Albatros Travel

Danskere vinder Polar Circle Marathon 

25.10.2010

Kangerlussuaq, 23. oktober. 70 løbere fra 18 lande spænder overtrækspigge på løbeskoene og gør sig klar til at løbe Albatros’ Polar Circle Marathon i Grønland – The Coolest Marathon on Earth. Med minus 10 grader lever løbet dette år helt op til sit navn. Det kolde, klare vejr er usædvanligt nok uden sne, fordi plusgrader i ugens løb har smeltet sneen 5 km ind på indlandsisen; et hidtil uset fænomen. Det betyder, at en del af ruten kommer til at gå over spejlglat is. Endnu en udfordring i et af Maja Boe med tiden 3.52.59 og Jesper Rygaard, 3.17.35  verdens mest krævende ekstremløb, der i forvejen også foregår i stærkt kuperet og stenet terræn. Ånden står som hvid damp omkring løberne, mens de løber på stedet for at holde sig varme. Så går starten, og de er i vej. Efter henholdsvis 3.17.35 og 3.52.59 timer kommer danskerne Jesper Rygaard, 37, og Maja Boe, 50, i mål som første mand og kvinde. Og mens solen går ned over Grønlands nøgne efterårsfarver, kommer de sidste deltagere i mål. Endnu et Polar Circle Marathon er vel overstået. En oplevelse for livet.

Polar Circle Marathon i Grønland arrangeres af Albatros Travel og har eksisteret siden 2001. Læs mere her

<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00