Albatros Travel

Politik, etik og rejser  

Albatros får løbende henvendelser af typen: ”Hvordan kan I dog være bekendt at sende folk derhen?” Verden er desværre fyldt med politiske ledere af mere eller mindre despotisk, psykopatisk eller imperialistisk observans. Beklageligvis er der nok ikke så meget, vi kan gøre ved det!

Vi deltog med langt større glæde i boykotten af Sydafrika – dog lavede vi billetter for ANC og SACTU’s informationskontor i København – hvor der var global konsensus, og hvor det var et led i ANC’s strategi. Heller ikke her væltede det læsset, men var måske det lille ekstra prik, der fik de Klerk & Co. til at kaste håndklædet i ringen.

Vi mener, at boykot skal bruges med megen stor omtanke for ikke at ramme de forkerte, og at det er en alt for vanskelig opgave for en lille privat virksomhed at tage stilling til så store spørgsmål. Vi kan naturligvis reflektere over, hvorfor det tilsyneladende er vigtigere for verdenssamfundet at boykotte Burma end eksempelvis Kina? Eller hvad med Iran?

Vi må erkende, at her må andre give svarene og indtil da, rejser vi videre.

At gøre en forskel
I erkendelse af at man ikke kan kæmpe alle kampe, har vi valgt plussiden; der hvor vi med en positiv indsats kan gøre en forskel. I øjeblikket har vi et meget omfattende samarbejde med Dansk Røde Kors, hvor hele virksomheden er involveret i indsamling, udbredelsen af kendskabet til Røde Kors’ arbejde og generering af nye indsamlings-metoder, samt støtte til konkrete projekter (nærmere information findes andetsteds på vores hjemmeside). Vi har løbende en række små projekter, hvor vi støtter truede folk, som penanerne på Borneo, katastroferamte mennesker i udviklingslandene, og herudover arbejder vi med udviklingen af en mere bæredygtig turisme. Det er ikke projekter, vi normalt udbasunerer i offentligheden, dels fordi nogle kan være kontroversielle, og dels fordi vi tror, at den langsigtede, positive effekt er større, når holdningerne breder sig indefra som ringe i vandet.

<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - fre: 8:30 -17:00