Vaccinationer Chile

Hovedstaden Santiago med Andes-bjergene i baggrunden

Herunder finder du en oversigt over de vaccinationer, der anbefales ved rejser til Chile.

Vaccinationsanbefalinger opdateret november 2022.

Vaccinationer
Kort rejse under 3 uger til turistområder: hepatitis A - difteri/stivkrampe 
Rejse over 3 uger desuden: tyfus - evt. hepatitis B
Længere ophold desuden: hepatitis B - evt. rabies (hundegalskab) - tuberkulose

Gul feber
Gul feber-vaccinationscertificat kræves af rejsende, der kommer fra et gul feber-område. En vaccine mod gul feber skulle tidligere fornyes hvert 10. år. Det er nu ændret, så en vaccine gør dig immun over for gul feber hele livet.

Nogle ældre personer har tendens til at få svære bivirkninger af vaccinen mod gul feber. Derfor er mange læger  forsigtige med at vaccinere ældre personer. Hvis du af den grund ikke ønsker at blive vaccineret mod gul feber, kan du få din læge eller klinikken, hvor du bliver vaccineret, til at skrive i dit vaccinationskort, at du af medicinske årsager ikke er vaccineret mod gul feber. Dette accepteres af immigrationsmyndighederne.

Malaria
Der er ikke malaria i Chile.

Denguefeber
Der er påvist denguefeber på Påskeøen, men ikke i den øvrige del af Chile.
Denguemyggen stikker hyppigst lige omkring solopgang og solnedgang. Der findes ingen vaccine eller medicin, man kan tage forebyggende. Man skal være omhyggelig med at beskytte sig mod myggen med myggespray med DEET eller AUTAN.

Du kan få mere information om de sygdomme, der foranlediger de forskellige vaccinationer her: Almindeligt forekommende sygdomme

Køb vaccine

Albatros Travel har lavet et samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service og kan tilbyde 10% rabat på vaccinekøb samt et reduceret konsultationsgebyr.

Du skal blot henvise til Albatros Travel i klinikken, så får du rabatten.

Klik her for at læse mere om vaccineanbefalinger og booke en tid.

Maks. 24 deltagere

Fra Machu Picchu til Påskeøen

Eventyrrejse med Inkaernes hemmelige by, Machu Picchu og Påskeøen – en af de fjernest beliggende øer i verden med de verdensberømte Moai.

  • 2 afrejser
  • 14 dage
  • Fra 52.998,–
fra Billund