler bedst opleves fra havet. Om bord på et krydstogtskib kan man komme helt tæt på gletsjere, isbjerge, urskove og det rige dyre- og fugleliv.
Vil man have en god portion mystik på sin rejse til Chile, må man langt ud i Stillehavet til den legendariske Påskeø. Videnskabsmænd og opdagelsesrejsende har igennem årene spekuleret sig gule og blå på grund af øens imponerende store stenstøtter. De kolossale "moais" findes rundt omkring på den lille ø og har mere end noget andet stået som symbol på øens myteomspundne historie og kultur.

At rejse i Chile

Rejser i Chile er ensbetydende med storslået natur, spændende byer og en venlig, imødekommende stemning. Blandt Chiles moderne, interessante byer er Santiago med den flotte beliggenhed i en bred dal mellem de snedækkede Andesbjerge og den gamle havneby Valparaiso med de farverige huse fra kolonitiden. Tæt på Valparaiso ligger det kendte strandområde Viña del Mar. Byen kaldes også "Ciudád Jardin" (havebyen) takket være den subtropiske vegetation bestående af palme- og banantræer.