Der var engang, da verden kun bestod af Europa, Afrika og Asien – Den Gamle Verden. Uden om disse tre kontinenter lå verdenshavet, og derefter kunne ikke engang fantasien sætte grænser for, hvad der befandt sig. Måske paradiset. Måske mere hav bevogtet af ondskabsfulde søuhyrer. Måske verdens kant, som sejlende vovehalse risikerede at falde ud over.
Sådan så verdensbilledet ud, indtil Columbus lod udlængsel vinde over bekymring og fandt, hvad han hårdnakket hævdede var en smutvej til Asien. Det krævede dog ikke mange europæiske søfarere, før det blev klart, at en ny verden var opdaget. Spørgsmålet om man overhovedet kan bruge ord som ”ny” og ”opdage” i forbindelse med kontinenter, der har været beboet i mindst 20.000 år, og som allerede på Columbus’ tid husede civilisationer med en byggeteknik og et astronomisk system, som vi nok aldrig kommer til at forstå fuldt ud, må vi desværre vende tilbage til en anden gang.
Læs mere om den ny verden og spændende rejser til Nord- og Sydamerika i vores nye avis:
Bestil eller download den splinternye avis her