De fleste rutefly er indrettet med cirka 20 % såkaldte businessklasse- og 80 % økonomiklassesæder. Hvis to personer bestiller et sæde i hver klasse, vil regningen fordeles sig med cirka 80 % for businessklassesædet og 20 % for økonomiklassesædet. Teoretisk set vil et fyldt fly således være finansieret ligeligt af de to klasser, omend der skal fire gange så mange mennesker i de billige sæder som i de dyreste. Verden ser imidlertid noget anderledes ud, idet 80 % af den samlede flyomsætning udgøres af rejsende på økonomiklasse eller leisure, og kun 20 % kommer fra forretningsrejsende. Dette forhold er grundlaget for den niche i markedet, der nu er kendt som lavprisselskaber. Ruteselskabernes eksistensgrundlag var fra starten de forretningsrejsende – der var så at sige ikke andre markeder – og den populære 50 år gamle strategi, hvis man kan kalde den det, kaster man ikke sådan over bord, når nu den har fungeret glimrende i 35-40 år. Baggrunden er den fornuftige deduktion: Vort omkostningsniveau er så højt, at vi simpelthen ikke kan flyve til lavpris, derfor satser vi på det marked, der kan betale, uanset om det er der eller ej!
Dagens økonomiklasserejsende er for alvor blevet lavprisrejsende, et segment som branchen under ét betegner ”leisure” – en gang ”pytipande”, der blandt andet dækker over besøgsrejser, individuelle ferierejser, grupperejser, charterrejser og forretningsrejsende, der simpelthen ikke vil betale en bondegård for en flyrejse. Verdens altdominerende gruppe af flyrejsende, som leverer solide overskud til Ryan Air, Easy Jet og vort eget lille Cimber Air.
Det mest besynderlige er, at der blandt verdens såkaldte store ruteflyselskaber stort set ikke eksisterer en leisurestrategi. Jo vist, har man da ”key account managers” for leisuresalget, men lur mig, om man har en topdirektør med ansvar for området, eller om man drøfter langsigtet leisurestrategi på bestyrelsesniveau!
Som specialist i leisuresalg har jeg aldrig hørt om en langsigtet, stringent leisurestrategi fra vore udmærkede samarbejdspartnere blandt ruteselskaberne, men kun oplevet en hjælpeløs flakken rundt mellem stadigt mere inkonsistente koncepter, der er mere eller mindre panisk afhængige af det aktuelle kriseniveau.
Det er da muligt, at jeg tager helt fejl, og de gamle ruteselskaber er på vej mod gyldne tider, men det virker unægtelig besynderligt, at man ikke har en strategi for den største bid af markedet og de fleste pladser i flyene.
En dygtig medarbejder kan stadig blive forfremmet til forretningsområdet. Måske skulle man prøve den anden vej!
Her 200 år efter Darwins fødsel ser det unægtelig ud som om, at evolutionsteoriens grundregel: ”Den bedst tilpassede overlever” også passer på luftfarten.
Søren Rasmussen
Deltag i debatten
Kommentar:
Maria Björnemalm Fleischer - 13. august 2009
Du har så evig ret. Lad os håbe at de store selskaber finder ud af det! Der er et kæmpe marked for economy-rejser af god kvalitet - det skulle nødig blive til Ryan Air det hele.
Kommentar:
erik bock - 8. oktober 2009
det er utroligt så længe de gamle luftfartselskaber er om at erkende at vi rejsende ønsker valuta for pengene og ikke at blive behandlet som kvæg til bundpris eller betale det hvide ud af øjnene for at have plads til knæene og albuerne.
Mærsk var inde på noget af det rigtige med betaling efter hvor meget plads du ønskede. Desværre gav de op.