Albatros Travel

Nyt maratonløb: Petra Marathon 

Maraton og halvmaraton
Vores 5. Adventure Marathon er nu klar. Det er derfor en fornøjelse nu at kunne afsløre at Petra Marathon i Jordan er nyeste skud på stammen!

Den første udgave af løbet finder sted den 26. september 2009. 
 
Petra blev sidste år udnævnt som et af de 7 nye vidundere og har i længere tid været på UNESCO’s verdensarvsliste. Byen er hugget ud i sandstensklipperne omkring Wadi Musa (Moses’ dal) og særligt gravkamrene til byens tidligere konger er et vidunder værdigt.

Maraton- og halvmaratonruten til Petra Marathon starter med at gå igennem den 1,2 km lange kløft ”Siq’en”, som vel nok er bedst kendt fra slutscenerne af filmen Indiana Jones 3 – Det Sidste Korstog. Herefter fortsætter løberne videre forbi de imponerende gravkamre og huler inden de løber ud i det unikke bjerglandskab bag Petra. Ruten er en ægte Adventure Marathon rute med kuperet terræn, skiftende underlag og smukke omgivelser.

Vi har sammensat tre forskellige rejsepakker til Petra Marathon 2009, hvor der bl.a. bliver mulighed for at besøge den hellige by Jerusalem i Israel, de dramatiske rødlige landskaber i Wadi Rum-ørkenen, den særdeles velbevarede romerske by Jerash, snorkle i Det Røde Hav og dyppe sit legeme i Det Døde Havs velgørende saltvand.

Læs mere om de tre rejser her:
Petra Marathon

<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - fre: 8:30 -17:00