Albatros Travel

Forbudne frugter og vaskeægte kopivarer 

København, 16. juli 2008
Kopiering af andres produkter, mærker og koncepter er simpelt tyveri og har altid været det, uanset om gælder ure, dametasker, møbler, rejser eller sange. Paradoksalt nok synes kopierne alligevel at vælte ind over os i samme takt som fordømmelsen af dem.
 
Tidligere var kopivarer forbeholdt tvivlsomme natmarkeder i Fjernøsten, men i dag kan man næppe betræde en lækker offentlig strand, basar, marked eller gågade nogen steder i verden, uden at der faldbydes kopivarer. Selv vort ærværdige københavnske strøg er blevet markedsplads for dårlige kopier af Louis Vuitton-tasker.
 
Kina er utvivlsomt verdens største producent af originale mærkevarer, kopivarer og originale kopier, sekunda originaler og ”legetøjskopier”. Specielt de sidstnævnte kategorier sætter betydelige spor i de fleste danske kinarejsendes bagage, der i samme anledning er suppleret med en ekstra kuffert.
 
I 2007 meddelte de kinesiske myndigheder, at man nu ville sætte en effektiv stopper for handelen med kopivarer, hvilket resulterede i, at Gucci og Louis Vuitton måtte en tur under disken på det berømte Silkemarked i Beijing. Fremme på disken blev kun de mindre hæderkronede mærker tilbage, mens de rappe sælgere med usvigelig sikkerhed spurgte enhver inden for en radius af 10 meter: ”Where you come from? You like Gucci?” I dag er alt vist helt fremme i lyset igen, omend man fortsat må ud på gaden for at erhverve de nyeste videofilm, spil og PC-programmer til yderst populære priser.
 
Trods den kinesiske regerings forsikringer er parkeringspladsen foran Silkemarkedet i reglen fyldt af det statslige turistselskab CITS’ store busser, der dagligt bringer tusinder af turister til verdens største og mest populære kopimarked. Og sådan hænger tingene jo meget godt sammen.  
 
Nu har ansvarlige danske politikere tilsyneladende besluttet sig for en særlig fornem og ihærdig dansk indsats for at komme denne tidevandsbølge, der skyller ind over det globaliserede verdensmarked, til livs. Der skal være nul-tolerance, som det hedder på populært nudansk. Derfor kan kriminelle rejsende med frygt og bæven se frem til ihærdige toldeftersyn, der vil afsløre den krøllede forfalskning af en Calvin Klein-T-shirt skjult mellem vasketøjet. Og så vanker der bøder.
 
Men kopiering er mange ting. Fra lunkne grænsetilfælde, over pinagtig hjemmesløjd til international gangsterkriminalitet. Hvor er det nu lige, man som sagesløs forbruger kommer ind her? En lovgivning, der ikke alene ufrivilligt kriminaliserer - om ikke hele så formentlig en ganske stor del af befolkningen - men også er fuldstændig håbløs at administrere, er næppe udtænkt af den længste ål i rusen.
 
Lad os kigge lidt på nogle praktiske eksempler:
For et par år siden købte jeg en golfkølle i Kina – en såkaldt driver af mærket Taylor Made. Kendere af det kinesiske marked havde nemlig fortalt mig, at Taylor Made faktisk bliver fremstillet i Kina, og at man derfor kunne erhverve dette uundværlige kvalitetsredskab meget billigt. Prisen lå vist et sted mellem 200 og 300 kroner eller rundt regnet en tiendedel af den danske pris og derfor inden for grænsen af lovlig turistimport. Siden har min lokale golf pro – en arg modstander af kopikøller – erklæret den vaske- og slagægte. For kort tid siden konstaterede jeg så, at man kan købe præcis samme kølle i USA – også krigsførende mod piratkopier – for omkring 800 kr.
 
Ovennævnte efterlader jo unægtelig en række spørgsmål: Er min kølle en kopi, eller er den ægte? Hvordan konstaterer jeg det? Bliver jeg kriminel, hvis jeg køber en ny næste år? Hvad nu hvis køllen faktisk er ægte, men solgt uden om rettighedshaverens kontrol?
 
I 1992 købte jeg en skjorte af mærket Calvin Klein og en skrigende gul T-shirt af mærket Lacoste i en basar i Thailand. Jeg kan ikke huske priserne, men det var ikke et niveau, der virkede afskrækkende. Det tog et par år, inden det gik op for mig, at førstnævnte var en ægte mærkevare, hvilket naturligvis gjorde mig ekstra glad for erhvervelsen. Lacoste ligger stadig i mit skab, og selvom den efter 16 år er lidt mindre skrigende i farven, må jeg konstatere, at kvaliteten er der ikke noget i vejen med. Mon den er ægte?
 
I Kina, Thailand, Tyrkiet og mange andre steder kan man købe Rolex-ure til 20 kroner (om end prisen synes at stige, jo mere man nærmer sig Europa), men er det kopier? Urene har absolut ingenting tilfælles med originalen bortset fra ydre form og navn. De har derimod langt mere tilfælles med de legetøjsure, man kunne finde i min barndoms lykkeposer til en krone. Mon ikke Rolex ville betakke sig for at kalde 20 kroners-urene for kopier? Lad dog folk lege og Rolex få gratis markedsføring!
 
Der er ikke mange af Albatros Travels Kinarejsende, der kommer hjem uden en Gucci eller Louis Vuitton-taske til 100 kroner, som måske holder til en enkelt festaften, og ingen bilder sig ind, at den kan måle sig med originalen. De fleste ender med at købe en ægte eller to og et par kopier mere. Alle har de lært at kigge bag på hanken, og ve den der går rundt med en revnet hank - det sikre kopitegn!
 
Pointen er, at toldernes håbløse kamp kommer til at handle om ligegyldige legetøjskopier, hvilket er en tom gestus i kampen mod kopivarer. Det eneste, der batter noget, er kampen mod de ”ægte” kopier, som kræver intensiv og højt kvalificeret politimæssig efterforskning. Så mon ikke det var en ide at koncentrere sig om det i stedet for at irritere folk med yderligere besværligheder i lufthavnene – der er vist allerede rigeligt. 
 
Og så et godt og lovligt råd på falderebet, til alle os som elsker at gå rundt som plakatsøjler for Wrangler, Pierre Cardin, Armani, North Face osv. Til december hæves det rådighedsbeløb, som man helt lovligt kan importere varer for, til over 3000 kr., hvilket betyder, at man med den nuværende dollarkurs kan finansiere en hel rejse til USA ved besparelser på mærkevarer købt i såkaldte outlets: sportsartikler, fotoudstyr, musikinstrumenter og mange andre herligheder – forudsat man kan styre sine indkøb.
 
Herudover skal man nok lade det være op til tolder og politi at bevise, at man har købt kopier i ond tro. Det bliver ikke helt nemt.


Spørgsmål og kommentarer?
Deltag i debatten
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00