En eventyrrejse af bedste Albatros-kaliber! Vi har indlagt et firedages krydstogt på den hellige flod Ganges, som udspringer i Himalaya-bjergene og løber 2.500 kilometer tværs over Nordindien for til sidst at munde ud i verdens største floddelta. Her sejler vi på opdagelse i Sunderbans Nationalpark, hvor tigre, krokodiller og delfiner lever tættere end noget andet sted i verden. Langs floden møder vi farvestrålende folkeslag, små landsbyer og historiske kolonibyer, bl.a. Serampore, tidligere dansk koloniby, inden vi runder af i Kolkata og besøger Moder Teresas Hus.
Inden denne vandbårne rejse i Indiens natur og kultur skal vi udforske et mindst lige så interessant hjørne af det mægtige indiske rige. I Nordvestindien besøger vi Delhi, funklende hvide Taj Mahal og den hellige by Varanasi, hvor dedikerede pilgrimme bader i Ganges’ hellige vand.
Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København.
Dag 2 Ankomst til Delhi. Byrundtur.
Dag 3 Delhi – Agra. Agra Fort.
Dag 4 Agra. Taj Mahal – nattog til Varanasi.
Dag 5 Varanasi. Cykelrickshaw, basar, Ganges.
Dag 6 Pilgrimme ved Ganges, udflugt til den buddhistiske by Sarnath.
Dag 7 Varanasi – Kolkata ved Hooghly-floden.
Dag 8 Byrundtur og ombordstigning.
Dag 9 Hooghly. Bandel, Chandernagore, Serampore og Barrackpore.
Dag 10 Sunderbans. Sejlads i mindre både, krokodillepark.
Dag 11 Safari ved Nethiopani og Burirdabri.
Dag 12 Lokal landsby, krydstogt slut og bus til Kolkata.
Dag 13 Kolkata – Delhi. Tid på egen hånd, fly til Delhi og afskedsmiddag
Dag 14 Delhi – København
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger