Albatros Travel

Albatros' big five golf 

Oplev den fantastiske golfbane, som Thomas Bjørn har co-designet, og prøv et ægte hul 19, der er verdens højeste og længste par 3-hul!  Også Colin Montgomerie, Vijay Singh, KJ Choi, Retief Goosen, Jim Furyk og Luke Donald har designet banen
– uden dansk rejseleder, 9 dage

Denne Albatrosrejse er lige noget for dig, hvis du har lyst til at gå alle de runder golf, du orker, i et klima og i omgivelser, der næsten ikke fås bedre!
Du bor midt mellem golfbanerne og det private Entabeni Vildtreservat, hvis fantastiske landskaber og dyreliv du oplever, når du spiller golf, og som du har mulighed for at studere nærmere på safari både om morgenen, aftenen og til fods på vandresafari. Safarier er ikke inkluderet i rejsens pris, hvis du spiller golf. Som ikke-golfspillende får du med i prisen fem safarikørsler og et besøg på Legends Vildtcenter for truede dyrearter, hvor du blandt andet kan se hvide løver.

Naturen i Entabeni er noget af det ypperste, Sydafrika kan præstere, med høje bjerge, dybe slugter, vidtstrakt savanne, floder og søer. Naturområdet strækker sig hen over det imponerende Waterberg, en af klodens ældste bjergkæder, og du bor lige ved bjerget Hanglip Mountain. Entabeni betyder da også ’stedet med bjerget’ på det lokale sprog. Dette er samtidig et af de meget få steder i hele Sydafrika, hvor man kan opleve kombinationen af storslåede landskaber og en massiv vildtforekomst – herunder alle de store savannedyr som elefant, løve, næsehorn og leopard. Og så er området endda malariafrit.

Du skal bo i en lækker suite med aircondition og eget bad/toilet på Legend Golf & Safari Resort, som her har anlagt to spektakulære golfbaner lige ved vildtreservatet – den ene en 18-hullers-bane og den anden en 10-hullers par 3 bane. Alene beliggenheden midt i det fantastiske landskab gør golfoplevelsen til noget helt særligt. Det 22.000 hektar store vildtreservat strækker sig, så langt øjet rækker, og over det hele troner Hanglip Mountain. For andet år i træk har Legend Golf & Safari Resort vundet World Travel Awards-prisen som Sydafrikas bedste golfresort. Læs mere her
Legends 18-hullers Signature Course er designet af 18 af verdens største golfspillere, der hver har fået ”sit” hul at udforme. En runde på denne bane er en gennemgang af golfspillernes Blå Bog: tidligere US Masters-vinder Padraig Harrington, Trevor Immelman, Bernard Langer, Colin Montgomerie og vores egen Thomas Bjørn for at nævne nogle få. Banen bindes sammen af brede fairways og greens af meget høj standard.

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

På Signature Course er det muligt at købe adgang til et meget specielt 19. hul, som både er verdens højeste og længste par 3-hul (ikke inkluderet i rejsens pris). Med helikopter bliver man fløjet op på Hanglip Mountain, hvorfra man skal ramme greenen formet som Afrika, 400 højdemeter længere nede. Så bliver det vist ikke vildere!
Ved resortet ligger også 10-hullers par 3 banen Tribute Course, hvor huller fra nogle af verdens berømte golfbaner er genskabt: for eksempel St. Andrews Old Courses 11. hul og Augustas 12. og 16. hul.

Der er mulighed for at købe ekstra safarier og udflugter, så man som golfspillende kan opleve safari i vildtreservatet, og så man som ikke-golfspillende kan veksle mellem forskellige aktiviteter.

På resortet kan du desuden spille tennis, shoppe og besøge resortets museum. Læs mere på www.legendgolfsafari.com.
Rejsen er uden dansk rejseleder, men du transporteres selvfølgelig mellem lufthavne og lodges på alle rejsedage.

Bemærk, hvis du medbringer din egen golftaske tæller denne som ét styk bagage. Det vil derfor koste ekstra, hvis du ud over golftasken også medbringer en kuffert.

Dagsprogram
Dag 1. Afrejse fra København

Dag 2. Ankomst til Johannesburg – Entabeni Vildtreservat
Straks ved ankomsten til Johannesburg bliver du hentet i lufthavnen og kørt videre til Entabeni Vildtreservat, hvor du bliver indkvarteret på Legend Golf & Safari Resort. Her i det privatejede vildtreservat lever omkring 400 fuglearter og over 50 arter af pattedyr. Her er gode chancer for at se The big five – løve, elefant, næsehorn, bøffel og den sky leopard – da det nærliggende Waterberg-bjergmassiv er hjemsted for verdens største koncentration af leoparder. Og det er her, du de næste mange dage skal gå en masse runder golf eller ud på spændende safarikørsler.

Dag 3-7. Entabeni Vildtreservat. Golf, safari og andre aktiviteter
Efter en morgenmad i ro og mag kan du begynde dit golfeventyr med en runde golf på den berømte 18-hullers signaturbane, hvor hvert hul er designet af berømte golfspillere: Vores egen Thomas Bjørn, Trevor Immelman, tidligere US Masters-vinder Padraig Harrington, Bernard Langer, Colin Montgomerie, Justin Rose, Vijay Singh og Sergio Garcia for at nævne nogle stykker. Banen bindes sammen af brede fairways og greens af meget høj standard. Her er alle muligheder for nogle fantastiske golfdage. Til alle golfrunderne på Signature Course er inkluderet greenfee og en golfcart.

Den anden golfbane, der står til din rådighed er 10-hullers par 3 banen Tribute Course. Som navnet antyder, er banen en hyldest til nogle af verdens berømte baner – for eksempel er her genopført St. Andrews Old Courses 11. hul og Augustas 12. og 16. hul. Banens 8. hul er egen kreation, nemlig et afrikansk redan-hul. Til alle golfrunderne på Tribute Course er der inkluderet greenfee.
Du har selvfølgelig også ubegrænset brug af resortets driving range, og du kan bruge de to klubhuse, der ligger ved henholdsvis Signature Course og Tribute Course. Signature Courses klubhus har omklædningsrum, golf pro-shop, bar og restaurant (drikkevarer og mad ikke inkl.). Ved Tribute Course har klubhuset udendørs spiseområde, golf pro-shop, afslapningsområde, pool og skøn udsigt over banen.

Du kan også prøve kræfter med et meget specielt 19. hul. Med helikopter bliver man fløjet op på bjerget Hanglip Mountain, hvorfra man skal ramme greenen formet som Afrika, 400 højdemeter længere nede. Caddier nede ved greenen signalerer, om man har ramt, eller om man skal forsøge igen. Det oplever du ikke andre steder! (Det 19. hul er ikke inkluderet i rejsens pris).

For de ikke-golfspillende står der de næste dage fem safarier på programmet og et besøg på Legends Vildtcenter, hvor nogle af Afrikas vilde dyr plejes (disse udflugter er inkluderet i rejsens pris). Centret arbejder for at bevare områdets truede dyr såsom hvid løve, sabelantilope og gepard. I centrets fire afdelinger kan du møde både rovdyr, antiloper, krybdyr og fugle. Centret råder også over en rolig te-have, hvor man kan købe forfriskninger, omgivet af den lette kvidder fra fuglereservatet.

Andre faciliteter og aktiviteter på resortet (ikke inkluderet i rejsens pris)
Du kan også tilbringe noget af din tid i resortets spaafdeling, der byder på en bred palette af behandlinger – lige fra ansigtsbehandling over massage med varme sten til pedicure.
Du har mulighed for at tage ud på savannen på morgen- og eftermiddagssafari. Ser du ikke The big five: løve, elefant, næsehorn, bøffel og leopard, støder du måske på en impala, et vortesvin eller en flok gnuer. I stedet for en safarikørsel kan du også tage på en vandresafari, hvor du følges med en ranger og nogle af de andre gæster. Her kommer du helt tæt på naturen og dyrelivet – en stor oplevelse, og ikke nær så farligt, som det lyder!

Resortet tilbyder 6 eller 12 minutters helikopterture, der vil føre dig op i højderne, så du fra oven kan opleve de helt unikke og naturskønne omgivelser. Det er også muligt at købe en helikoptertur, der vil føre dig op på Hanglip Mountain, hvor en romantisk middag venter.
Du kan også tage et slag tennis, shoppe i resortets butikker og gå en tur i den botaniske have. Eller bare slappe af ved poolen med en dejlig kølig drink og en god bog.

Dag 8. Entabeni Vildtreservat – Johannesburg. Hjemrejse
I dag forlader I Entabeni Vildtreservat ved frokosttid og begiver jer til Johannesburg, hvorfra I skal rejse hjem. Joburg, som Sydafrikas største by kaldes i daglig tale, har over seks millioner indbyggere. Den minder om en amerikansk storby med en kerne af skyskrabere i et moderne forretningskvarter, der langsomt flader ud i små, lave forstadskvarterer.

Dag 9. Ankomst til København 


Golf på Legend Signature course
Legend Signature Course kan prale af at have hele 18 forskellige designere – en pr. hul. Og disse 18 forskellige designere er ikke bare hvem som helst – de er alle verdensklassespillere. Ud over Thomas Bjørn er det blandt andre Colin Montgomerie, Vijay Singh, KJ Choi, Retief Goosen og Jim Furyk. Derudover er der også et ægte hul 19, der er verdens højeste og længste par 3-hul – laver du hole in one på dette hul, vinder du en million dollars!  

Hul 1 - Trevor Immelman, Sydafrika            Par 5, 531 meter, 586 meter
Hul 2 - Thomas Bjørn, Danmark                 Par 4, 418 meter, 485 meter.
Hul 3 - Jim Furyk, USA                             Par 4, 394 meter, 447 meter.
Hul 4 - Bernhard Langer, Tyskland             Par 3, 143 meter, 209 meter.
Hul 5 - Michael Campbell, New Zealand      Par 4, 421 meter, 474 meter.
Hul 6 - Colin Montgomerie, Skotland          Par 4, 436 meter, 461 meter.
Hul 7 - Mike Weir, Canada                        Par 3, 186 meter, 215 meter
Hul 8 - Camilo Villegas, Colombia              Par 4, 311 meter, 400 meter.
Hul 9 - Justin Rose, England                     Par 5, 519 meter, 592 meter.
Hul 10 - Padraig Harrington, Irland              Par 4, 357 meter, 451 meter.
Hul 11 - Raphael Jacquelin, Frankrig          Par 5, 471 meter, 568 meter.
Hul 12 - Ian Woosnam, Wales                   Par 3, 210 meter, 250 meter
Hul 13 - Luke Donald, England                  Par 4, 371 meter, 456 meter.
Hul 14 - Robert Allenby, Australien            Par 4, 415 meter, 480 meter
Hul 15 - Vijay Singh, Fiji                           Par 4, 346 meter, 439 meter.
Hul 16 - Sergio Garcia, Spanien                Par 4, 363 meter, 463 meter.
Hul 17 - KJ Choi, South Korea                  Par 3, 158 meter, 195 meter.
Hul 18 - Retief Goosen, Sydafrika             Par 5, 484 meter, 577 meter.

Læs mere om golfbanen her:
www.legendgolfsafari.com/signature-course

Rejseforlængelser og udflugter
Forlæng din rejse ved Victoria Falls’ vandmasser, i Det Indiske Oceans lune bølger, mellem Cape Towns kulturtilbud eller på Mozambiques lækre strande.
Vælg mellem fire eksotiske rejseforlængelser


Rejsemål
Afrika

Fakta om Sydafrika

Hovedstad: Pretoria
Indbyggere: 49 mio.
Sprog: isizulu, isixhosa, afrikaans, sepedi, engelsk, setswana
Religion: kristendom
Valuta: rand
Klima: subtropisk ved østkysten, ellers halvtørt med solrige dage og kølige nætter

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00