Rejseblog fra Malta
Ja, det kan du finde ud af her, hvor Albatros’ rejseleder Niels Lauridsen blogger fra det lille ørige i Middelhavet. Der er meget for sanserne her i det lille land, som kun består af 3 beboede øer og endnu flere ubeboede.
Følg med i bloggen herunder, eller find allerede nu din næste rejse til Malta
Ud på landet
6. december 2016
Efter nogle dage med udflugter til fantastiske byer og historiske steder i det lille ørige er det forfriskende at komme på en tilkøbsudflugt ud på landet. Det er virkelig simple living. Vi får først en kort introduktion til, hvordan man holder dyr, dyrker frugt og grøntsager, fremstiller ost, producerer honning, dyrker vin og presser olivenolie her i landet. Efterfølgende går vi en tur på det lille landbrug og får mulighed for at smage på nogle af herlighederne. En af de mere specielle oplevelser er olivenoliesmagning. Vi får et ikke-gennemsigtigt glas med lidt olivenolie, da farven på olien er mindre vigtig og ikke må påvirke vores bedømmelse. Herefter varmes olien i hånden, for at den kan afgive duft. Så er det blot dufte, tage en slurk olivenolie, beholde det lidt i munden og langsomt trække luften ind, inden man synker olien.
Under vores fantastiske frokost på landbrugets terrasse med udsigt over markerne og med Gozo i baggrunden får vi lidt indføring i hare- og fuglejagt på Malta. Solen skinner, det er 17 grader, og vi får en dejlig lokal vin til frokosten, så alle er meget spørgelystne.
Den sidste dag inden hjemrejse om aftenen ser jeg nogle af de ting, jeg ikke har nået de andre dage. Jeg tager på havnerundfart fra byen Sliema, går en tur langs vandet og spiser frokost i Sankt Pouls Bugt, indtil det sidst på dagen er tid til at gøre klar til hjemrejsen.
Det har været en fantastisk uge fyldt med oplevelser og med tid til egne udflugter og til bare at sidde lidt og nyde livet i det milde klima. Jeg håber, at nogle af jer er blevet inspireret og har fået lyst til at komme ned og besøge mig eller en af mine fantastiske rejselederkollegaer på Malta.
Af Niels Lauridsen, rejseleder
Tur til Gozo
3. december 2016
Efter en kort sejlads fra hovedøen kommer vi til Maltas naboø Gozo. Det er en fantastisk ø, hvor tempoet er lidt lavere, markerne lidt større, og historien lige så fantastisk som på hovedøen Malta. Blot det at køre rundt på Gozo er en oplevelse. Vores første stop er Det Blå Vindue, som er en klippeformation i havet, der er kvadratisk som et vindue. Vi ser også den nærliggende sø med adgang til havet, som er opstået, efter en grotte er styrtet sammen.
Næste stop er hovedbyen Victoria. Den er en labyrint af små skæve stræder, hvor der knapt kan køre en vogn. Stræderne blev, ligesom i Mdina, konstrueret så forvirrende som muligt for at vildlede fjender. Victorias gader har masser af små butikker, der næsten bare er huller i væggen. Vi besøger Citadellet, som ligger oven på en sammenstyrtet kirke, der bukkede under i et jordskælv.
På vores videre færd gør vi et kort stop ved et lille sted, som hedder Fontana. Det er et af de få steder i Malta, som ellers ofte lider af mangel på vand, hvor der springer en kilde ud fra en klippe. Stedet blev i middelalderen kaldt Knight's Wash House, og her hentede de lokale drikkevand og vaskede tøj. Tæt på ligger et lille shoppingområde, hvor vi køber ind af lokalt producerede uldtrøjer, broderier, likør, vin, honning, oste og meget mere.
Videre til Xlendi Bugt, som ikke bare er en bugt, men snarere en minifjord med masser af havneidyl med farverige luzzuer (lokale fiskerbåde), gode restauranter og en fantastisk stemning og udsigt. Når man ser ud over bugten, får man øje på en trappe op ad klippen. Trappen fører op til en låst dør, som kun nonnerne fra det lokale kloster har nøglen til. Her går de ind og skifter til badedragt uden at blive iagttaget udefra og hopper i bugtens indbydende vand.
På sejlturen tilbage til Malta sejler vi forbi den lille ø Comino, som oprindeligt blev beboet af to slægter. Nu er her kun fire mennesker tilbage; to brødre fra den ene slægt og en enke og en datter af den anden slægt.
Af Niels Lauridsen, rejseleder
Mdina – den stille by
1. december 2016
Dagens udflugt går til Mdina, som ligger midt på øen Malta. Turen dertil er en god mulighed for at nyde landskabet og få et indtryk af hverdagen på den fantastiske ø. Hver gang vi ser blot et lille stykke jord, er det opdyrket med grøntsager eller frugttræer. Blandt andet ser vi agaver i hobetal, og rigtig mange af dem blomstrer, hvilket de kun gør hvert 8.-16. år. Langs med stengærderne, som afgrænser markerne, står der figenkaktus. På Malta bruger man frugten til fremstilling af marmelade og likør, men den dyrkes også på grund af den lille grå skjoldlus, der lever som snylter på planterne. Lusen indeholder en kraftig mørkerød farve, der stadig udnyttes som farvestof i blandt andet læbestift og Campari.
På vejen mod Mdina besøger vi San Anton Gardens, en smuk maltesisk have, der omslutter paladset, hvor Maltas præsident bor, og kunstnerlandsbyen Ta' Qali Crafts Village. Her ser vi, hvordan glas og sølvsmykker fremstilles i de små, hyggelige værksteder.
Byen Mdina ligger strategisk placeret på et 213 meter højt plateau, og heroppefra kan vi se ud over næsten hele øen. Mdina var Maltas hovedstad, indtil korsridderne flyttede den til Valletta i 1568. St. Pauls katedral i Mdina er Maltas "rigtige" katedral. Da Johanniterridderne byggede St. Johns kirke i Valletta, ønskede de, at den skulle have status som katedral. Det var naturligvis ikke muligt, da et bispeområde kun kan have én katedral. Senere hen fik de dog lov til at kalde kirken i Valletta for co-katedral, altså sideordnet med den oprindelige katedral i Mdina. Havde den nye katedraltitel mon noget at gøre med, at to af ridderordenens stormestre havde været paver i mellemtiden?
Mdina kaldes også den stille by, dels fordi her bor ganske få mennesker – omkring 300 fastboende – men også fordi gaderne er så smalle, at her kun er meget lidt trafik ud over hestevogne. Fra bymuren, som omslutter Mdina, har vi en fantastisk udsigt. På en klar dag kan man se helt til vulkanen Etna på Sicilien – eller i hvert fald røgsøjlen fra vulkanen.
Af Niels Lauridsen, rejseleder
Udflugt i en af Europas mindste hovedstæder
30. november 2016
Malta er et af Europas tættes befolkede lande, og dets hovedstad oser af historie. Især fra tiden med Johanniterridderne, som grundlagde Valletta i 1500-tallet. Efter 4 timers udforskning i byen sejler vi sidst på dagen de syv minutter, det tager at komme fra Valletta til Vittoriosa, som var her Johanniterridderne først slog sig ned, da de kom til Malta. Historien i Malta er virkelig stor og mangeårig. Vi har i dag set templer, der er ældre end Stonehenge og Egyptens pyramider. Det fønikiske folk boede her i 800 f.Kr., naturligvis var romerne her, ligesom Napoleon heller ikke kunne holde fingrene fra øerne. Englænderne havde herredømmet, indtil Malta blev en selvstændig republik i 1974, og de har sat deres præg på landet og sproget.
Malteserne er stolte af deres spændende historie, og det er dejligt at mærke den venlighed, de møder os med. De virker oprigtig glade og hjælpsomme, hvis man indleder en samtale eller har brug for lidt hjælp. Det maltesiske sprog er en blanding af arabisk, italiensk og lidt lokale ord, men alle taler engelsk, så der er ingen sprogbarriere her.
Maden i Malta er alt andet end kedelig. Jeg valgte i dag at spise en af øens specialiteter, kaninsteg med lokale grønsager. Det smagte fantastisk, og der var tilmed en skøn, lokal vin til. Der er mange spændende, lokale retter og vine på restauranternes menukort, så det er blot at kaste sig ud i det. De har også skønne desserter og god kaffe, som kan forskønnes med lokal likør eller grappa.
Vejret er næsten lige så godt som maden. Især her i efteråret er det fantastisk at komme ned i et klima, hvor temperaturen ligger 10 til 15 grader over niveauet i Danmark. Sommeren i Malta er varm og tør, mens efterår og forår er køligt og ganske frodigt.
Af Niels Lauridsen, rejseleder
