Klima og geografi i Fransk Guyana
Fransk Guyana ligger i det nordlige Sydamerika og grænser til Surinam, Brasilien og Atlanterhavet. Det er Sydamerikas mindste land og det eneste, der stadig er under europæisk kontrol. Landets indre er klædt i tæt og stort set ufremkommelig regnskov, hvor der lever ganske få indianere. Resten af befolkningen, der hovedsageligt er af afrikansk afstamning, bor ved kysten. Vejret i Fransk Guyana er, som man kan forvente det i et regnskovsområde tæt ved ækvator: varmt og fugtigt. Temperaturen ligger omkring 28° hele året rundt, og det føles endnu varmere på grund af den ekstremt høje luftfugtighed. Fra januar til juni er det regntid, hvilket dog ikke betyder, at de øvrige måneder er tørre. Dyrelivet i dette franske jungleland er varieret, men mange arter som for eksempel bæltedyret og de kæmpestore myreslugere er desværre i fare for at blive udryddet. De dyr, der findes flest af, er fugle og de smukke, farvestrålende giftfrøer, som man dog skal holde sig langt fra, hvis ikke man har hænderne pakket ind i handsker.
Fransk Guyanas historie
200.000 mennesker befolker Fransk Guyana, og de, der ikke har afrikanske forfædre, er enten europæere, asiater eller brasilianere. Da Columbus kom til Fransk Guyana i 1498, mødte han indianere fra carib- og arawakkulturerne. Indianerne var ikke klædt i overdådige guldsmykker, og kysten var utilgængelig, så Columbus sejlede videre og overlod det til Frankrig, Holland, Storbritannien og Portugal at slås om det nyopdagede land. Frankrig vandt kampen og koloniserede landet i 1817. Der blev hentet lidt indtægter fra sukkerplantager og tømmer fra regnskovene, men ellers blev de nye landvindinger mest brugt som straffekoloni.
Nogle af fængslerne lå på små tropeøer ud for kysten, men de smukke omgivelser gjorde ikke fangernes liv lettere, og en af øerne blev hurtigt døbt Djævleøen. Helt op til 1946 blev franske forbrydere sendt hertil, og det samlede antal fanger i hele straffekoloniens historie endte langt over 70.000. Da straffekolonier, og kolonier i det hele taget, gik af mode, blev Fransk Guyana en region i Frankrig med egne råd og repræsentanter i senatet i Paris. Den franske administration betyder, at landet er en smule rigere end nabolandene, hvis indbyggere konstant prøver at krydse grænsen i håb om et velbetalt job og god arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis det eftertragtede job ikke skulle tilbyde sig.
At rejse i Fransk Guyana
Fransk Guyana er caribisk romantik med et pift af fransk gastronomi, parisisk elegance midt i regnskoven, et sted hvor turisme endnu er et uudviklet begreb. At rejse til Fransk Guyana er som at træde ind i en tidsmaskine – igen og igen. Tiden ser mange steder ud til at være gået i stå, da franskmændene trådte ud af koloniherrerollen, men midt i det hele ligger rumcenteret og sender tankerne langt ud i fremtiden. En ferie i Fransk Guyana er ensbetydende med glimt af rumalderen, ægte kreolerstemning, lækre gourmetrestauranter og makaber historie i ruinerne fra de berygtede fængsler. Ikke meget er forandret i hovedstaden Cayenne, siden de forhutlede straffefanger blev givet fri. Livet leves i adstadigt tempo omkring Place de Palmistes med de 150 år gamle palmer. Det gamle Fort Cépérou ved Cayenne-floden vogter indsejlingen til Amazonasjunglen – og til det sagnomspundne El Dorado, som man mente, lå oppe ad floden. Cayenne huser også et interessant museum, hvor man kan opleve de mest utrolige hjemmebyggede både og andre genstande, der blev benyttet til flugtforsøg fra Djævleøen.
Lidt længere oppe ad kysten ligger byen Kourou, der er mest kendt som hjemsted for det europæiske rumcenter. Centerets beliggenhed tæt på ækvator giver raketter og satellitter ekstra fart på, når de sendes op, fordi jorden drejer lidt hurtigere her. En tre timers rundvisning viser hele centeret frem og gør de besøgende klogere på europæiske rumaktiviteter. Fra Kourou er der en times sejlads til Iles du Salut - Frelsens Øer. Når de tre smukke palmeøer dukker op, ligner de det rene paradis. Men midt i paradiset ligger ruinerne af de fængsler, der var berygtet verden over for deres barskhed. De gamle bygninger ligger og forfalder som uhyggelige monstre, den frodige vegetation langsomt forsøger at kvæle. Tilbage på fastlandet venter der endnu flere fængselsoplevelser. Saint Laurent du Maroni ligger ved bredden af Maroni-floden mod grænsen til Surinam. Byen markerer grænsen mellem civilisationen i kystregionen og Amazonasjunglen i landets indre. Det er en utrolig koloniby med den ene pragtfulde bygning efter den anden. Her lå administrationen for hele straffekolonien og det store fængsel Camp de Transportation, hvor det blev afgjort på hvilken paradisø, de nyankomne fanger skulle gennemleve helvede. Her er mikroskopiske isolationsceller, makabre benlænker og henrettelsespladser, og det hele står urestaureret og oser af uhygge. Rædslerne i Fransk Guyanas fængselsceller er skildret af forfatteren Henri Charrière med øgenavnet Papillon i hans selvbiografi af samme navn. I Camp de Transportation findes den celle, hvor Papillon ridsede sit navn i muren.
Læs mere om Fransk Guyana her (på engelsk).
Rejser Sydamerika: Se en oversigt her.
Rejser Argentina - Rejser Bolivia - Rejser Brasilien - Rejser Chile - Rejser Colombia - Rejser Ecuador - Rejser Falklandsøerne - Rejser Guyana -Rejser Paraguay - Rejser Peru - Rejser Surinam - Rejser Uruguay - Rejser Venezuela