I den exceptionelt smukke region Transsylvanien lever 50 % af befolkningen fortsat på landet i små landsbyer. Her dyrker man sin jord med hestekraft og plovskær og har høns og køer i forhaven. Samtidig har rumænerne parabolantenner på taget, en mobiltelefon i lommen og adgang til verdens 3. hurtigste internet. Her får du fem finurlige facts om Rumænien.
Rumæniens turistråd har alle tider haft et praktisk syn på tilbud til lokale og internationale turister. Generelt gælder det, at man kan leje sig ind i nærmest alle landets monumenter til arrangementer og selskaber. I Ceausescus monumentale Parlamentspalads kan man eksempelvis leje lokaler, der alt efter størrelse koster fra 5.000 til 20.000 euro. Og det verdensberømte Dracula-slot i Bran har en ganske pragmatisk forhistorie, idet det kommunistiske turistråd i 1950'erne måtte finde et egnet slot til fremvisning til den efterhånden voksende skare af turister, der var interesserede i grev Dracula. Den "rigtige" grev Dracula, Vlad Tepes, boede på et afsidesliggende slot med hele 1.400 trin, som man skulle forcere for at entrere slottet. Derfor faldt valget på slottet i Bran, da det både lå i nærheden af Bukarest og lufthavnen, og ikke mindst svarede noget nær perfekt til slottet i romanen "Dracula" af Bram Stoker.
Slottet i Bran, der blev valgt til at være Draculas slot
Fårehyrde til deling
Mange landsbyer skillinger sammen og lejer en fårehyrde, når det er tid til at føre fårene på græs. Mange af folkene ejer ikke nok får til, at det kan betale sig at passe dem selv på fuld tid – løsningen er derfor at pulje alle fårene sammen til en hel flok, som så kan passes af en lejet fårehyrde. Oven i hatten er det også hyrdens job at lave ost fra fåremælken på græsningsstedet, som udsendte landsbybeboere henter med tilbage til landsbyen.
En fårehyrde med en sammenstykket flok
Sydeuropæisk slægtskab
Selvom Rumænien ligger i Østeuropa, omgivet af lutter slavisktalende lande, stammer det rumænske sprog fra latin med cirka 70 procent af vokabularet med latinbaserede rødder. Har du erfaring med nogle af de andre romanske sprog som spansk, fransk eller italiensk, kan du til tider sjusse dig frem til betydningen. Kan du tælle det spanske uno, dos, tres, vil det her lyde bekendt: unu, doi, trei. Strand er plajă (spansk: playa), øl er bere (fransk: bière), vin skrives rent faktisk "vin", og godaften lyder buna seara (italiensk: buona sera). I de større rumænske byer hersker der en udpræget sydeuropæisk atmosfære som hos sprogfællerne, med livlige pladser og caféliv med udendørs servering.
Liv og sydlandsk stemning i Sibiu
Vin i 6.000 år – nu med franske druer
Rumænien har verdens 12. største vinproduktion og en mere end 6.000 år lang tradition for vindyrkningens kunst. Kuriøst nok bruger rumænske vinproducenter i dag primært franske druer, da de oprindelige rumænske druesorter gik tabt i slutningen af 1800-tallet på grund af svampe- og insektangreb. Landet har også tradition for at lave godt øl – og en blommebrændevin, der kan fås fra 25 og helt op til 90 % alkohol!
Snup et glas rumænsk vin til din rumænske ost
Trafikregler for heste
Det er aldrig kedeligt at køre i Rumænien, da størstedelen af vejnettet fortsat udgøres af motortrafikveje og landeveje. Disse fører gennem store arealer af idyllisk og uopdyrket høj- og lavland med blomsterenge, skove, bjerge, dale og små landsbyer, hvor mange lever som for 100 år siden. Hver familie i landsbyerne ejer som oftest én hest, der både bruges til landbrug og til transport, og man overhaler derfor uvægerligt hestetrukne vogne undervejs. Flere og flere i de større byer får dog biler, og det har derfor været nødvendigt at indføre særskilte trafikregler for kørsel med de 100.000 hestevogne, der officielt er indregistreret i landet – de skal eksempelvis køre med nummerplade og have enten lys eller reflekser påmonteret vognen.
