Albatros Travel

Tag på fotosafari i Sydafrika – med naturfotografen Uri Golman 

23. april 2010
Tag på morgensafari i det første lys, mens bushen vågner. Udforsk savannen til fods med en ranger og dit kamera, og nyd solnedgangen med en kold drink, inden aftensafariens verden åbenbarer sig med dufte, lyde og nattedyr.

Rejsen er specielt tilrettelagt for fotointeresserede – både begyndere og øvede – der sætter pris på komfort og tid til fordybelse. Vi bor på en lille, eksklusiv lodge med både pool og restaurant midt inde i Entabeni Vildtreservat, hvor vi blot skal stikke hovedet ud ad døren for at være på safari.

Safariens rejseleder er en af Nordens bedste naturfotografer, Uri Golman, der vil bistå med vejledning og workshops. Han er en erfaren og underholdende formidler af fotoviden og naturhistorie. I 2009 var han med til at starte Naturfotoskolen, som er Danmarks første deciderede undervisningsenhed i naturfotografi.

Læs mere om rejsen her

<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00