Gratis rejseforedrag om rejsen ”Afrikas næsehorn med Zoo”

Med Sami Widell som chauffør, kommer man ofte tæt på næsehorn

I Pilanesberg National Park får vi et indblik i Zoos store engagement i parken, forskningsstationen og arbejdet med at forhindre krybskytteri. Som noget helt unikt får du på denne tur mulighed for at deltage i indfangningen og mærkningen af et næsehorn, en oplevelse som kun er mulig i kraft af Zoos engagement i parken.

Vi får også lov til at besøge nogle af de lukkede wilderness-områder i Pilanesberg Nationalpark, hvor der ellers kun er adgang for forskere og rangere. Vi kommer til at følge arbejdet med at beskytte de fantastiske dyr på nært hold, når vi møder de dedikerede antikrybskytteenheder, der udfører det vigtige og farlige job med at beskytte parkens næsehorn.

Foredragsholder og rejseleder på turen er Sami Widell, der dagligt har sin gang i Zoo som arrangements- og kommunikationschef, og i 13 år jævnligt har været rejseleder hos Albatros med speciale i Afrikarejser.

Foredraget foregår i auditoriet i København Zoo, torsdag den 29. juni 2017 kl. 19.00.

Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig.

Indgangen til auditoriet ligger ved siden af hovedindgangen til København Zoo (indgangsbillet til Zoo er ikke nødvendig), og der vil være et synligt Albatros-skilt, så du ikke er i tvivl om, hvor du kan finde os.

Adresse: Zoologisk Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg

Tilmeld dig her 

Læs mere om rejsen ”Afrikas næsehorn med Zoo” – klik her

Afrejse 10. oktober 2017

Pris kr. 19.998,-